KUNSTINDUSTRIUDSTILLINGEN I PARIS
OVERSIGT — FRA NATIONERNES GADE
Vor Medarbejder, Kunsthistorikeren Sigurd Schultz der i Vinterens Løb vil skrive en Række Artikler om moderne dansk
Malerkunst her i Samle reu, paabegynder denne Gang den lovede Artikelrække om Kunstindustriudstillingen i Paris.
DENNE Udstilling har en udmærket Publikums-
succes. Den er et kæmpemæssigt Marked af alt,
hvad der er pragtfuldt, Luksus og Overflod. Man
gaar gennem Sal efter Sal overfyldte med alt
det, der gør Paris til et Eldorado for
besøgende Rigmænd. Frankrig over-
vælder den Besøgende med sin Luk-
sus og Rigdom af Varer. Hvad
er her ikke af Luksusmøblementer,
Glas, Keramik, Parfume, Manufaktur-
varer, Vin! Og Moder! Hvilke stor-
stilede Udstillinger af pragtfulde Klæ-
der! Uoverskuelige Mængder af alt!
Stilarter fra alle Verdenshjørner
har sat hinanden Stævne, og alle kap-
pes de om at overbyde hinanden i
Overflod og Pragt. Polske og sven-
ske Tæpper, svensk og tjekkisk Glas,
dansk Keramik, hollandsk Arkitektur,
østrigske Snurrepiberier i ethvert Ma-
teriale, asiatisk-russiske Etnografika
og sovjetrussisk Kubisme, italiensk
Guldmosaik, belgiske Brillanter, svejt-
sisk »Tourisme«.
Her er noget for enhver Smag,
mest dog for den, der elsker Pynt — i
kæmpemæssige Magasinudstillinger og smaa Kramboder.
Den billige Smag er heller ikke glemt — den tyrkiske Pa-
villon er fuld af orientalsk Godtkøbskram. Og i den fran-
ske Koloniafdelings
Pavilloner præsenteres
man efterhaanden for
pragtfulde Rum ud-
styrede i marokkanske
og bagindiske Stilar-
ter og for rigtige
Negervarer, rigtige
Singhalesere og utro-
ligt sorte Afrikanegre
med Tatovering. Her
er Fest, her er Farver
og noget, der skinner
og straaler. Intet Un-
der, at det store Pub-
likum er henrykt.
Men den, der har ind-
stillet sin Forventning
efter det strenge Ud-
stillingsprogram, og
som kommer for at se
et Udtryk for moderne Aand, for en Vilje til at skabe noget
paa een Gang skønt og nyttigt for Samtiden ■— han føler
sig overvældet af denne industrielle Rigdom og forvirret
af denne planløse Brogethed. Et enligt Lys i Mørket en-
gang imellem, et Glimt af en ren Menneskevilje — det,
synes ham, er alt, hvad han møder af det, han søgte.
Et Studium af dette Kæmpeskue ændrer imidlertid snart
dette Førsteindtryk. Det staar ikke slet saa galt til, og
der er meget at lære her, saa sandt,
som man lærer baade af godt og ondt.
Men først og fremmest nraa man
glemme forudfattede Meninger og søge
at leve sig ind i de højst forskellige
kunstneriske Formsprog, der her er
repræsenterede. Man maa søge at for-
staa, hvorledes disse fremmede Men-
nesker tænker og føler, og hvorfor de
former deres Ting saaledes. De man-
ge divergerende Meninger om Kunst
kommer ofte af, at man bedømmer
Tingene ud fra et i ni af ti Tilfælde
forkert Standpunkt, nemlig sit eget
individuelle. En retfærdig og en vir-
kelig Vurdering naas kun, naar Tin-
gene ses ud fra de dem givne Forud-
sætninger, i Sammenhæng med den
Jord, hvoraf de er groede. Der er
Grund til at fremhæve dette. Thi det
synes, som om Danske har en vis Til-
bøjelighed til, naar de kommer til Ud-
landet, at se det fremmede udelukkende med danske Øjne
og afsige deres Dom derefter.
En Franskmand sagde til mig, at Frankrig ikke havde
nogen moderne Arki-
tektur — det havde
altid været de smaa
Tings Land, tilføjede
han forklarende. Be-
tragter man Udstillin-
gens Arkitektur og
hele arkitektoniske
Planlæggelse, maa
man desværre sande
hans Ord i alt for høj
Grad. Den sidste er
ret umulig — Udstil-
lingen er ikke nogen
Helhed, et Ensemble,
den er en haabløs
Forvirring af Pavil-
loner.
Dog findes der et
Tilløb til en fast Ram-
me. Udstillingen er
lagt efter to Længdeakser, en Hovedakse fra Grand Palais
over Pont Alexandre III og Esplanade des Invalides til
Hotel des Invalides og en Tværakse fra Place de la Con-
corde over Cours la Reine og Cours Albert ler til Place
Danmarks Pavillon. Arkitekt Kay Fisker
Vue over Udstillingens Hovedgade fra Esplanade des Invalides mod Grand Palais
137
OVERSIGT — FRA NATIONERNES GADE
Vor Medarbejder, Kunsthistorikeren Sigurd Schultz der i Vinterens Løb vil skrive en Række Artikler om moderne dansk
Malerkunst her i Samle reu, paabegynder denne Gang den lovede Artikelrække om Kunstindustriudstillingen i Paris.
DENNE Udstilling har en udmærket Publikums-
succes. Den er et kæmpemæssigt Marked af alt,
hvad der er pragtfuldt, Luksus og Overflod. Man
gaar gennem Sal efter Sal overfyldte med alt
det, der gør Paris til et Eldorado for
besøgende Rigmænd. Frankrig over-
vælder den Besøgende med sin Luk-
sus og Rigdom af Varer. Hvad
er her ikke af Luksusmøblementer,
Glas, Keramik, Parfume, Manufaktur-
varer, Vin! Og Moder! Hvilke stor-
stilede Udstillinger af pragtfulde Klæ-
der! Uoverskuelige Mængder af alt!
Stilarter fra alle Verdenshjørner
har sat hinanden Stævne, og alle kap-
pes de om at overbyde hinanden i
Overflod og Pragt. Polske og sven-
ske Tæpper, svensk og tjekkisk Glas,
dansk Keramik, hollandsk Arkitektur,
østrigske Snurrepiberier i ethvert Ma-
teriale, asiatisk-russiske Etnografika
og sovjetrussisk Kubisme, italiensk
Guldmosaik, belgiske Brillanter, svejt-
sisk »Tourisme«.
Her er noget for enhver Smag,
mest dog for den, der elsker Pynt — i
kæmpemæssige Magasinudstillinger og smaa Kramboder.
Den billige Smag er heller ikke glemt — den tyrkiske Pa-
villon er fuld af orientalsk Godtkøbskram. Og i den fran-
ske Koloniafdelings
Pavilloner præsenteres
man efterhaanden for
pragtfulde Rum ud-
styrede i marokkanske
og bagindiske Stilar-
ter og for rigtige
Negervarer, rigtige
Singhalesere og utro-
ligt sorte Afrikanegre
med Tatovering. Her
er Fest, her er Farver
og noget, der skinner
og straaler. Intet Un-
der, at det store Pub-
likum er henrykt.
Men den, der har ind-
stillet sin Forventning
efter det strenge Ud-
stillingsprogram, og
som kommer for at se
et Udtryk for moderne Aand, for en Vilje til at skabe noget
paa een Gang skønt og nyttigt for Samtiden ■— han føler
sig overvældet af denne industrielle Rigdom og forvirret
af denne planløse Brogethed. Et enligt Lys i Mørket en-
gang imellem, et Glimt af en ren Menneskevilje — det,
synes ham, er alt, hvad han møder af det, han søgte.
Et Studium af dette Kæmpeskue ændrer imidlertid snart
dette Førsteindtryk. Det staar ikke slet saa galt til, og
der er meget at lære her, saa sandt,
som man lærer baade af godt og ondt.
Men først og fremmest nraa man
glemme forudfattede Meninger og søge
at leve sig ind i de højst forskellige
kunstneriske Formsprog, der her er
repræsenterede. Man maa søge at for-
staa, hvorledes disse fremmede Men-
nesker tænker og føler, og hvorfor de
former deres Ting saaledes. De man-
ge divergerende Meninger om Kunst
kommer ofte af, at man bedømmer
Tingene ud fra et i ni af ti Tilfælde
forkert Standpunkt, nemlig sit eget
individuelle. En retfærdig og en vir-
kelig Vurdering naas kun, naar Tin-
gene ses ud fra de dem givne Forud-
sætninger, i Sammenhæng med den
Jord, hvoraf de er groede. Der er
Grund til at fremhæve dette. Thi det
synes, som om Danske har en vis Til-
bøjelighed til, naar de kommer til Ud-
landet, at se det fremmede udelukkende med danske Øjne
og afsige deres Dom derefter.
En Franskmand sagde til mig, at Frankrig ikke havde
nogen moderne Arki-
tektur — det havde
altid været de smaa
Tings Land, tilføjede
han forklarende. Be-
tragter man Udstillin-
gens Arkitektur og
hele arkitektoniske
Planlæggelse, maa
man desværre sande
hans Ord i alt for høj
Grad. Den sidste er
ret umulig — Udstil-
lingen er ikke nogen
Helhed, et Ensemble,
den er en haabløs
Forvirring af Pavil-
loner.
Dog findes der et
Tilløb til en fast Ram-
me. Udstillingen er
lagt efter to Længdeakser, en Hovedakse fra Grand Palais
over Pont Alexandre III og Esplanade des Invalides til
Hotel des Invalides og en Tværakse fra Place de la Con-
corde over Cours la Reine og Cours Albert ler til Place
Danmarks Pavillon. Arkitekt Kay Fisker
Vue over Udstillingens Hovedgade fra Esplanade des Invalides mod Grand Palais
137