som hos de ældre. Christiansen maler sine Hymner til Lan-
dets Pris ikke mindre festligt paa sin Vis, og det varme
Solskin, som skinner igjennem hans grønne Løvtag vilde
maaske endda de gamle misunde ham. Om med andre
Øjne ser han med det samme Sindelag, staar i den samme
Række. Og det turde være et godt Tegn for Venner af vor
danske Kunst og for Traditionen af denne, at den unge
danske Malerslægt, paa hvis ofte forvovne Forsøg mange

med Urette ser saa skeptisk, skatter denne Kunstner, der
forøvrigt aldrig har dannet nogen Skole — saa højt; det
viser, at den trods alt ikke har frigjort sig fra den Jord-
bund, den er runden af.

Der er her en Sammenknytning, som Christiansen ikke
har mindst Ære af, og som man vil huske sammen med alle
hans gode Billeder.


GLYPTOTEKETS GUDEA-FIGUR

Ivan Munck- Olsen angriber Glyptotekets sidste kostbare Nyerhvervelse, Gudea-Figur en, der var afbildet og be-
skrevet af Frederik Po uisen i Samlerens Juli-Nr. Et Angreb, der dog helt staar for Forfatterens egen Regning.

GLYPTOTEKETS nyerhvervede Portrætstatue
forestillende Kong Gudea af Sagasch er fra in-
tet Hold blevet modtaget med synderlig Be-
gejstring. Ikke faa har undret sig over, at Glyp-
toteket har villet ofre en saa mægtig Sum som 12,000
Pund Sterling paa et Værk, der fortrinsvis har kunsthisto-
risk Interesse. Dets Mangel paa kunsthistorisk Kvalitet er
i Virkeligheden ret aabenbar, og det i en saadan Grad, at
man ikke helt kan frigøre sig for den Forestilling, at man
her staar overfor en moderne Forfalskning. Hvad der sær-
lig bidrager til dette Indtryk, er for det første Figurens
Mangel paa tillidvækkende Patina og Slid, særlig grave-
rende i det fordybede Parti mellem Overarmen og Krop-
pen, mistænkelige er ligeledes de Blessurer, som er tilføje-
de den, idet de findes paa de mest uskadelige Steder og er
lidet betydelige, da Figuren ellers ikke synes at være ble-
vet behandlet med synderlig Veneration, idet dens Næse
brutalt er søndret. Det berettes at Figuren straks efter
dens Tilsynekomst atter blev gravet ned, for at den efter
Verdenskrigen sikrere kunde føres ud af Landet. Det vilde
da være lidet sandsynligt, at de Mennesker, der ved denne
Handlemaade viste en saa stor Forstaaelse af Figurens
Værd, skulde have tilføjet den en saa hensigtsløs Vold, da
de jo næppe har været besjælet af den Overtro, der tid-
ligere har krævet saa mangt et ægyptisk Hoveds Sønder-
lemmelse.

Mon ikke snarere hele denne Fundberetning er noget af
en Fabel. Nyere Hændelser indenfor Kunstmarkedet, hvor
Talen ligeledes er om en sumerisk Gudea-Figur, bestyrker
ens Formodning om, at man her staar overfor Udslag af
en lidt for dreven Kunsthandlers Sans for Iscenesættelse.
Undersøger man Brudfladen omkring Næseroden opdager

man mellem Øjenbrynene et Indgreb i Stenen af en ret for-
dægtig Karakter. Mærkelig er ogsaa Forskellen mellem
de to Brud, der aldeles ikke ser samtidige ud. For det
andet er der forskellige Ting i Forbindelse med Indskrif-
terne, der gør et lidet overbevisende Indtryk. De enkelte
Skrifttegn er skødesløst indgraverede i Stenen, og de Lin-
jer, der begrænser Indskrifterne, er saare usikre i deres
Duktus. Der findes i den kgl. Afstøbningssamling flere Af-
støbninger af lignende sumeriske Gudea-Fremstillinger, og
paa disse er de omtalte Linjer mejslede med en saadan
Præcision, at en Sammenligning i høj Grad er til Ugunst
for Glyptotekets Eksemplar. I det Shawl som Figuren er
indhyllet i findes forneden en Række Frynser, der er gen-
givet ved parallelle Streger; i Udførelsen af disse spores
den samme Usikkerhed, der er saa meget mere paafal-
dende, naar man ser hen til den Omhu med hvilken en lig-
nende. Bort er udført paa en anden sumerisk Figur der er
i Glyptotekets Eje og endda repræsenterer et langt mere
primitivt Stadium i den sumeriske Kunsts Udviklings-
historie. Tilsidst bør man fæste sin Opmærksomhed paa
den besynderlige og uforstaaelige Forvitring af Figurens
Fødder og Fodstykke, idet Forvitringen mærkelig nok er be-
grænset til dette Parti, der ellers ikke skulde synes at have
været særlig udsat for en saadan Destruktion. Saavel
denne Forvitring som hele Figurens Overflade er af en
saadan Art, at den meget vel kan skyldes en Spidshammer
og Cabarundum. De anførte Grunde er naturligvis ikke
noget Bevis for, at Statuen er et moderne Falsum; de kan
højst bekræfte den ret udbredte Formening, at Glyptote-
kets seneste Erhvervelse kun i ringe Grad fyldestgør de
kunstneriske Fordringer, man kan kræve af et Kunstværk,
der er betalt med henimod en kvart Million Kroner.

MUSEUMSINSPEKTØR FREDERIK POULSENS SVAR

DA Glyptotekets Gudea-Figur i nærmeste Fremtid vil
blive udførligt behandlet af Docent, Dr. phil. Ravn i
»Tilskueren« og af Thureau-Daugin, Medlem af det fran-
ske Akademi, i »Fondation Piot«, føler vi os ikke foranledi-
gede til at gaa nærmere ind paa Hr. Ivan Munk-Olsens Ar-
tikel.

Kun maa det være os tilladt at oplyse Hr. Ivan Munk-
Olsen om, at den for ham »besynderlige og uforstaaelige

Forvitring af Figurens Fødder og Fodstykke« finder sin
naturlige Forklaring i den Omstændighed, at Statuetten i
sin Tid blev væltet ned med Fodstykket øverst.

At Figurens Forvitring skulde skyldes »Spidshammer og
Cabarundum (sic.)« er efter Hr. Billedhugger EIo’s Me-
ning fuldstændig udelukket.


180