ET PAR ORD OM DANSKE EXLIBRIS

Bibliotekar ved Statsbiblioteket i Aarhus, Dr. phil. Viggo von Ho lste in
Rat hl o u, fortæller om danske Exlibris, deres Inddeling og hvilke af vore yngre
Kunstnere, der har arbejdet paa dette taknemmelige og dog lidet dyrkede Felt.

DA »Samleren« har vist mig
| den Ære at henvende sig
f til mig og bede mig skri-
ve en lille Artikkel om
danske Exlibris, kunde jeg daariigt
modstaa, først fordi Exlibris gennem
mange Aar har interesseret mig
stærkt, og dernæst, fordi jeg ogsaa
kunde ønske at forsøge at meddele
andre lidt af min Interesse.

Men da jeg har den Klausul, at jeg
skal skrive om danske Exlibris, at
Artiklen maa have en 6—8 Billed-
bilag, men disse maa helst ikke være
reproducerede forhen — og da jeg
desuden ikke direkte kan gentage
mine uforgribelige Meninger, som
jeg fremsatte i Exlibris-Revuen II,

5—6, saa bliver mit Omraade jo no-
get begrænset, men jeg skal prøve
saa godt, jeg kan.

Jeg har nu valgt 8 ud af Stats-
bibliotekets Samling, idet jeg har
taget Hensyn til, at de ikke forhen
er offentliggjort, at de er pæne, og
at de til en vis Grad repræsenterer vore gode Exlibris-
Kunstnere.

Der findes derfor ingen af Skovgaard, Bindesbøll, Ebba
Holm eller Kongstad, da enkelte, som jeg gerne vilde have
valgt, har været gengivet baade
een og flere Gange. Men saa vidt
jeg ved, er de her valgte ukendte
for Offentligheden.

Maaske. kunde man dele Ex-
libris i 3 Hovedgrupper: 1)

Sindbilleder, 2) Heraldik og 3)

Monogrammer. Jeg bemærker, at
den tredje Gruppe, der især er
genialt benyttet af Bindesbøll,
kun bliver kort omtalt i denne
Artikel.

Og saa til Sagen!

I.

Sindbilleder. Jeg mener her-
med den Gruppe, hvor Illustra-
tionen spiller en Hovedrolle; hvor
Navnet og det eventuelle Nr.,

Valgsprog, »Exlibris« o. lign.
indtager ^ en tilbagetrukken
Plads, hvorimod Billedet indta-
ger den største Plads. Selve Bil-
ledet kan være af forskellig Art:

A) noget, der hentyder til Læs-

132

ning, Bøger osv., B) noget, der gi-
ver Udtryk for Ejerens Interesser el-
ler Livssyn, C) en Hentydning til
Navnet og D) noget, der blot er or-
namentalt.

Der vedføjes her Eksempler paa
hver Art.

Først Lilly Frølich til Carl Joh.
Lohse (1915). Tegningen er ikke
absolut god, men der er et enestaa-
ende Humør i Billedet. Manden paa
Broen har i den Grad fordybet sig
i sin Bog, at han rent har glemt at
passe sin Medesnøre, og skønt den
brave Borger brøler til ham af sine
Lungers fulde Kraft, stikker Fisken
ugenert af. Jeg vilde ønske, at Fi-
sken, Vandet og Skyen havde været
bedre tegnet.

Et lignende Humør finder vi iJohs.
Larsen til G. A. Mentz; men her er
Teknikken fuldkommen. Og skønt
Ugle-Exlibris energisk maa fraraa-
des i Almindelighed, er dette en Læk-
kerbidsken. Den ulykkelige Filosof
sidder omgivet af Krage og Mage, af Spot og Skade, og de
bruger en forfærdelig Kæft, man kan ligefrem se, hvor de
skræpper op mod den usalige Visdomsfugl. Som et Eksem-
pel paa et Exlibris, der hentyder til Ejerens Livsstilling, har

vi A. Kocli til Georg Nielsen
(1924). At Manden er Tømrer,
er jo klart, og det er en morsom
Idé at lade Navnet staa paa
Spaanen, der vrider sig ud af
Høvlen; lad os ikke haabe, det
betyder, at Tømrermesteren skal
gaa i Spaanerne!

En pudsig Hentydning til Eje-
rens Navn finder vi her i C. G.
Hansen til V. Voss (1920), hvor
man ser en Fos styrte ned mel-
lem granklædte Klipper. Jeg
kender mange tilsvarende uden-
landske, hvor Ejerens Navn —
undertiden sern en Brander —
illustreres i Billedet.

Rent dekorativt virker Vald.
Andersen til Juliane Marie An-
dersen (1913). Med en Snes
Streger staar det tydeligt at se,
at »der er Foraar i Luften, og
Fuglene synger«. Jeg kender ik-
ke mange Exlibris, der med fær-
re Streger siger mere.

Lilly Frølich: Exlibris

Johs. Larsen: Exlibris