SAMLEREN

FORTÆLLE R

/ vor Artikelserie „Samleren fortæller“ bringes denne Gang et Bidrag af den pas-
sionerede Bogsamler, specielt Holberg-Samler, Grosserer H. f. Andersen, der
benytter Lejligheden til et lille Opgør med Auktionskommissionær-Institutionen.

j^L Samlermani er jo i Grunden kun Udslag af en fiks

/% Idé — ogsaa Uogsamlermanien hos private Folk
/ 1 thi til den Opgave at samle paa Bøger har vi jo

X m vore Biblioteker, som jo netop er indrettet paa det
samme og som har en uhyre Fordel fremfor os private
Bogsamlere — den nemlig, at de har Tid til at vente. Bib-
liotekerne staar jo gennem Tiderne — medens Tiden for
os andre jo er mere
begrænset. Følgelig op-
staar deraf Kampe paa
Auktionerne over sjæld-
ne Bøger, og navnlig
over saadanne, som det
kan vare Aarevis førend
de atter viser sig igen,
og da Bibliotekernes
kontante Beholdninger
som oftest er meget be-
skedne, kan de velha-
vende private Samlere
ofte hjemføre Ting som
i Grunden burde havne
paa Biblioteket. Hvis en
saadan sjælden Bog
kommer i en fornuftig
Samlers Hænder vil den
jo dog alligevel før el-
ler senere havne der,
hvor den rettelig hører
hjemme — hos det kgl.

Bibliotek f. Eks.

Dette at samle paa
Bøger — vel at mærke
paa den rette Maade —
er en ædel Passion, en
Passion, som desværre
herhjemme er en yderst
stor Sjældenhed. Virke-
lige Bogsamlere findes
kun faa af her i Dan-
mark, omend Tallet i de senere Aar er blevet noget for-
øget.

Man bør skelne mellem to Slags Bogsamlere, dem som
Krigen frembragte, og hvoraf de flestes Bøger atter alle-
rede er kommen paa Auktionsbordet igen •— og den virke-
lige Samler, der samler af Kærlighed til Bøger for Bogens
egen Skyld — der samler af en Trang, der ofte er nedlagt
i ham fra han var Barn og som følger ham gennem hele Li-
vet — ja gradvis vokser med Aarene. For disse sidste Sam-
lere har de senere Aars Udvikling med den sindssvage Pris-
stigning ingen Glæde været — forsigtigt har de holdt sig
tilbage, vel vidende at deres Tid nok kom igen.

Hvad de saakaldte Krigssamlere angaar, er disse nu
snart en Saga blot, og dette maa siges at være godt, thi

ofte blev Bøgerne bragt op i ganske tossede Priser for
ganske almindelige Eksemplarer, hvilket viste disse Sam-
leres daarlige Kendskab til hvad de havde med at gøre. -—
Hovedsagen var blot at faa Reolerne fyldte. •— Disse saa-
kaldte Samlere burde meget hellere have bestilt hos deres
Boghandler saa og saa mange Meter Bøger, det var de
sluppet meget billigere fra — men til Gengæld var det jo

saa ikke saa morsomt.
Jeg tror paa billige-
re Tider for Bøgers
Vedkommende — vel at
mærke de almindelige,
ofte forekommende Ek-
semplarer, medens jeg
ikke er i Tvivl om at
den virkelig sjældne og
velholdte Bog ikke ale-
ne vil holde sin Pris,
men stadig blive dyrere,
— ganske simpelt fordi
Bøgerne bliver sjældne-
re med Aarene, og Sam-
lerne (forhaabentlig)
flere og flere. Priserne
for gamle Sjældenheder
laa ogsaa førend Krigen
ganske uanstændigt
lavt. — 100 Kr. den-
gang var en Pris som
vakte Sensation i hele
Bogverdenen. — I Eng-
land ved Bogsamleren
ganske anderledes at
vurdere deres gamle
Bøger efter Fortjeneste,
men som sagt, vi er ved
at komme ganske godt
med — efter vore smaa
Forhold.

Jeg kunde ved denne
Lejlighed tænke mig at give vore Bogsamlere et godt Raad
— hvorvidt de vil følge det er jo en anden Sag. Det er med
Hensyn til Vurderingen af Værdien af en gammel og
sjælden Bog, som skal frem paa en Auktion. Det vil jo
ofte forbavse Folk, at en Bog gaar vanvittigt højt paa en
Auktion, blot fordi, at de kæmpende absolut begge vil have
det samme Eksemplar. — Naa, dem om det, hvis Bogen
er meget sjælden er dertil jo intet at sige, men jeg har op-
levet, at en ganske almindelig Bog gik op i 21 Kr. uind-
bunden paa Auktion, og da jeg derpaa tilbød den af de
kæmpende, der ikke fik Hammerslaget, nøjagtigt samme
Bog, nyt og uopskaaret Eksemplar — hvoraf jeg havde
2 Stk. — for 10 Kr., vilde han betænke sig, og jeg hørte
aldrig fra Vedkommende. Dette er jo Galimathias at lade

Interiør fra H. J. Andersens Bibliotek

229