UDSTILLINGEN AF NORDISK
AARET 1925
G RAFI K
5. C lo d Sv e n s s o n fortsætter og afslutter sin i Nr. 4 paabegyndte Gennemgang af Sveriges
Repræsentation paa den store grafiske Udstilling, gaar derefter over til Norge og Finland,
der begge behandles i dette Nr., for endelig i et efterfølgende Nr. at slutte med Danmark.
NAAR Zorn og Carl Larsson ikke var repræsenteret
blandt de svenske Raderere, saa skyldes det jo
kun, at Udstillingens Program lød paa nulevende
Kunstnere. Det er vel ogsaa et Spørgsmaal, om
disses Arbejder, udover Verdensryet havde haft nogen stør-
re Betydning.
Vi saa nemlig,
at der hos de
udstillende
Kunstnere var
en i ren tek-
nisk Henseen-
de en ligesaa-
stor, ja, om
mulig endnu
større Dygtig-
hed og Viden
end hos disse,
f. Eks. hos en
Raderer som
Arkitekten C.
F. Boberg
med sine sto-
re, vel ret tør-
Guido Schølberg (norsk): Radering ■ ■ re Og noget
stærkt ætsede
Blade, men forbavsende sikkert og smukt tegnede Moti-
ver, der til Tider ogsaa havde brugt Aquatinten med Sik-
kerhed om end med et noget sødladent Resultat. I et og
alt var det en værdig Repræsentation for den ældre na-
turalistiske Generation, hvortil slut-
ter sig Navne som: Ernst Kusel,
der i sine morsomme Dyreraderin-
ger viser en Evne til at samle det
centrale i Udtryksmaade for det
psykologiske til et smukt kunstne-
risk Udtryk, Masolle, der vel nok
er den svenske Raderer, der kom-
mer Zorn nærmest, men mangler
dog dennes store Virtuositet. Por-
træt af Lappen Turi og Skalk An-
ders giver begge et godt Udtryk
for, hvad denne Kunstner formaar.
Hilding Nyman er af en noget let-
tere Støbning, men naar i sine Ba-
descener tit noget fint og nydeligt,
og endelig Emma Lovstådt-Chad-
wick, der synes at have lært af
Herman Hagg, viser i sine franske
Arkitekturbilleder stor Dygtighed,
omend noget tung og kold i Tone-
givningen. Albert Engstrom var
desværre kun sparsomt repræsenteret og endog kun med
ret intetsigende Motiver i Blødgrundsraderinger.
Den yngre Generation var nærmest den, der beheskede
Udstillingen med en lang Række af interessante og udvik-
lende Forsøg. Morsomt og ogsaa lærerigt var det at for-
nemme den
store Paavirk-
ning, som ad-
skillige af dis-
se er inde un-
der af Renæs-
sancetidens
store Grafike-
re.
Rembrandt
er for nogle
Forbilledet,
medens andre
søger helt til-
bage til tidli-
gere Tiders
og helt primi-
tive Stik.
Der er paa
Udstillingen j0/, Nordhagen (norsk): Radering
Arbejder af
en hel lille Gruppe for sig, der saaledes viste os særdeles
nydelige og prægnante Streg-Raderinger; baade ætsede og
med kold Naal. Det var en virkelig Nydelse at studere Joh.
Axel Fridell, der foruden sine yndefulde Koldnaalsraderin-
ger viste nogle særdeles nydelige
Landskabsraderinger, der var i Be-
siddelse af en frisk og stærk klas-
sisk Holdning. Nær op til denne
Kunstner slutter sig David Tag-
strom, der paa en forstaaende Maa-
de giver Arkitekturer i Landskabs-
billedet og Helga Zandén med helt
fint tegnede sacral-Arkitekturmoti-
ver. Evaa Åstrom pg Karl Cirbo
ydede noget helt godt i samme af
deres Arbejder.
Under stærk Paavirkning af det
17.—18. Aarhundredes Grafikere
yder Stig Borglind fornem Stil-
kunst, der støtter sig til en god og
ægte teknisk Følelse, men han bli-
ver ofte noget tynd i et ganske en-
kelt Blad, Landskab från Svardsjo,
viser Borglind, at han ingenlunde
gaar af Vejen for Gravstikken, men
fører den sikkert og smukt.
Olaf Willums (norsk): Radering
m
AARET 1925
G RAFI K
5. C lo d Sv e n s s o n fortsætter og afslutter sin i Nr. 4 paabegyndte Gennemgang af Sveriges
Repræsentation paa den store grafiske Udstilling, gaar derefter over til Norge og Finland,
der begge behandles i dette Nr., for endelig i et efterfølgende Nr. at slutte med Danmark.
NAAR Zorn og Carl Larsson ikke var repræsenteret
blandt de svenske Raderere, saa skyldes det jo
kun, at Udstillingens Program lød paa nulevende
Kunstnere. Det er vel ogsaa et Spørgsmaal, om
disses Arbejder, udover Verdensryet havde haft nogen stør-
re Betydning.
Vi saa nemlig,
at der hos de
udstillende
Kunstnere var
en i ren tek-
nisk Henseen-
de en ligesaa-
stor, ja, om
mulig endnu
større Dygtig-
hed og Viden
end hos disse,
f. Eks. hos en
Raderer som
Arkitekten C.
F. Boberg
med sine sto-
re, vel ret tør-
Guido Schølberg (norsk): Radering ■ ■ re Og noget
stærkt ætsede
Blade, men forbavsende sikkert og smukt tegnede Moti-
ver, der til Tider ogsaa havde brugt Aquatinten med Sik-
kerhed om end med et noget sødladent Resultat. I et og
alt var det en værdig Repræsentation for den ældre na-
turalistiske Generation, hvortil slut-
ter sig Navne som: Ernst Kusel,
der i sine morsomme Dyreraderin-
ger viser en Evne til at samle det
centrale i Udtryksmaade for det
psykologiske til et smukt kunstne-
risk Udtryk, Masolle, der vel nok
er den svenske Raderer, der kom-
mer Zorn nærmest, men mangler
dog dennes store Virtuositet. Por-
træt af Lappen Turi og Skalk An-
ders giver begge et godt Udtryk
for, hvad denne Kunstner formaar.
Hilding Nyman er af en noget let-
tere Støbning, men naar i sine Ba-
descener tit noget fint og nydeligt,
og endelig Emma Lovstådt-Chad-
wick, der synes at have lært af
Herman Hagg, viser i sine franske
Arkitekturbilleder stor Dygtighed,
omend noget tung og kold i Tone-
givningen. Albert Engstrom var
desværre kun sparsomt repræsenteret og endog kun med
ret intetsigende Motiver i Blødgrundsraderinger.
Den yngre Generation var nærmest den, der beheskede
Udstillingen med en lang Række af interessante og udvik-
lende Forsøg. Morsomt og ogsaa lærerigt var det at for-
nemme den
store Paavirk-
ning, som ad-
skillige af dis-
se er inde un-
der af Renæs-
sancetidens
store Grafike-
re.
Rembrandt
er for nogle
Forbilledet,
medens andre
søger helt til-
bage til tidli-
gere Tiders
og helt primi-
tive Stik.
Der er paa
Udstillingen j0/, Nordhagen (norsk): Radering
Arbejder af
en hel lille Gruppe for sig, der saaledes viste os særdeles
nydelige og prægnante Streg-Raderinger; baade ætsede og
med kold Naal. Det var en virkelig Nydelse at studere Joh.
Axel Fridell, der foruden sine yndefulde Koldnaalsraderin-
ger viste nogle særdeles nydelige
Landskabsraderinger, der var i Be-
siddelse af en frisk og stærk klas-
sisk Holdning. Nær op til denne
Kunstner slutter sig David Tag-
strom, der paa en forstaaende Maa-
de giver Arkitekturer i Landskabs-
billedet og Helga Zandén med helt
fint tegnede sacral-Arkitekturmoti-
ver. Evaa Åstrom pg Karl Cirbo
ydede noget helt godt i samme af
deres Arbejder.
Under stærk Paavirkning af det
17.—18. Aarhundredes Grafikere
yder Stig Borglind fornem Stil-
kunst, der støtter sig til en god og
ægte teknisk Følelse, men han bli-
ver ofte noget tynd i et ganske en-
kelt Blad, Landskab från Svardsjo,
viser Borglind, at han ingenlunde
gaar af Vejen for Gravstikken, men
fører den sikkert og smukt.
Olaf Willums (norsk): Radering
m