Berlin

Berlin ligger på begge sider af floden Spree i den store Berlin-Warszawa-smeltevandsdal (Urstromtal). Det højeste punkt i det centrale Berlin er Kreuzberg (66 m), mens Schäferberg mod sydvest ved Wannsee når 103 m og Müggelberge mod sydøst ved Müggelsee med Kleiner Müggelberg når 88 m (fraregnet det 30 m høje nuværende Müggelturm fra 1961) og Großer Müggelberg 115 m. Det højeste punkt i Berlin er Teufelsberg (117 m), et af de såkaldte Trümmerberge, dannet af ophobet materiale fra oprydningen af ruindyngerne efter 2. Verdenskrig. Alene i det tidligere Vestberlin findes 16 af disse bakker.

Over halvdelen af Berlins areal er ubebygget og består foruden af skov-, sø- og parkområderne især i nordøst af landbrugs- og gartneriområder. Yderdistrikterne er rige på søer, vandløb og skovområder. I vest ligger søerne ved Havel med skovene Grunewald, Berliner Stadtforst, Spandauer Stadtforst og Tegeler Forst; i øst findes søerne ved Spree og Dahme med omgivende skove.

Efter Tysklands forening i efteråret 1990 opnåede det genforenede Berlin i december 1990 for første gang i byens lange historie status som eget Land (delstat). Byen har derfor sin egen forfatning, regering og parlament. Regeringen, der hedder Senat, holder til i Rotes Rathaus, mens parlamentet, Abgeordnetenversammlung, holder til i den tidligere preussiske landdagsbygning i Niederkirchnerstrasse. I praksis forvaltes byen gennem de 12 Bezirke.

Som hovedstad og regeringssæde huser Berlin de tyske statsorganer Forbundsdagen (Bundestag), Forbundsrådet (Bundesrat), Forbundspræsidenten (Bundespräsident) og Tysklands regering.

Berlin kan deles i tre karakteristiske dele: Den gamle by inden for toldmuren der blev nedlagt i 1867, det wilhelminske storbybælte fra sidste halvdel af 1800-tallet, kendetegnet ved store, brede gader og alléer, samt yderdistrikterne, der udgøres af tidligere forstæder med villabebyggelse og gamle landsbykerner, indlemmet i det nye Stor-Berlin i 1920. Et karakteristisk træk ved Berlin og navnlig ved yderdistrikterne er de talrige havekolonier. Et andet er de store boligområder i det tidligere Østberlin som Marzahn, Hohenschönhausen og Hellersdorf.

Det regelmæssige gadenet fra renæssancen og pladserne ved de tidligere 18 byporte eksisterer fortsat. Fra disse pladser udgår de tidligere landeveje som "Chaussee", "Allee" og "Damm".

Berlins bybillede er mange steder præget af nybyggelser og genopbygninger efter 2. Verdenskrig. Læs mere om Berlins arkitektur og museer.

Siden middelalderen har byen været skueplads for et rigt og varieret musikliv. Læs mere om det berlinske musikliv.

Berlin har et rigt facetteret kulturliv med omkring 30 teatre, 3 operaer og flere varieteer som Friedrichsstadtpalast. Bedst kendt blandt teatrene er Schaubühne am Lehniner Platz, Deutsches Theater og Berliner Ensemble.

Berlin råder over tre fremragende universiteter, nemlig Humboldt- Universität, Freie Universität og Technische Universität. Dertil kommer et par institutter tilknyttet Max Planck-Gesellschaft samt et Wissenschaftszentrum.

Sport har altid været en vigtig bestanddel af massekulturen i Berlin. Berømt var det store Sportpalast, hvor der blev kørt seksdagesløb, danset isdans og bokset professionelt. Sportpalast med plads til 10.000 tilskuere blev ødelagt under 2. Verdenskrig og nedrevet efter 1945. Nu bæres sportsbegejstringen af fodboldholdet Union fra Köpenick, håndboldholdet Berliner Füchse, basketballholdet Alba og ishockeyholdet Eisbären Berlin.

Mange forskellige industrigrene er repræsenteret i Berlin, som er en af Tysklands største industribyer. En særlig rolle spiller elektronikindustrien, men også jern- og metalindustri, maskinindustri, beklædnings- og levnedsmiddelindustri samt kemisk og grafisk industri er rigt repræsenteret.

De store traditionelle berlinske virksomheder Borsig, Osram, AEG, AGFA og Siemens – som har bygget en hel bydel, Siemensstadt, til virksomheden og dens ansatte i distriktet Spandau - forlagde efter anden verdenskrig deres hovedsæde og produktion til de vestlige besættelseszoner. Det skete også for at undslippe sovjetisk demontage der var del af krigsskadeserstatningerne. Medicinalfirmaet Schering bevarede som den eneste store virksomhed sit hovedsæde i Berlin i de år, Tyskland var delt.

Store industriområder præger både øst og vest, og særlige tyngdepunkter for industrien er placeret ved Spree og ved de store kanaler og jernbanerne. Berlin er en vigtig messeby (se Messe Berlin); i tilknytning til det gamle udstillingsterræn (Messegelände) er der omkring Funkturm i distriktet Charlottenburg-Wilmersdorf i 1980'erne opbygget et omfattende internationalt kongrescenter (ICC Berlin), som skal være med til at sikre Berlins position som international messeby.

I Berlin er der et velfungerende kollektivt trafiknet med busser, sporvogne, metrolinier, S-bane og U-bane. S-banen (Stadt-Bahn) blev påbegyndt i 1871 for at forbinde de jernbaner, der kom ind i byen. U-banen blev åbnet i 1902 og er under stadig udbygning.

Da byen var delt, var det kollektive trafiksystem også delt. Nu er linjerne på tværs af den tidligere sektorgrænse blevet genetableret, og der findes et fælles selskab, Berliner Verkehrsbetriebe (BVG), som siden 1928 har organiseret hele den kollektive trafik med undtagelse af S-banen, der drives af Deutsche Bahn.

Før 2006 havde Berlin aldrig haft en centralbanegård, men derimod tolv hovedbanegårde (Kopfbahnhöfe). I sommeren 2006 blev Europas største gennemkørselsbanegård Berliner Hauptbahnhof Lehrter Bahnhof indviet.

Skibstrafikken er også af stor betydning. Berlin har foruden sine floder en halv snes større kanaler og både en øst- og en stor vesthavn (Westhafen) med flod- og kanalforbindelser til Østersøen og Nordsøen.

Flytrafikken har siden 2. Verdenskrig spillet en vigtig rolle, især for Vestberlin. Under den kolde krig og frem til 2008 havde byen tre civile lufthavne, Tegel og Tempelhof i Vestberlin samt Schönefeld ved Østberlin. Tempelhof blev herefter lukket og området udlagt til rekreativt område, medens de to tilbageværende lufthavne betjente byen frem til 8. november 2020, hvor også Tegel lukkede. Tilbage er Schönefeld sydøst for Berlin, der nu er stærkt udbygget og har skiftet navn til Berlin Brandenburg Airport Willy Brandt.

Flytrafikken til Vestberlin måtte efter 2. Verdenskrig foregå via 3 luftkorridorer og indtil 1991 kun varetages af nationale selskaber fra USA (Pan Am), Frankrig (Air France) og Storbritannien (British Airways) som cabotageflyvninger, mens Schönefeld blev benyttet af DDR's statslige luftfartsselskab, Interflug, som tilsvarende ikke havde rettigheder til beflyvning af eller over Forbundsrepublikken.

Interflug opretholdt foruden en række udenrigsruter og chartertrafik fra Schönefeld også indenrigsruter til Barth (Stralsund), Dresden, Erfurt, Leipzig og Karl-Marx-Stadt.

I 2006 indledtes en udvidelse af Schönefeld som storlufthavn for Berlin-Brandenburg. Denne skulle efter planerne være taget i brug i juni 2012, men kom først i drift den 1. november 2020.

Byen blev etableret som to små bebyggelser Berlin og Cölln i 1100-tallet, og de fik købstadsrettigheder omkring 1250. I 1709 blev Berlin hovedstad i Preussen og i 1871 også i det samlede Tyske Rige. Læs mere om Berlins historie til 1945 og Berlins historie fra 1945.

• Berlins a blevrkitektur og museer
• Berlins musikliv
• Berlins historie før 1945
• Berlins historie efter 1945
• Europas hovedstæder