Köpenick

Köpenick fik byrettigheder i 1230 og kom i 1240 i fyrsteslægten Askaniernes besiddelse. I begyndelsen af 1400-tallet kom byen under Hohenzollerne, der var blevet kurfyrster af Brandenburg, der senere blev del Preussen.

Efter 1870'erne udviklede Köpenick sig til en fabriksby, og den blev i 1920 indlemmet i Storberlin. Et historisk aftryk blev sat i Köpenick i juni 1933, da SA-gruppe Köpenick i den såkaldte Köpenicker Blutwoche ('bloduge') myrdede 91 kommunister og socialdemokrater.

Köpenick var et af de områder af Berlin, som blev mindst ødelagt under 2. Verdenskrig.

I Köpenickaffæren den 16.10. 1906 kommanderede skomageren Wilhelm Voigt (1849-1922), iført ureglementeret kaptajnsuniform og uden hjelm en deling soldater, som han havde mødt på gaden i Berlin, med lokaltog til Köpenick. Der arresterede han borgmesteren og kassereren på rådhuset og fik byens kasse med 4000 mark udleveret. Voigt idømtes fire års fængsel og blev løsladt i 1908. Sagen demonstrerede, hvad samtiden opfattede som typisk preussisk overdreven respekt for uniformer. I 1931 dramatiserede Carl Zuckmayer affæren som Der Hauptmann von Köpenick, som også har været filmatiseret adskillige gange.

Med begrebet Köpenickiade har man siden internationalt betegnet tilfælde, hvor en person ved hjælp af lånte fjer har imponeret og sat sig i respekt. Afsløringen vækker almindeligvis en vis morskab. Et nyere dansk eksempel var ansættelsen af Anna Castberg som leder af kunstmuseet ARKEN 1994-96 på grundlag af opdigtede, udokumenterede kvalifikationer.

• Berlin