S-bane

S-togs-symbolet stammer sandsynligvis fra Tyskland, hvor begrebet S-Bahn blev indført i 1930 i Berlin; her stod mærket for Stadtbahn. I Danmark blev S'et valgt ved en konkurrence, udskrevet af dagbladet Politiken i foråret 1934. Det blev opsat ved alle S-togs-stationer og er fortolket først og fremmest som Station eller som Statsbanerne, men også som Stadsbane, Storkøbenhavns Bane eller stiv køreplan om tog, der afgår på samme minuttal dagen igennem.

.
Licens: Begrænset anvendelse

S-bane er i Danmark den københavnske bybane, der blev åbnet af DSB i 1934 (Frederiksberg-Vanløse-Hellerup og Klampenborg-Valby) og senere stærkt udbygget som Københavns vigtigste regionale jernbanesystem.

Faktaboks

Også kendt som

S-tog

S-banen består dels af moderniserede ældre anlagte nærbanestrækninger, dels af nyanlagte banestrækninger.

S-banen har 172 km strækningsspor og betjener 84 stationer. Passagertallet er ca. 300.000 pr. dag. Der køres daglig ca. 1100 afgange, og der er ca. 1800 mennesker beskæftiget ved S-banen.

S-banestrækningerne

Forsiden af en brochure fra 1936, der illustrerer det nye S-togs-system, der bringer folk ud til naturen. S'et er blevet betragtet som et symbol på de herligheder, som S-banen fører ud til: sol, skov, strand og sø eller sne, ski og slæde.

.
Licens: Begrænset anvendelse

S-banestrækningerne går fra København til Køge (Vallensbæk 1972, Hundige 1976, Solrød Strand 1979, Køge 1983), Høje Taastrup (Glostrup 1953, Taastrup 1963, Høje Taastrup 1986), Frederikssund (Vanløse 1941, Ballerup 1949, Frederikssund 1989), Farum (1977), Hillerød (Holte 1936, Hillerød 1968) og Klampenborg (1934) og består således af seks hovedlinjer eller "fingre".

Dertil hører Ringbanen Hellerup-Vanløse, der blev opgraderet og forlænget via Flintholm til Ny Ellebjerg i 2007. Ringbanen forbinder de seks hovedlinjer, og skift mellem linjerne er dermed gjort betydeligt lettere.

Den oprindelige strækning Vanløse-Frederiksberg er siden nedlagt som S-bane og omlagt til metro.

S-banen fungerer både som et storby-, lokalt og regionalt togsystem med henholdsvis korte og lange afstande imellem stationerne, men S-banen fungerer også som et metrosystem på den centrale strækning mellem Hellerup og Valby.

S-togsnettet fungerer sammen med regionaltog, busser og metroen som ét sammenhængende, velfungerende infrastrukturelt system.

Strømforsyning og sikkerhed

S-banen er den første elektrificerede jernbane i Danmark. Strømforsyningen til togene sker via køreledninger med 1650 V jævnstrøm. De væsentligste karakteristika for S-banen er hyppigt kommende tog, der accelererer hhv. decelererer hurtigt og kører efter faste minuttal (taktkøreplan) med korte stationsophold og mange standsninger.

Grundet togtætheden på den centrale strækning er det nødvendigt med en høj sikkerhed i togsystemet, hvilket er opnået med et særligt HKT-styringsanlæg, indført i 1972.

Togsæt

.
Licens: Begrænset anvendelse

S-togs-materiellet er blevet fornyet fra 1996 med det såkaldte fjerdegenerationstog (de tre forrige er beskrevet nedenfor). Dette togsæt består af otte korte, brede vogne, der hver har en enakslet bogie. Togsættene kan sammenkobles to og to. En kortere version på fire vogne (et halvtog) kan sammenkobles til et heltog eller med et ottevogns togsæt.

Der har på S-banen været tre tidligere generationer af togsæt. Første generation blev anskaffet 1934-62 og sidste togsæt udrangeret 1978; anden generation blev anskaffet 1967-78 og sidste udrangeret 2007; tredje generation kom i et mindre antal fra 1979 til 1986 og udrangeret i 2006.

Ansvarsfordeling

Hovedstadsrådet havde ansvaret for S-banen 1978-89; S-togsdriften henhørte fortsat under DSB. Fra 1999 er S-togsdriften udskilt som DSB S-tog a/s, et 100%-ejet datterselskab af DSB. Infrastrukturen hører under Banedanmark.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig

Fagansvarlig for Jernbanestrækninger i Danmark

René Schrøder Christensen
Vicedirektør, ph.d., Danmarks Jernbanemuseum