Spandau

Spandau fik byrettigheder i 1232, og i slutningen af 1200-tallet byggedes fæstningstårnet Juliusturm. Citadellet, en renæssanceborg, blev bygget i slutningen af 1500-tallet. I 1920 blev Spandau med knap 100.000 indbyggere indlemmet i Berlin. En stor del af det gamle Spandau blev jævnet med jorden under 2. Verdenskrig.

Spandau lå efter 1945 i den britiske besættelsessektor. Bydelen er bedst kendt for Spandaufængslet, hvor syv krigsforbrydere, der ved Nürnberg-processen i 1946 var blevet idømt lange fængselsstraffe, blev indsat i juli 1946: Baldur von Schirach, Karl Dönitz, Konstantin Freiherr von Neurath, Erich Raeder, Albert Speer, Walther Funk og Rudolf Hess. Til forskel fra Raeder og Funk, der blev løsladt før tid, kom Hess til at sidde i fængslet til sin død i 1987. Han var i de sidste 21 år den eneste fange i fængslet, der efter hans død blev jævnet med jorden.

De fire allierede besættelsesmagter, Frankrig, Sovjetunionen, Storbritannien og USA varetog på skift bevogtningen af fangerne, og det var et af de allieredes få fælles aftaler, der vedblev at være i kraft, efter at Det Allierede Kontrolråd og den allierede kommandatur for Berlin var ophørt at fungere i 1948.

• Berlins historie efter 1945