Grafit, gråsort, krystallinsk form af kulstof med metalglans. Grafit anvendes bl.a. i støbeindustrien som smeltedigler, som smøremiddel, i blyanter og i generatorbørster. Det er uigennemsigtigt, har hårdheden 1 og massefylden 2,2 g/cm3. Grafit krystalliserer heksagonalt med laggitterstruktur. Det spalter let efter laggitterplanerne og er som følge heraf kraftigt afsmittende.

Faktaboks

Etymologi
Ordet grafit kommer af græsk graphein 'skrive, tegne' og -it.

Grafit findes som et finkornet mineral i metamorfe bjergarter, hovedsagelig gnejs og fyllit, og er opstået ved omdannelse af organisk materiale, der har været indlejret i de oprindelige sedimentære bjergarter, fx kul. Det kan optræde grovkrystallinsk, bladet eller stænglet som sprækkeudfyldning i gnejs og granit.

Grafit er også fundet i vulkanske bjergarter, fx i basalter på Disko i Vestgrønland. Den årlige produktion er på ca. 1,1 mio. t med Kina som den største producent. Se også carbon.