fæstnian

Old English

Etymology

From Proto-West Germanic *fastinōn. Equivalent to fæst +‎ -nian.

Pronunciation

• IPA^(key): /ˈfæst.ni.ɑn/

Verb

fæstnian

1. to fasten or fix; to establish

Conjugation

Conjugation of fæstnian (weak class 2)

infinitive	fæstnian	fæstnienne
indicative mood	present tense	past tense
first person singular	fæstniġe	fæstnode
second person singular	fæstnast	fæstnodest
third person singular	fæstnaþ	fæstnode
plural	fæstniaþ	fæstnodon
subjunctive	present tense	past tense
singular	fæstniġe	fæstnode
plural	fæstniġen	fæstnoden
imperative
singular	fæstna
plural	fæstniaþ
participle	present	past
	fæstniende	(ġe)fæstnod

Derived terms

• befæstnian
• fæstnung
• ġefæstnian
• þurhfæstnian

Related terms

• fæst

Descendants

• Middle English: fastenen
  • English: fasten