Universitätsbibliothek HeidelbergUniversitätsbibliothek Heidelberg
Metadaten

Samleren: kunsttidsskrift — 2.1925

DOI Heft:
Nr. 7 (Juli 1925)
DOI Artikel:
Kjøbenhavns Bymuseum
DOI Seite / Zitierlink: 
https://doi.org/10.11588/diglit.29339#0198
Überblick
Faksimile
0.5
1 cm
facsimile
Vollansicht
OCR-Volltext
KJØBENHAVNS BYMUSEUM

Byen Kjøbenhavn har faaet sit eget Museum og i efterfølgende Artikel gøres Rede for
dets Historie og bringes en kort Gennemgang af dets Indhold og sluttes med at udtale Haabet
om at det unge Museum snart maa kunne flytte til andre, rummeligere og bedre Lokaler.

KJØBENHAVN har faaet et nyt Museum. Et Mu-
seum, der i særlig Grad er Byens eget, idet det om-
handler dets Historie. Grunden blev lagt saa tidlig
som i 1901 og en af de Mænd, som var mest
virksomme for dets Oprettelse, var afdøde Overretssagfø-
rer Anders Hvass, som i »Illustreret Tidende« slog til Lyd
for og udviklede Planen.

Den første Begyndelse
til Museets Udformning
var vistnok det, at
Raadhusets Arkitekt,

Prof. Martin Nyrop, i et
Rum i Raadhuset sam-
lede sine og andres
Skitser, Udkast og Pla-
ner til Raadhuset og
dets Udsmykning. End-
nu findes denne Model-
samling som en Del af
Museets Udenværker
paa Raadhusets Loft,
men om denne Afdeling
egentlig falder direkte
indenfor Museets Ram-
mer, saalænge Huset
selv staar, turde dog
maaske være tvivlsomt,
men den har i hvert
Fald sin Betydning
som et Eksempel paa
Forudseenhed, thi hav-
de man ved Kjøben-
havns fem tidligere
Raadhuse været ligesaa
forudseende, havde By-
museet, saafremt Sam-
lingerne havde været
bevaret udenfor Raad-
huset, mulig været en
ikke ubetydelig og højst
vigtig Tilvækst rigere.

Bymuseets egentlige
Formaal maa selvsagt være det at give et Billede af Byens
Tilblivelse og dens Vækst gennem Tiderne. Grunden til
den Billedsamling, hvoraf vi nu i Museet lærer Kjøben-
havns Udvikling gennem de svundne Sekler at kende, er til
Dels erhvervet under Ledelse af Magistratsfuldmægtig
Peter Købke. En lige saa indtagende som beskeden Mand,
der gennem sin Fader, den udmærkede Maler Christen Køb-
ke havde nøje Tilknytning til og stor Interesse for Kunst.
Saaledes som Samlingen imidlertid nu fremtræder kritisk
revideret og overordentlig smagfuldt ophængt og indram-
met og med en Ordning, hvis Overskuelighed søger sin Lige,
fremtræder den, uden at forklejne Peter Købke, mere som

et Værk af den nuværende Leder, Museumsinspektør, Ma-
gister Chr. A. Jensen. Det lader sig nemlig ikke nægte, at
Peter Købke vistnok i sin overordentlige Elskværdighed ofte
i en lidt for høj Grad var tilbøjelig til at slaa af paa For-
dringerne, naar det gjaldt autentiske og fra Tiden stam-
mende Billede, og navnlig i denne Retning maa man yde

den nuværende Leder
absolut Anerkendelse,
idet Samlingens Betyd-
ning staar og falder
netop ved sin absolutte
historiske Værdi ved at
give saa autentiske Op-
lysninger som vel mulig
om Byens Fysiognomi
gennem de svundne Ti-
der.

Raadhuset havde saa-
ledes indtil 1915 to
Samlinger, nemlig
Raadhusmuseet, som det
den Gang kaldtes og
den tidligere omtalte
Modelsamling. Raad-
husforvalter Nyrop Lar-
sen havde imidlertid og-
saa samlet, hvad han
kunde finde af alle mu-
lige Ting, som illustre-
rede de kommunale
Virksomheder i svundne
Tider som gamle Sprøj-
ter, Embedstegn nr. m.
Men med Lokalerne
kneb det. Martin Nyrops
Tanke var det vist at
bruge den Sal, som nu
bruges som Borgmeste-
rens Bryllupssal, hvoraf
Sidelokalerne benyttes
af Raadhusarkivet. Dis-
se Lokaler var imidler-
tid mørke og paa anden Maade uegnet til dette Øjemed,
og Resultatet blev, at en stor Del af Billedsamlingen split-
tedes udover hele Raadhuset, hvor de efter forskellig Evne
dekorerede i Kontorerne. I 1915 fandt da en Sammenslut-
ning mellem de to Samlinger Sted, og den nuværende Le-
der begyndte sit systematiske, ordnende Arbejde, hvis Re-
sultat vi altsaa i det nu aabnede Kjøbenhavns Bymuseum
har Lejlighed til at se, saavidt som Lokalerne tillader det,
thi ganske vist har det for Samlingen været af overordent-
lig Betydning at komme i Besiddelse af Loftetagen i den
ene af Raadhusets Fløje, men ideelle er disse Lokaler langt
fra, saa meget mere som deres Udstrækning kun tillader

125

I. P. Møller: Frue Taarns Brand set fra Frederiksholms Kanal
(1807)
 
Annotationen