fisk

Dansk

En fisk

Substantiv

fisk fælleskøn

1. Et koldblodet dyr der lever i vand og bevæger sig ved brug af finner og ånder ved hjælp af gæller.
2. Et kortspil

Bøjning

    Bøjning af „fisk“

fælleskøn	Ental		Flertal
	ubestemt	bestemt	ubestemt	bestemt
nominativ, dativ og akkusativ	fisk	fisken	fisk	fiskene
genitiv	fisks	fiskens	fisks	fiskenes

Etymologi

Fra oldnordisk fiskr.

Afledte termer

• at fiske
• fisker
• (stjernetegn): fiskene
• (stjernebillede): fiskene

Beslægtede ord og fraser

• ferskvandsfisk
• fladfisk
• saltvandsfisk

Oversættelser

koldblodet dyr

Arabisk: سمك  (ar) Catalansk: peix  (ca) hankøn Engelsk: fish  (en) Esperanto: fiŝo (eo) Finsk: kala  (fi) Fransk: poisson  (fr) Færøsk: fiskur  (fo) Græsk: ψάρι  (el) Islandsk: fiskur  (is) Italiensk: pesce  (it) Kinesisk: 鱼  (zh) (yú) Kurdisk: masî  (ku)

Nederlandsk: vis  (nl) hankøn Skabelon:frr: fask  (frr) Oldgræsk: ἰχθύς  (grc) Portugisisk: peixe  (pt) Russisk: рыба  (ru) hunkøn Spansk: pescado  (es) Svensk: fisk  (sv) fælleskøn Thailandsk: ปลา  (th) Tysk: Fisch  (de) hankøn Tyrkisk: balık  (tr) Vestfrisisk: fisk  (fy) fælleskøn

Verbum

fisk

1. Imperativ af fiske

Vestfrisisk

Substantiv

fisk c (flertal fisken); (diminutiv fiskje)

1. fugl