bøje
Dansk
Substantiv
bøje fælleskøn
- flydende, stationært sømærke, der bruges til at give information til sejlende
Bøjning
|
Ental ubestemt en bøje |
Ental bestemt bøjen |
Flertal ubestemt bøjer |
Flertal bestemt bøjerne |
Oversættelser
|
|
Verbum
bøje
- At spænde eller flytte (noget stift) ud af en lige linje; at krumme.[1]
- (grammatik) At variere (et ord) ved bøjning; at afvise, som et substantiv, eller konjugere, som et verbum.[2]
Bøjning
|
Imperativ bøj |
Infinitiv bøje |
Præsens bøjer |
Præteritum bøjede |
Perfektum er bøjet |
Beslægtede ord og fraser
Oversættelser
at spænde eller flytte...
|
|
at variere (et ord)...
|
|