andrik

Dansk

Etymologi

Fra plattysk anderik.

Udtale

• IPA: (hjælp) /andrek/, [ˈanˀd̥ʁεɡ̊]

Substantiv

andrik fælleskøn

1. En and af hankøn.

Bøjning

    Bøjning af „andrik“

fælleskøn	Ental		Flertal
	ubestemt	bestemt	ubestemt	bestemt
nominativ, dativ og akkusativ	andrik	andrikken	andrikker	andrikkerne
genitiv	andriks	andrikkens	andrikkers	andrikkernes

Oversættelser

    and af hankøn

Engelsk: drake  (en) Nederlandsk: woerd  (nl)

Svensk: andrake  (sv)