Titan
Tysk
Etymologi
Fra oldgræsk Τιτάν (titan).[1]
Udtale
Substantiv
Titan intetkøn
Titan hankøn
- (græsk mytologi) titan
Bøjning
- element
| Ental | Flertal | |
|---|---|---|
| Nominativ | das Titan | — |
| Genitiv | des Titans | — |
| Dativ | dem Titan | — |
| Akkusativ | das Titan | — |
Bøjning
- mytologi
| Ental | Flertal | |
|---|---|---|
| Nominativ | der Titan, Titane | die Titanen |
| Genitiv | des Titanen | der Titanen |
| Dativ | dem Titanen | den Titanen |
| Akkusativ | den Titanen | die Titanen |