Spring til indhold

Zaidisme

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Zaidisme eller fem-imam-linjen er en gren af shia-islam. Shiiter er opdelt i tre grene, alt afhængigt af, hvor mange imamer hver af grupperne anerkender. Den største gruppe er tolv-imam-linjen, der blandt andet er fremherskende i Iran, men derudover findes også ismailitterne eller syv-imam-linjen, der bl.a. findes i Syrien, Indien og Pakistan,[1] samt zaiditerne eller fem-imam-linjen,[2] der betragter Husayn ibn Alis sønnesøn Zaid ibn Ali, der døde i 740, som den femte og sidste legitime imam.[3]

Zaiditernes udgave af islam er tættere på sunnismen end de øvrige shiitiske retninger.[3] Zaiditer betragter rationalisme som vigtigere end koranisk bogstavtro og har historisk været tolerante overfor den sunnitiske shafiitiske retsskole, som omkring halvdelen af yemenitterne følger.[4]

I dag eksisterer zaidismen i det nordlige Yemen.[3] Det tidligere kongerige Yemen var zaiditisk, og den yemenitiske houthibevægelsen består primært af zaiditer.

  • Salmoni, Barak A.; Loidolt, Bryce; Wells, Madeleine (2010). "Appendix B: Zaydism: Overview and Comparison to Other Versions of Shi'ism". Regime and Periphery in Northern Yemen (PDF). Santa Monica, Calif.: RAND Corporation. s. 285-296. ISBN 978-0-8330-4933-9.