Wikipedia:Flytteforslag/Odessa

Siden Odessa foreslås flyttet til Odesa.

Den første linje i artiklen lyder således:

Odessa (ukrainsk: Одеса, tr. Odesa, russisk: Одесса, tr. Odessa)...

Dvs. det fremgår at den ukrainske måde er Odesa og den russiske er Odessa. Dvs. det korrekte må være med 1 s.

Google giver en overvægt af ss men ligesom med Kyiv så har de store medier ændret skrivemåde, så de i nyere artikler primært skriver med enkelt s. Dvs. det bliver mere og mere brugt at skrive med s.

På berlingske.dk giver det tilsyneladende direkte en fatal fejl at forsøge med ss https://www.berlingske.dk/search?query=odessa

Den store danske bruger også s https://denstoredanske.lex.dk/Odesa

 Flyt --MGA73 (diskussion) 19. dec. 2022, 19:27 (CET)

 Flyt ikke --Santac (diskussion) 19. dec. 2022, 21:11 (CET) - Ændret til Flytikke. --Santac (diskussion) 20. dec. 2022, 14:35 (CET)

 Flyt ikke - Hvor Kyjiv entydigt er Ukraines hovedstad, og har over en længere periode haft en ukrainsk befolkningsandel på over 80%, hvorimod den russiske befolkningsandel dér lå omkring 13% ved folketællingen i 2001, så har Odessa alle dage være meget mere kosmopolitisk, og med en befolkningssammensætning, der har været meget mere blandet gennem tiden, og som også har undergået store ændringer gennem årene. Ved folketællingen i 2001 udgjorde russere således stadig 29% af Odessas befolkning og ukrainere en smule over 60%, hvilket dog er et relativt "nyt" fænomen med en så "høj" koncentration af ukrainere i Odessa, da ukrainere så sent som i 1939 kun udgjorde lidt under 30% af byens befolkning (i 1897 var andelen under 10%). Odessa er også historisk, kulturelt og navnemæssigt så sammenknyttet med resten af verden, så det vil virke mildest talt omsonst at adskille byen, der er ophavet til dette navn fra sit eget kendte navn. Mindst 13 andre byer rundt om i verden hedder Odessa (ingen lokaliteter af betydning udenfor Ukraine ser ud til at gå under navnet Odesa) foruden et antal andre geografiske lokaliteter, adskillige personer bærer fornavnet Odessa, Odessa er anvendt som titler eller del af titler for bøger, film, TV, musikalbums, rock- eller popsange, tillige navnet på mytiske organisationer i såvel "den virkelige verden" som i spil og også navnet på en yacht mm. Jeg finder det såvel svært, som uencyklopædisk at forsøge at adskille disse forskellige former for brugen af Odessa ad, ved at introducere en "ny" stavemåde for selve byen ved Sortehavet. Ole Ryhl Olsson (diskussion) 19. dec. 2022, 21:17 (CET)

Ole Ryhl Olsson Mht. "ny" stavemåde så kunne man jo så også argumentere for at Aarhus ikke burde have været omdøbt og derfor stadig skrives med Å fordi sådan har man gjort i mange år.

Det er nu ikke helt det samme forhold, da Å og Aa anses som det samme bogstav på dansk. Ret beset er det kun kommunale myndigheder i Århus, der er forpligtede til at bruge stavemåden Aarhus. Ole Ryhl Olsson (diskussion) 19. dec. 2022, 21:55 (CET)

Jeg er enig i, at der er mange byer rundt om i verden der staves med ss. Men hvis man ser på en:Moskva (disambiguation) så kan man se en del steder/objekter der staves anderledes end hovedstaden en:Moscow. Vi har fx også Kjøbenhavns Boldklub hvor man ikke følger den "rigtige" stavemåde. Så nogle gange følger hovednavn og afledte navne ikke hinanden. Hvis omverden er begyndt at bruge s i stedet for ss så er det jo bare et spørgsmål om tid før den nye stavemåde vil dominere.

Jeg er derimod ikke enig i, at det er et godt argument at bruge den russiske stavemåde bare fordi der er eller har været mange russere i byen. --MGA73 (diskussion) 19. dec. 2022, 21:44 (CET)

Min pointe var ikke i første række, hvor få eller mange russere der er eller har været i Odessa, men derimod mere henad, hvor 'lidt' ukrainsk Odessa var bare i nyere historisk tid. Ole Ryhl Olsson (diskussion) 19. dec. 2022, 22:00 (CET)

•  Flyt ikke - Det er ikke et spørgsmål om byen er mere eller mindre russisk eller ukrainsk, men et spørgsmål om, hvad byen hedder på dansk, se mine bemærkninger på artiklens diskussionsside:
  • "Der skal benyttes den danske stavemåde. Den har hidtil været Odessa. Vi bruger på dansk ikke nødvendigvis landets egen stavemåde. Vi bruger heller ikke Roma, Lisboa, Venezia, Hrvatska, Praha, Baile Átha Cliath etc."
• Et enkelt "s" vil i øvrigt på dansk sprog give et langt "e" (Odeeesa) og ikke hvorledes navnet udtales på både ukrainsk og russisk. Jeg har fuld fortåelse for, at man gerne vil vise solidaritet med Ukraine, men det er fjollet at lave om på stavemåder for at fle sig god. Sendt hellere penge til genopbygningsarbejdet; det andet er bare fnidder. --Pugilist (diskussion) 20. dec. 2022, 09:14 (CET)
•  Flyt ikke -- Er enig med bruger:Pugilist, både ang. mest brugt på dansk og udtaleproblematikken. Stavningen med et enkelt s vil virke som en fejl på de fleste, og, hvis gennemført, medføre udtaleproblemer og flytten frem og tilbage ved velment fejlret. - Nico (diskussion) 20. dec. 2022, 15:03 (CET)

@Pugilist og Nico: Det fremgår jo af artiklen, at den hedder Odesa hvis man oversætter fra Ukrainsk. Mht. udtalen så er det vel ikke anderledes end fx Kyiv hvor nogle også mente, at så vil man oversætte forkert eller med mange andre udenlandske bynavne, hvor de lokale nok vil mene, at vi udtaler navnet forkert.

Men jeg er enig i, at vi kalder det Rom og ikke Roma. Men til gengæld skriver vi ikke på artiklen om Rom hvordan det skrives på russisk. Så hvis vi ikke kan blive enige om andet så kunne vi måske fjerne den russiske skrivemåde fra overskrifte i infoboksen? --MGA73 (diskussion) 24. dec. 2022, 11:45 (CET)

@MGA73 - Jeg går ikke ind for fjerne den russiske stavemåde, selv om man kunne fristes til at slette alt om dem, men det vil ligesom stå som et ikke neutralt statement. Vi Har i mange artikler angivet stavemåder fra historiske herskere i et område. - Nico (diskussion) 24. dec. 2022, 12:47 (CET)

@MGA73: Det er ret ligegyldigt, hvorledes byens ukrainske navn translittereres fra ukrainsk. Pointen er, at byen har et navn på dansk, nemlig Odessa (ligesom byerne ovenfor også har danske navne, der afviger fra de “lokale” og “rigtige” navne. Vi har heller ikke problemer med, at København hedder mange sjove ting i udlandet. Fsva. at slette det russiske navn, så er det historieløst og i øvrigt i strid med det vi plejer at gøre i den type situationer. -Pugilist (diskussion) 24. dec. 2022, 23:54 (CET)

Hvis det er ligegyldigt hvordan noget translittereres til dansk, så kan det jo slettes fra artiklen. Så skal vi jo bare rette indledningen i artiklen fra 1 til 2

1. Odessa (ukrainsk: Одеса, tr. Odesa, russisk: Одесса, tr. Odessa) er en storby i ...
2. Odessa (ukrainsk: Одеса, tr. Odesa, russisk: Одесса, tr. Odessa) er en storby i ...

Jeg lagde i øvrigt mærke til, at der i nyhederne på TV2 og vist nok også på DR blev skrevet Odesa. Altså med enkelt s. Så som jeg skrev ovenfor, så er der sket et skifte i skrivemåden på dansk.

Hvorfor er det i øvrigt historieløst at slette russiske skrivemåder fra artiklen? Det findes som nævnt ikke i artiklen om Rom og heller ikke i Riga eller Gdańsk. I alt fald de 2 sidste byer har været besat af USSR/Rusland. Så hvad er det der gør, at vi skal skrive russiske navne på ukrainske byer? Skal alle byer i tidligere kolonier så også skrives på fx engelsk, fransk eller spansk? Vi skriver jo fx ikke hvordan Bagdad skrives på engelsk. Så hvor ser du en praksis for hvornår vi skriver russiske navne? Der er jo også andre lande, der har været besat. --MGA73 (diskussion) 29. dec. 2022, 22:09 (CET)

Det er dårlig eksempler med Riga og Gdańsk. Riga har ikke været en russisk domineret by. De fleste indbyggere var tysk-baltere indtil 2. verdenskrig og først derefter kom der en del russiske indbyggere. Så Riga navn er mest et tysk navn, som bruges på lettisk. Dvs det altid været det lokale navn. Og Gdańsk har aldrig været del af Rusland. Det er en tysk/polsk by. Steen Th (diskussion) 29. dec. 2022, 23:24 (CET)

Riga og Gdańsk har jo begge været besatte af Rusland ligesom Odes(s)a har været. I artiklen om Riga står der i øvrigt ikke hvordan tyskerne kalder Riga. Det burde der vel så stå, hvis man skulle bruge argumentet om byer, der tidligere har været domineret af anden kultur. Personligt kan jeg dog ikke se det store behov for at angive navnet på andre sprog for man kan jo bare bruge interwikilinks hvis man vil vide hvordan et bynavn skrives på russisk, tysk, kinesisk osv. --MGA73 (diskussion) 30. dec. 2022, 09:58 (CET)

@MGA73 Du er meget galt på den. Du skal have læst bedre op på det. Gdańsk har kun haft "besøg" af den Røde Hær fra 1944, som de også "besøgte" Rønne og Nexø.. Og netop Gdańsk er det meget relevant at nævne det tyske navn Danzig, da den har været meget brugt.

Riga blev ikke specielt russificeret, da den var under det russiske kejserrige. Jeg har selv studeret Estland og Letlands historie i mellemkrigstiden og har været i byen et par gange i forbindelse med organisationsarbejde og først gang kort tid efter selvstædigheden.. Så jeg et godt indtryk hvordan sprog og ophav fungere i området. Og der er tal på sprog på forskellige tider i vores artikel om Riga. Og jeg har ikke set et russisk navn for byen. Det ligner at russerne har translittereret byens navn.

Odessa/Odesa er mere blandet, da både russisk og ukrainsk tales i byen. Steen Th (diskussion) 30. dec. 2022, 17:58 (CET)

@Steenth: Hvad er det jeg skal læse? Hvor er det kriterierne for at nævne navne står? Gdańsk havde besøg af russerne i næsten 50 år. Hvor mange år skal et land være besat før at det er relevant at nævne? Romerriget eksisterede i hundrede af år. Skal bynavnene så også stå på italiensk? Odessa var under Det Osmanniske Rige i mange år før det blev besat af russerne. Skal vi så også nævne hvad tyrkerne kalder det? Det jeg spørger efter er kriterierne for hvornår det er relevant at nævne hvordan andre lande kalder en by. Er det antallet af indbyggere, der taler et andet sprog? Er det når en by har været besat i x år? Nulstilles reglen om besættelse efter x år? --MGA73 (diskussion) 30. dec. 2022, 18:07 (CET)

•  Flyt – De relevante for velkendte steder uden for Danmark er ikke hvad de hedder på andre sprog, herunder lokale sprog, men hvad de hedder på dansk. Og lige nu hedder byen hovedsageligt Odesa på dansk. Det kan man se når den omtales i nyhederne. For et år hed byen Odessa på dansk, men det har ændret sig. Wikipedia skal ikke skrive Odesa på grund af krigen, men fordi andre ledende dansksprogede personer har valgt at gøre det. Men begge stavemåder skal selvfølgelig stå nævnt med fed skrift i indledningen da begge er brugt på dansk. --Kartebolle (Dipsacus fullonum) (diskussion) 30. dec. 2022, 18:37 (CET)

Du må meget gerne konkretisere "nyhederne" og "ledende dansksprogede personer" da, det er meget brede betegnelser. Hvis der er nok eksempler på medier, der er skiftet bør wikipedia nok også skifte. --Santac (diskussion) 1. jan. 2023, 12:53 (CET)

@Santac: Med "nyhederne" mener jeg DR, TV 2, Berlingske, Politiken, Ekstra Bladet, Jyllands-Posten, B.T., Weekendavisen, Kristeligt Dagblad. Disse og flere aviser kan verificeres ved brug internetsøgemaskiner. Med "ledende dansksprogede personer" mener jeg i denne sammenhæng de redaktører som valgt at deres medier skal skrive "Odesa". --Kartebolle (Dipsacus fullonum) (diskussion) 2. jan. 2023, 15:14 (CET)

tv2.dk, BT og eb.dk er ikke helt konsistente om de mener det ene eller det andet. fx https://nyheder.tv2.dk/live/2022-12-29-seneste-nyt-om-krigen-i-ukraine-29-december https://www.bt.dk/udland/russiske-angreb-paa-flere-byer-i-ukraine-fredag-morgen og https://ekstrabladet.dk/nyheder/krigogkatastrofer/saadan-kan-de-bryde-moensteret/9570619?ilc=c hvor Odessa bruges. Og her Politiken hvor begge stavemåder bruges i samme artikel: https://politiken.dk/nyhedsbreve/mine/nyhedsbreve_politiken_morgen/art9128203/Forbrugerombudsmanden-vil-have-f%C3%A6ngselsstraffe-for-brud-p%C3%A5-markedsf%C3%B8ringsloven . Alt sammen fra den seneste måned. --Santac (diskussion) 2. jan. 2023, 19:37 (CET)

•  Flyt ikke - DSD/lex.dk ændrede stavemåden til "Odesa" den 31. marts; hvilket formentlig er sket som udtryk for en solidaritetshandling over for Ukraine. Når flere medier (herunder dr og tv2) og forfattere (fx Lykke Friis i bogen Tårernes Europa) er begyndt at anvende stavemåden "Odesa", så er baggrunden den russiske invasion, og at man ønsker at lægge afstand til det russiske og vise solidaritet med Ukraine. Det er en naturlig reaktion, og fremover vil mange med stor sandsynlighed vælge at benytte den stavemåde, som dermed vil vinde frem. Men når der opstår en praksis med at stave ord/navne på nye måder, så får den nye (alternative) stavemåde som regel status af (uofficiel) i forbindelse med ortografi. Jeg er ikke klar over, om der findes fortilfælde, hvor en ny og ikke tidligere anvendt stavemåde er blevet den officielle fra den ene dag til den næste? Normalt vil det kræve en længere proces, hvor en ny stavemåde vinder indpas, før den accepteres (som uofficiel) og til sidst evt. udkonkurrerer eksisterende stavemåde (som så kan få status som "gammeldags"). Før invasionen var den (eneste) danske stavemåde "Odessa", hvilket bekræftes af forekomsterne i korpus.dk. Den tidligste forekomst jeg umiddelbart har kunnet finde på dansk er fra en bog fra 1925, hvor stavemåden også er "Odessa". Kristeligt Dagblad anvendte stadig skrivemåden "Odessa" i en artikel fra 30. juni 2022. Der er således entydig præcedens for at stavemåden på dansk er "Odessa", men den historiske udvikling har fået mange til at benytte alternativet "Odesa". Etymologisk stammer navnet fra græsk "Odessos". Mine argumenter for ikke at flytte artiklen er: 1) Det er problematisk pludseligt at ændre en gængs stavemåde med et snuptag på baggrund af folkestemninger, følelser og ønsket om at lægge afstand til Rusland og for at støtte Ukraine. Det er ahistorisk, da der er; 2) præcedens for at byen hedder "Odessa" på dansk. På bibliotek.dk er der eksempelvis 274 bøger med stavemåden "Odessa" og i alt 842 sammenhænge med den stavemåde. 3) Stavemåden skal følge udtalen (altså: Odessa). 4) At en del toneangivende medier har valgt at ændre stavemåden er ikke et specielt godt argument for at følge efter. Mediernes valg om at ændre stavemåden er næppe sket på et solidt fagligt grundlag, men sandsynligvis mere som en del af en (forståelig) oppisket stemning i en tid, hvor det gælder om at "sende de rigtige signaler" og være politisk korrekt. Konklusionen er, at der er mange følelser forbundet med navne, men jeg appellerer til, at man ikke på ahistorisk vis ændrer et navn, som der har været konsensus om stavemåden af på dansk i mindst 100 år. mvh. PHE77 (diskussion) 2. jan. 2023, 13:24 (CET)

Hvorfor DSD/lex.dk, DR, TV 2 og Lykke Friis etc. skriver Odesa er underordnet i denne sammenhæng. Det afgørende er at de gør det, og derved danner en ny norm for den danske stavning af navnet. Der er ingen officielle regler for skrivning af udenlandske stednavne på dansk, så at kalde stavemåden Odesa uofficiel er lidt meningsløst. Ingen nægter at den tidligere stavemåde var Odessa, men det relevante er hvad der bruges nu. Angående udtalen er muligt at den nye stavemåden på sigt vil medføre en ændring af udtalen med tiden. Men det er ikke Wikipedia opgave at regulere dansk udtale, og i øvrigt er der masser af steder som udtales anderledes på dansk end på det/de lokale sprog så jeg anser det ikke for noget problem. --Kartebolle (Dipsacus fullonum) (diskussion) 2. jan. 2023, 15:35 (CET)

Det er korrekt. Hverken Dansk Sprognævn eller Stednavneudvalget fastsætter regler for en lang række udenlandske stednavne, men der er dog en lang række undtagelser som fx Moskva, Berlin, London og Paris mv., der alle er optaget i Retskrivningsordbogen. For visse stednavne gælder der således faktisk en officiel norm. Og jeg har i øvrigt ikke kaldt stavemåden "Odesa" for uofficiel men talte mere generelt om processen i forbindelse med ortografiske ændringer. Odessa, og alle andre byer i Ukraine eller Rusland, er ikke optaget i ordbogen, så der har man de sidste godt og vel 50 år anvendt transskribering fra russisk. Dansk Sprognævn har siden 1970 anvendt de fællesnordiske transskriptionsregler fra kyrillisk til stednavne. Det er dog ikke kun relevant, hvad der bruges lige her og nu. Det er i høj grad relevant, hvordan et stednavn er blevet stavet tidligere. Hvordan den gængse praksis på området har været historisk er jo netop det, der danner og konstituerer en norm (også selvom det ikke er en officiel fastsat norm af Sprognævnet). For at undgå alt for store variationer i stavning af stednavne, så har der i FN-regi (UNGEGN) været et forsøg på at standardisere stednavne. Stavning af stednavne kan netop pga. den manglende fastsatte norm hurtigt udvikle sig til det vilde vest. På den svenske wiki blev artiklen om Odessa først flyttet for derefter at blive flyttet tilbage igen. Jeg forsøgte ikke i mit indlæg at plædere for, at artiklen til tid og evighed skal hedde "Odessa", men jeg opfordrede blot til en anelse besindighed, og at man ikke pga. en følelsesmæssig reaktion ændrer en stavemåde, der trods alt har været konsensus om i mindst 100 år. Jeg nævnte de forskellige medier for at anerkende, at de over en bred kam har besluttet sig for at skrive "Odesa". At alle vælger at droppe den gamle norm mere eller mindre fra den ene dag til den anden vidner vel også om, at der er tale om et emotionelt valg. Derfor synes jeg heller ikke, at det er helt ligegyldigt, hvad baggrunden er for, at folk pludselig vælger at stave et stednavn på en ny måde. Hvis man foretager en søgning i Infomedia og vælger landsdækkende dagblade de sidste seks måneder, så giver det ikke overraskende flest resultater på "Odesa" (207) mens "Odessa" kun får 64. Man kan dermed konstatere, at den nye form har vundet kraftigt frem, men der er dog ikke entydig konsensus om stavningen blandt de landsdækkende medier. Det er ligeledes relevant, hvordan stavningen er på DSD, da den sammen med Gyldendals Store Verdensatlas anvendes som rettesnor (norm) for Folketingstidende og dermed for, hvordan det officielle Danmark skriver. Man kan dog godt blive en anelse betænkelig ved, hvad der faktisk er foregået på DSD den 31. marts, hvor stavemåden blev ændret, da artiklen blev redigeret seks gange den pågældende dag. Ændringen blev i hvert fald ikke foretaget af den fagansvarlige, og de mange redigeringer får det mere til at se ud som en ad-hoc-beslutning end et ordentligt gennemtænkt stykke arbejde, der har overvejet alle implikationerne. Om de træffer overilede beslutninger hos DSD tør jeg ikke udtale mig om, men nu har jeg da i hvert fald fået mulighed for at lade mine overvejelser komme til udtryk. -- PHE77 (diskussion) 3. jan. 2023, 00:01 (CET)

•  Kommentar Vi har problemet, at vi både skal tage hensyn til det korrekte og det mest anvendte. Historik giver ikke altid mening. Eksempelvis Aarhus hvor man skiftede fra bolle Å til Aa. Der skiftede vi forholdsvist hurtigt til Aa selvom Å var brugt oftere historisk (altså hvis man tæller fx de seneste 50 års brug). Et andet eksempel er Henrik, greve af Monpezat som fra 1. januar ikke længere er prins. Der skiftede vi navn omgående selvom google jo nok vil bekræfte, at de fleste artikler om Henrik bruger betegnelsen "Prins". Modsat har vi stædigt holdt fast i Holland, selvom det korrekte er Nederlandene ifølge Udenrigsministeriets hjemmeside https://um.dk/rejse-og-ophold/rejse-til-udlandet/pas-og-visum/nederlandene. Jeg synes de forskellige situationer viser, at vi har en lidt forskellig holdning til hvad vi skal bruge. Skal vi gå efter det korrekte eller det mest brugte. Hvis vi går efter det mest brugte, skal vi så kun se på hvad man gør "nu" eller skal man tage de seneste 50-100 år med? Man kunne argumentere for, at det ikke betyder det helt store i praksis, når blot man nævner begge dele i artiklen. Personligt vægter jeg det korrekte og p.t. mest brugte højere end historikken. Det mener jeg gør Wikipedia mere korrekt og tidssvarende. --MGA73 (diskussion) 3. jan. 2023, 13:28 (CET)

  Jeg er meget enig i dine synspunkter, men vil også tillægge, at jeg personligt ville ønske at navnene blev angivet mere i overensstemmelse med dansk udtale. Copenhagen og Kopenhagen er jo udmærkede eksempler på hvorledes dansk "oversættes" til hhv. engelsk og tysk. "Odessa" matcher godt med den sædvanlige udtale på dansk af byens navn - i modsætning til "Kyiv", som udtalt på dansk ikke rigtigt refererer til andet end politisk moralisering. Ingmar~dawiki (diskussion) 3. jan. 2023, 14:49 (CET)

  Tak. Nu er jeg ikke en nørd i hvordan man skriver fonetisk (eller hvad det nu hedder). Men jeg tror nok jeg mest siger Odæsa. Tilsvarende ville jeg nok også sige Købænhavn og Æsbjær. Så mon ikke artiklens navn ville afhænge af hvor i landet vi så bor :-) --MGA73 (diskussion) 5. jan. 2023, 18:40 (CET)

•  Kommentar Man kan jo gøre op med sig selv, hvordan ukrainsk Оде́са uk-Одеса.ogg skrives bedst med dansk ortografi.

Der er ikke nødvendigvis en god en-en-forbindelse mellem danske og kyrriliske bogstaver. Det russiske bogstav 'je' ('е' U+0435) skal jo fx heller ikke 'oversættes' bevidstløst til 'e', men til 'je' eller 'e' afhængigt af udtalen. Det samme gælder ukrainsk 'es' ('с' U+0441), som bør skrives 's' eller 'ss' afhængt af udtalen. Hvis man altid transskriberede russisk 'е' U+0435 til 'e', ville man jo ikke have navne som Sovjetunionen, Jeltsin og Jekaterinburg, og velkendte vendinger som "njet" og "na zdrovoje" (men "Sovetunionen", "Eltsin", "net" osv.).

Ukrainsk 'es' ('с' U+0441) bør ligeledes transskriberes afhængigt af udtalen, til dansk 's' eller 'ss'.

Men jeg synes at det er en meget dårlig idé at diskutere translitteration her. Det er vel ikke meningen at enhver enkelt translitteration skal diskuteres på diverse artiklers diskussionssider. Der må kunne findes gode generelle regler for ukrainsk, når der gør det for russisk. Andre ukrainske bogstaver, som tåler en diskussion er 'и́', 'ї', 'е' og 'г'. Et godt sted at diskutere ville efter min mening være på Hjælp-diskussion:Translitteration.

--Madglad (diskussion) 5. jan. 2023, 23:33 (CET)

 Flyt --Økonom (diskussion) 31. aug. 2023, 18:17 (CEST) Min vurdering er, at stavemåden Odesa nu er slået bredt igennem i alle de toneangivende medier, og at stavemåden derfor også må anses for at være den almindeligste i dag, selvom det modsatte var tilfældet i en meget lang periode indtil for ca. 1½ år siden. --Økonom (diskussion) 31. aug. 2023, 18:17 (CEST)

•  Flyt - --Sorenhk ^{(diskussion // projekter // bidrag)} 9. sep. 2023, 10:25 (CEST)

Konklusion: Ret delte meninger og derfor ikke konsensus for flytning. Efter 13 måneder, og seneste kommentar for 4 måneder siden, lukkes forslaget. Økonom (diskussion) 11. jan. 2024, 17:05 (CET)