Vaughan Jones
Vaughan Jones | |
---|---|
Personlig information | |
Født | Vaughan Frederick Randal Jones 31. december 1952 Gisborne, New Zealand |
Død | 6. september 2020 (67 år) Nashville, Tennessee, USA |
Dødsårsag | Infektion |
Nationalitet | Newzealandsk |
Ægtefælle | Martha Jones |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Auckland Grammar School, University of Auckland, Université de Genève, St Peter's School[1] |
Tilknyttet | Vanderbilt afdelingen for matematik |
Medlem af | Det Kongelige Norske Videnskabers Selskab, Royal Society (fra 1990), National Academy of Sciences (fra 1999), American Academy of Arts and Sciences, American Mathematical Society (fra 2012) med flere |
Beskæftigelse | Universitetsunderviser, matematiker |
Fagområde | Kvantetopologi, Jones-polynomium, matematik, knudeteori |
Arbejdsgiver | University of California, Berkeley, University of California, Los Angeles, Vanderbilt Universitet (2011-2020), University of Pennsylvania, University of Auckland |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Fellow of the New Zealand Mathematical Society[2], honorary Fellow of the Learned Society of Wales (2018), Honorary Fellow of the Royal Society Te Apārangi (fra 1991), Rutherford-medaljen (1991), Guggenheim-Stipendium (1986) med flere |
Eksterne henvisninger | |
Vaughan Jones' hjemmeside | |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Sir Vaughan Frederick Randal Jones (født 31. december 1952, død 6. september 2020[3]) var en newzealandsk matematiker, der er kendt for sit arbejde på von Neumann-algebraer, knudepolynomier og konform feltteori. Han blev tildelt Fieldsmedaljen i 1990, hvor han vakte opsigt ved at bære en newzealandsk rugbytrøje ved prisuddelingen. Jones var til sin død i 2020 professor ved University of California, Berkeley samt Distinguished Alumni Professor ved University of Auckland.
Jones blev født i Gisborne, New Zealand, voksede op i Cambridge, New Zealand og gik på Auckland Grammar School. Han opnåede en B.Sc. fra University of Auckland i 1972 og en M.Sc. fra samme sted i 1973. Herefter rejste han til Schweiz og færdiggjorde sin Ph.D. på Université de Genève i 1979. Hans afhandling, Actions of finite groups on the hyperfinite II1 factor, blev skrevet under vejledning af André Haefliger. I 1980 flyttede han til USA, hvor han underviste på University of California, Los Angeles i perioden 1980 – 1981 og på University of Pennsylvania i perioden 1981 – 1985, indtil han blev ansat som professor i matematik på University of California, Berkeley.
Hans arbejde på knudepolynomier, som førte til opdagelsen af hvad, der nu kaldes Jonespolynomiet, skete fra uventet kant med rødder i teorien om von Neumann-algebraer; et område i analyse, der blev udviklet af Alain Connes. Det førte til løsningen af en række klassiske problemer i knudeteori og en forøget interesse i lavdimensional topologi.
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ Navnet er anført på svensk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
- ^ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
- ^ Department of Mathematics Mourns the Passing of Stevenson Chair and Distinguished Professor Vaughan Jones, Vanderbilt University, 8. september 2020, hentet 10. september 2020
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]Wikimedia Commons har medier relateret til: |