Tragant
Tragant (traganth, tragakant, adragant, dragant, tragantgummi) er en gummi, der flyder ud af tilfældige eller med vilje frembragte sår hos forskellige arter af Astragel (Astragalus) i Grækenland og den sydvestlige del af Asien, "Forasien".
Den kommer frem som en slimet masse, der efter et par dages forløb er stivnet og da indsamles. Tragant antager form efter såret, og man skelner herefter mellem Blad-Tragant, der fås af snævre, langstrakte sår, og som danner flade, halvmåneformede stykker, Tråd- eller Orme-Tragant, der fås af punktformede sår og danner tråde, som oftest er snoede og undertiden rullede sammen til nøgler (tragantblomster), samt Korn- eller Knold-Tragant, der fås af store uregelmæssige sår, og som sædvanlig er mørkere og mere uren end de andre sorter.
Farven varierer fra hvid til brunsort. De lysere sorter anses for de bedste, idet dog de helt hvide oftest i virkeligheden er mørke og kun skylder en mængde fine luftblærer deres hvide farve.
Tragant er altid lugtløs, og de bedre sorter har en flov, slimet smag, medens de mørkere sorter sædvanlig har en ubehagelig bitter, undertiden også syrlig smag. Konsistensen er sej og hornagtig, således at tragant ikke kan pulveriseres.
Tragant består af vekslende mængder bassorin[1] og en i vand opløselig gummi, endvidere af cellulose, stivelse, vand og mineralstoffer, undertiden findes også sukker og organiske syrer. Bassorinet er uopløseligt i vand, hvorimod det dermed svulmer op og danner en tyk gelé.
Man skelner efter produktionsstederne mellem Smyrna-, Syrisk, Morea- og Kutera-Tragant eller bassoragummi. De sidste betegnelser dog sædvanligvis om alle dårligere sorter. Afrikansk tragant fås af Sterculia tragacantha og adskiller sig i sammensætning noget fra egentlig tragant, navnlig ved at indeholde flere mineralstoffer og mere vand end denne.
- Anvendelse
Tragant benyttes i teknikken hovedsagelig som fortykningsmiddel for farver, til appretur for silkevarer og finere gardiner, til at give glans på skosåler og til fremstilling af figurer på konditorvarer.[2]
I medicinen benyttes tragant til fremstilling af forskellige salver, som bindemiddel i piller og pastiller og som tilsætning til miksturer for at holde uopløselige lægemidler svævende i væsken.
Tragantslim kan indgå i det 'grundvand' der bruges til marmorering af bogsnit og forsatsblade ved bogfremstilling.[3]
Kilde
[redigér | rediger kildetekst]- "Tragant", bind 23, side 672 i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1927) af kemiker Karl Meyer
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- Astragalus hos WikiSpecies
- ^ "auch Traganthinsäure" (tragantsyre ?) fra Traganth (tysk) og "The chemistry of gum tragacanth. Part I. Tragacanthic acid"
- ^ "E-413 Traganth" Arkiveret 11. marts 2016 hos Wayback Machine, om tragant som tilsætningsstof.
- ^ Artikel "Bogbinderi" i Salmonsens konversationsleksikon, bind 3, side 541
| Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930). Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel. Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen. |