Spring til indhold

Tahmasp I

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Shāh Tahmāsp I
Shāh Tahmāsp I
Shāh af Safavideriget
Kroning1524
Regerede1524-1576
EfterfølgerIsmail II
ÆgtefællerSultānum Begum Mawsillu
Sultān Agha Khānum
Sultānzāda Khānum
Zahrā Bāji
Khān-Parwar Khānum
Huri-Khān Khānum
Datter af guvernør af Dāghestan
Aisha Begum
Zainab Sultān Khānum
Zahrā Bāji
BørnIsmā'īl II
...
FarIsmail I
MorShāh-Begi Khānum
Født3. marts 1513
Shahabad, (Iran)
Død25. maj 1576
HvilestedArdabil
ReligionShia-islam

Tahmasp eller Tahmasb I (persisk: شاه تهماسب یکم) (22. februar 151414. maj 1576) var en indflydelsesrig shah af Iran, der havde den længste regeringstid af alle shaher af det Safavidiske dynasti. Han var søn af Ismail I og Shah-Begi Khanum.

Han kom til tronen, da han var 10 år i 1524, og i løbet af sin barndom havde han kun lidt magt og kom under kontrol af Qizilbash, et tyrkisk stammefolk, der dannede rygraden i safavidernes magt. Qizilbash-lederne kæmpede indbyrdes om retten til at være regenter for Tahmasp. Da han blev voksen, var Tahmasp i stand til at tage magten tilbage og kontrollere høvdingerne.