Spring til indhold

Syderende

Koordinater: 54°43′42″N 8°26′28″Ø / 54.72833°N 8.44111°Ø / 54.72833; 8.44111
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Syderende
Våben Beliggenhed
har har ikke noget våben
Syderende ligger i Tyskland
Syderende
Administration
Land  Tyskland
Delstat Slesvig-Holsten
Kreis Nordfrisland
Amt Før-Amrum
Borgmester Christian Roeloffs
Statistiske data
Areal 2,59 km²
Højde 5 m
Indbyggere 182 (31/12/2018)
 - Tæthed 70 Indb./km²
Andre informationer
Tidszone CET/CEST (UTC+1/UTC+2)
Nummerplade NF
Postnr. 25938
Tlf.-forvalg 04683
Koordinater 54°43′42″N 8°26′28″Ø / 54.72833°N 8.44111°Ø / 54.72833; 8.44111
Hjemmeside www.suederende-foehr.de
Beliggenhed af kommune Syderende i Landkreis Nordfrisland
Kort
Kort

Syderende (dansk), Sønderende (ældre dansk), Süderende (tysk) eller Söleraanj (nordfrisisk) er en landsby og kommune beliggende i den vestlige del af øen Før i Nordfrisland i det vestlige Sydslesvig. I administrativ henseende hører kommunen under Nordfrislands kreds i delstaten Slesvig-Holsten i det nordlige Tyskland. Kommunen samarbejder på administrativt plan med andre kommuner på Før og Amrum i Før-Amrum kommunefællesskab (Amt Föhr-Amrum). Mange indbyggere taler endnu den før-frisiske dialekt fering.

I den danske tid indtil 1864 hørte Syderende under Vesterland-Før og dermed som kongerigsk enklave direkte under Kongeriget Danmark. I kirkelig henseende hører landsbyen under Sankt Laurentii Sogn.

Syderende er første gang nævnt 1523 (Dipl. Flensb. II, s. 163). Navnet forklares ved byens beliggenhed syd for Oldsum[1].

Syderendes landsbykirke, der er viet til den romerske diakon Sankt Laurentius, blev opført i 1100-tallet i romansk stil. Af kirkens inventar kan nævnes blandt andet en romansk granitdøbefont fra 1100-tallet, en barok marmordøbefont fra 1752, et fløjalter (et retabel) fra renaissancetiden, en prædikestol fra senrenæssance, tre baroke lysekroner samt en hvid lakeret confitentskuffe (på tysk Confitentenlade) fra 1700-tallet. Ordet Confitent stammer fra latin og betyder syndsbekender. Confitentskuffen er forsynet med syv indkastsprækker for de syv byer i sognet og blev benyttet for at tilmelde sig nadveren. På kirkegården findes mange af de såkaldte talende gravsten fra søfarernes tid, hvorpå den dødes levnedsløb er indgraveret i både tekst og billede.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ Wolfgang Laur: Historisches Ortsnamenlexikon von Schleswig-Holstein, 2. oplag, Neumünster 1992, side 631