Spring til indhold

Strandenge

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Strandeng med Engelskgræs i maj.

Strandenge er præget af havets nærhed. Dels er saltindholdet i luften højt, dels bliver engene ofte oversvømmet ved kraftige vinterstorme. Det gør, at plantevæksten domineres af arter, der tåler salt.

Dannelsesforhold

[redigér | rediger kildetekst]

Strandenge er egentlig et overgangsstadium til en buskvegetation, og de fastholdes kun ved kreaturafgræsning eller trafik.

Strandenge har en flora, som overvejende består af græsser og blomster, der tåler at blive oversvømmet og udsat for saltpåvirkning. På Ishøj Strand og Avedøre Holme findes naturtypen med blandt andet almindelig kællingetand, gul evighedsblomst, gul rundbælg, hvid stenkløver, kærsvinemælk, majgøgeurt, sandrottehale, slangetunge, strandkarse og vild hør[1].

Typiske planter på standenge:

Galleri med typiske arter på strandenge

Strandenge er ynglesteder for vade-, ande- og mågefugle, som dels fouragerer i vandsamlinger på engene, dels udnytter engene som rasteplads under højvande. Blandt ynglefugle er engpiber, gul vipstjert, lærke, almindelig ryle, stor kobbersneppe, brushane, klyde, rødben, uden for yngletiden er stanenge opholdssted for snespurv, bjerglærke, bjergirisk, gråsisken, tornirisk, grønirisk og stillits. Desuden er standenge fourageringsområde i vinterhalvåret for vintermusvåge, blå kærhøg og musvåge.[2]

Strandenge er en naturtype i Natura 2000 med betegnelsen 1330 Strandenge . Strandenge findes især ved fjorde og vige samt langs kyster med lavvandede områder, herunder i inddæmmede områder. Store, veludviklede strandenge findes i Vadehavet, Limfjorden, Isefjord og langs dele af Lollands kyster.[3] Strandenge er også en såkaldt § 3-naturtype, beskyttet af Naturbeskyttelseslovens § 3[4][5] I 2016 var der 46.734 hektar § 3-beskyttet strandeng i Danmark, hvoraf 20% ligger i et Natura 2000-område.[6]

  1. ^ Poul Evald Hansen: Ishøj Strand
  2. ^ Ferdinand, s. 77
  3. ^ Habitatbeskrivelser, årgang 2016 Arkiveret 24. maj 2018 hos Wayback Machine mst.dk p6
  4. ^ Bekendtgørelse af lov om naturbeskyttelse 27. juni 2017
  5. ^ Fredshavn, Jesper; Nygaard, Bettina; Ejrnæs, Rasmus; Damgaard, Christian; Therkildsen, Ole Roland; Elmeros, Morten; Wind, Peter; Johansson, Liselotte Sander; Alnøe, Anette Baisner; Dahl, Karsten; Nielsen, Erik Haar; Pedersen, Helle Buur; Sveegaard, Signe; Galatius, Anders; Teilmann, Jonas (2019). Bevaringsstatus for naturtyper og arter – 2019, Habitatdirektivets Artikel 17-rapportering (PDF). Aarhus: Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi. s. 14. ISBN 978-87-7156-437-2. Hentet 1. november 2019.
  6. ^ Arealopgørelse over § 3 natur på Miljøstyrelsens websted

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]