Steffen Larsen
Steffen Larsen | |
---|---|
Medlem af Folketinget | |
Nuværende | |
Overtaget embede 1. november 2022 | |
Valgkreds | Københavns Omegns Storkreds |
Personlige detaljer | |
Født | 5. december 1983 (41 år) Kolding, Danmark |
Politisk parti | Liberal Alliance |
Beskæftigelse | Elektriker, politiker |
Links | |
Biografi på folketinget.dk | |
Informationen kan være hentet fra Wikidata. |
Steffen Larsen (født 5. december 1983 i Kolding) er en dansk el-installatør og politiker. Han har siden folketingsvalget 2022 været folketingsmedlem for Liberal Alliance, valgt i Københavns Omegns Storkreds.
Baggrund
[redigér | rediger kildetekst]Larsen er født 5. december 1983 i Kolding som søn af direktør Søren Larsen og kontorassistent Inger Lise Bærentzen. Han blev uddannet elektriker i 2006 og autoriseret el-installatør fra Erhvervsakademiet Lillebælt i 2009. Udover at have arbejdet som elinstallatør har han blandt andet været faglærer på Technical Education Copenhagen 2016-2022.[1]
Larsen bor (pr. 2022) i Kongens Lyngby og er gift med Louise Siv Ebbesen.[1]
Politisk karriere
[redigér | rediger kildetekst]Larsen har været medlem af hovedbestyrelsen i Liberal Alliance siden 2013. 2013-2016 var han storkredsformand for Liberal Alliance Syd. Han blev valgt til Folketinget for partiet i Københavns Omegns Storkreds ved folketingsvalget 1. november 2022. Ved folketingsgruppens konstituering efter valget blev han retsordfører samt udlændinge- og integrationsordfører.[1]
Kilder
[redigér | rediger kildetekst]Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- Steffen Larsen på Folketingets hjemmeside