Spring til indhold

Skt. Laurentius

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Kalkmaleri der forestiller Skt. Laurentius i Överselö Kirke i Sverige

Skt. Laurentius (født omkring 230 i Toledo i Spanien, død 10. august 258 i Rom, Italien) er en katolsk helgen. Navnet kommer fra latin Laurentius, "den beærede", og navnet Lars er afledt af det; på engelsk hedder han Saint Lawrence, og svenskerne kalder ham St. Lars.

Laurentius var skatmester og en af syv diakoner i Rom. En legende fortæller at han, efter at pave Sixtus 2. blev henrettet, fordelte kirkens skatter til de fattige. Dette var da imod kejser Valerians befaling. For dette blev Laurentius stegt levende.[1] Han blev begravet på kirkegården Campus Veranus, dog er hans hoved i Vatikanet.

Siden 354 har han været fejret den 10. august. I kunsten afbildes han ofte med en stegerist (dødsmåden) eller en pengepung (det som fremprovokerede henrettelsen). Han er de fattiges, de forbrændtes og brandvæsenets helgen.

Skt. Laurentius i Danmark

[redigér | rediger kildetekst]
Kalkmaleri af Sankt Laurentius i Helligtrekongers Kapel i Roskilde Domkirke

I Norge er Nidarholm kloster og Utstein Kloster viet til Skt. Laurentius. Laurentius var også Firenzes og slægten Medicis skytshelgen.

Navnet Laurentius findes i Danmark i formerne Lau, Lars, Laurits, Laust og Lasse. Den kvindelige variant af navnet Laurentius er Laurentia, som i Danmark er blevet til Laura.

  1. ^ "Sankt Laurentius". Den Store Danske (lex.dk online udgave).
  • Perseider. En stjerneskudssværm som også kaldes St. Laurentius' tårer.
Wikimedia Commons har medier relateret til: