Sewol
Denne artikel eller dette afsnit er forældet.Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked) ( |
Sewol | |
---|---|
Generelle informationer | |
Ejer | Yoo Byung-Eun |
Rederi | Cheonghaejin Marine Co. |
Værft | Hayashikane, Nagasaki |
Søsat | Juni 1994 |
Identifikation | IMO-nr. 9105205 |
Ruter | Incheon-Jeju-do |
Status | Kæntret 16. april 2014 |
Tekniske specifikationer | |
Type | RoRo-skib |
Tonnage | 6.586 (6.825) BRT |
Længde | 145,61 meter |
Bredde | 22,00 meter |
Dybgang | 6,26 meter |
Maskineri | Diesel United-Pielstick 12PC2-6V-400 |
Fremdrift | Dobbeltskrue |
Hastighed | 21,5 knob (40 km/t) |
Passagerer | max. 950 |
Besætning | 29 |
Sewol 세월 var navnet på en sydkoreansk færge, der kæntrede og sank den 16. april 2014 1,7 sømil (2,7 km) fra Seogeochado-øen i Jindo-amtet, sydvestligst i Sydkorea. Færgen var på vej fra havnebyen Incheon nær Seoul til ferieøen Jeju-do syd for den koreanske halvø med 475 mennesker om bord, herunder en besætning på 30 og 325 skolebørn i 16-17 års-alderen og 15 lærere fra Danwon high school i Seoul-forstaden Ansan. [1]
Ifølge en opdatering en måned efter ulykken er 281 fundne døde, 172 reddet i live og 23 savnes fortsat. [2]
RoRo-skibet tilhørende Chonghaejin Marine Company i Incheon transporterede 150-180 køretøjer og 1.157 tons gods, herunder flere store containere [3] og skal på ulykkestidspunktet være ført af en tredjestyrmand. [4]
Fra skibet fik slagside mod bagbord og udsendte nødsignal kl. 08.58 koreansk standardtid (kl. 01.58 dansk sommertid) gik der ca. 2 timer indtil skibet endegyldigt var kæntret i det 12 grader kolde og 37 meter dybe vand med stærk tidevandsstrøm. Den mislykkede evakuering forværredes af skibets automatiske nødalarm, som narrede mange passagerer til at blive hvor de var, bl.a. i kantinen, så de ikke nåede at komme ud. [5] [6]
Den 69-årige kaptajn Lee Joon-seok og andre overlevede besætningsmedlemmer begæredes 18. april 2014 anholdt. [7]
Nye oplysninger er kommet frem om ejerne af Cheonghaejin Marine Co., den kontroversielle milliardær Yoo Byung-Eun, som tidligere har sat 4 år i fængsel for økonomisk kriminalitet og har været i politiets søgelys i sin egenskab som religiøs leder. [8] [9]
Desuden forlyder det i en ulykkesrapport, at skibet var læsset med 3 gange vægten af den maksimalt tilladte last. Ejeren Yoo Byung-Eun og hans 2 sønner har fået forbud mod udrejse af Sydkorea. [10] [11]
Det formodes at kæntringen er udløst ved, at den 25-årige kvindelige 3. styrmand Park Han-kyul, som på ulykkestidspunktet stod ved roret, foretog en pludselig skarp drejning i det farefulde og stærkt tidevandsprægede farvand, så lasten forskubbede sig. [12]
7 af besætningens 29 medlemmer formodes omkommet. [13]
Færgeejeren Yoo Byung-eun blev juni 2014 fundet død på en mark. [14]
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ Sydkoreansk skibsforlis: Dykkere pumper luft i skroget - Jyllandsposten 18. april 2014.
- ^ Death toll rises to 281 in South Korea ferry tragedy Arkiveret 2. maj 2014 hos Wayback Machine Asian Correspondent 14. maj 2014.
- ^ Sudden cargo shift emerges as possible cause - The Korea Times 17. april 2014.
- ^ Færgetragedie i Sydkorea: Tredjestyrmand var ved roret - Jyllandsposten 18. april 2014.
- ^ Eftersøgning fortsætter: 25 lig fundet - Jyllandsposten 17. april 2014.
- ^ South Korean shipwreck survivors: Passengers told 'don't move' as ship sank - CNN 17. april 2014.
- ^ Kaptajn fra Sydkoreas færgekatastrofe bliver anholdt - Jyllandsposten 18. april 2014.
- ^ "Millionæren uden ansigt" granskes efter skibsforlis - Jyllandsposten 24. april 2014.
- ^ 'Salvation sect' suspected of backing Yoo's business - The Korea Times 25. april 2014.
- ^ South Korea Ferry Probe: Cargo Was Three Times Recommended Maximum - Wall Street Journal 23. april 2014.
- ^ Ferry operator is raided by teams - Korea JoongAng Daily 24. april 2014.
- ^ South Korea ferry disaster: third mate 'steering in tricky waters for first time' - The Guardian 19. april 2014.
- ^ Acts of bravery emerge from pilloried ship crew - Associated Press 22. april 2014.
- ^ Færgeforlis: Efterlyst færgeejer fundet død på mark - TV 2 22. juli 2014
Eksterne links
[redigér | rediger kildetekst]- Danwon High School's Arkiveret 2. februar 2006 hos Wayback Machine hjemmeside
- M/S Sewol (+2014) - wrecksite.eu 18. april 2014.
- Human Error Suspected as Hope Fades in Korean Ferry Sinking - ferriesdisasters.blogspot.dk