Regeringen Mette Frederiksen II
For alternative betydninger, se Regeringen Mette Frederiksen. (Se også artikler, som begynder med Regeringen Mette Frederiksen)
| Regeringen Mette Frederiksen II | ||||
|---|---|---|---|---|
.svg){kind=small} Danmarks 79. regering | ||||
| 2022 – i dag | ||||
| Nuværende regering | ||||
 Regeringen Mette Frederiksen II præsenteres for første gang samlet for offentligheden på Amalienborg Slotsplads | ||||
| Dannet | 15. december 2022 (2 år og 3 dage siden) | |||
| Forkortelse | SVM-regeringen | |||
| regeringen.dk | ||||
| Ministre og partier | ||||
| Regent | Margrethe 2. Frederik 10. | |||
| Vicestatsminister | Jakob Ellemann-Jensen (2022-2023) Troels Lund Poulsen (2023-) | |||
| Antal ministre | 25 | |||
| Regeringspartier | Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne | |||
| Parlamentarisk situation | Mindretals- og flerpartiregering[fn 1] | |||
| Mandater | 85 / 179 (47 %) | |||
| Historie | ||||
| Valg | Folketingsvalget 2022 | |||
| Valgperiode | 2022- | |||
| Regeringsgrundlag | Ansvar for Danmark | |||
| ||||
.jpg)
Regeringen Mette Frederiksen II har været Danmarks regering siden 15. december 2022. Den består af ministre fra Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne, hvorfor den ofte benævnes SVM-regeringen. De har tilsammen 85 mandater bag sig i Folketinget, og er dermed en mindretalsregering.[2]
Da regeringen tiltrådte havde den 89 mandater, og selvom dette ikke var et flertal af Folketingets mandater, var det en de facto flertalsregering, da tre af de fire nordatlantiske folketingsmedlemer i Folketinget repræsenterede søsterpartier til Venstre og Socialdemokratiet og disse medlemmer traditionelt blander sig uden om dansk indenrigspolitik.[3]
Regeringen ledes af statsminister Mette Frederiksen, som hidtil ledede en regering bestående af Socialdemokratiet alene. Dagen efter folketingsvalget 1. november udnævnte Margrethe II ved dronningerunden Mette Frederiksen til kongelig undersøger, hvorefter hun undersøgte mulighederne for at danne en flertalsregering.[4] Til at begynde med talte hun med alle partier, men gennem de historisk lange seks ugers regeringsforhandlinger faldt stadig flere partier fra. Forhandlingerne endte 13. december 2022, hvor Mette Frederiksen meddelte dronning Margrethe II, at Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne ville danne en regering.[2] Samme aften bekræftede Kongehuset regeringsdannelsen.[5] Radikale Venstre meddelte tidligere på dagen, at de hverken ville være støtteparti eller opposition til den nye regering.[6] Dette var den sidste dronningerunde i Margrethe II regeringstid (1972-2024), da hun 14. januar 2024 abdicerede tronen til sin søn Frederik X, hvorefter processen blev kendt som en kongerunde i stedet.[7]
Partiformændene Mette Frederiksen (S), Jakob Ellemann-Jensen (V) og Lars Løkke Rasmussen (M) fremlagde deres politik og et regeringsgrundlag[8] på et pressemøde 14. december. Regeringen blev dannet dagen efter, hvor Margrethe II modtog den på Amalienborg og den egentlige præsentation af regeringen og dens ministre fandt sted.[2][9]
Organisering
[redigér | rediger kildetekst]Regeringen blev dannet som følge af en kongelig resolution,[10] hvori det fastsattes, hvem der udnævnes til minister og hvilke ressortområder disse skal forvalte.[11] Regeringen blev ved oprettelsen ledet af statsminister Mette Frederiksen, vicestatsminister og forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen og udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen, der alle tre sad i det nyoprettede Udvalget for Regeringsledelse.[12] Regeringen bestod af i alt 23 ministre, hvoraf 11 var socialdemokratiske, 7 var fra Venstre og 5 var fra Moderaterne.[13]
Sammenlignet med forgængeren Regeringen Mette Frederiksen I oprettedes der to nye ministerier, Økonomiministeriet og Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet, der blev forvaltet af henholdsvis Troels Lund Poulsen og Mette Bjerre, begge fra Venstre. Indenrigs- og Boligministeriet blev delt op, således at Sophie Løhde blev indenrigs- og sundhedsminister, og Pernille Rosenkrantz-Theil blev social- og boligminister.[14][15] Ni socialdemokratiske ministre fra Regeringen Mette Frederiksen I blev ikke genudnævnt som ministre, da regeringenskonstellationen gik fra at være en et-partiregering til en flerpartiregering bestående af tre partier.[16]
Det var ifølge flere medier opsigtsvækkende, at Jakob Engel-Schmidt blev udnævnt til kulturminister, fordi man forventede, at partifællen og tidligere teaterdirektør Jon Stephensen skulle indtage posten.[17] Som kulturminister er det også usædvanligt at sidde i de to centrale regeringsudvalg Koordinationsudvalget og Økonomiudvalget.[18] To af de 23 ministre, begge fra Moderaterne, var ikke medlemmer af Folketinget ved udnævnelsen. Lars Aagaard kom fra en stilling som direktør i Dansk Energi og blev klima-, energi- og forsyningsminister. Tidligere folketingsmedlem for Liberal Alliance og erhvervskvinde Christina Egelund blev uddannelses- og forskningsminister.[19]
Der var en overvægt af mænd blandt ministrene; blot 35 % er kvinder.[20] Otte ud af de 23 havde ikke tidligere ministererfaring.[21] Gennemsnitsalderen er 43 år.[13]
SVM-regeringen mister sit indenrigspolitiske flertal
[redigér | rediger kildetekst]Den 19. marts 2024 mistede SVM-regeringen sit indenrigspolitiske flertal da venstreprofilen Mads Fuglede skiftede parti til Danmarksdemokraterne.[1] Foruden Fugledes partiskifte havde Jon Stephensen og Mike Fonseca i tiden forinden forladt Moderaterne.
Den nye parlamentariske situation var imidlertid ikke farlig for regeringen, men gjorde det blot vanskeligere for denne at få sin politik let og elegant igennem. Ifølge Danmarks Radios politiske kommentator Christine Cordsen betød partiskiftet at regeringen stod mere svækket og sårbar end på noget andet tidspunkt i dens levetid.[23]
Statsminister Mette Frederiksen manede samtidig rygterne omkring den nye parlamentatiske situation ned ved at understrege at det ikke var regeringens hensigt at udskrive folketingsvalg, og pointerede samtidig at regeringen ikke havde brugt sit flertal til at trumfe nogen bestemt politik igennem.[24]
Den 5. september 2024 mistede SVM-regeringen igen sit indenrigspolitiske flertal, da Jeppe Søe udtalte til B.T. at han ville melde sig ud af Moderaterne.
Ministerrokader
[redigér | rediger kildetekst]6. februar 2023
[redigér | rediger kildetekst]Grundet Jakob Ellemann-Jensens sygeorlov blev Troels Lund Poulsen udnævnt som fungerende forsvarsminister.[25]
9. marts 2023
[redigér | rediger kildetekst]Stephanie Lose indtrådte i regeringen som "minister uden portefølje med henblik på ledelsen af de under Økonomiministeriet hørende forretninger" til aflastning af økonominister Troels Lund Poulsen, mens han også var fungerende forsvarsminister.[26]
1. august 2023
[redigér | rediger kildetekst]Som følge af Jakob Ellemann-Jensens raskmelding ophørte Troels Lund Poulsen med at være fungerende forsvarsminister, og Stephanie Lose udtrådte af regeringen igen.[27]
22. august 2023
[redigér | rediger kildetekst]Blot 3 uger efter Jakob Ellemann-Jensen vendte retur fra sin sygemelding foretages på hans foranledning en ændring af ministrenes resortområder ved en kongelig resolution. Troels Lund Poulsen overtog som forsvarsminister, mens Jakob Ellemann-Jensen overtog som økonomiminister. Jakob Ellemann-Jensen fortsatte som vicestatsminister.[28]
23. oktober 2023
[redigér | rediger kildetekst]Den 23. oktober 2023 annoncerede Jakob Ellemann-Jensen, at han forlader dansk politik, og i den forbindelse overtog Troels Lund Poulsen igen økonomiministeriet. Han blev samtidig udnævnt som vicestatsminister, og forsætter yderligere som forsvarsminister.[29]
23. november 2023
[redigér | rediger kildetekst]Efter Troels Lund Poulsen var tiltrådt som ny formand for Venstre 18. november 2023, fulgte der en udskiftning af flere af Venstres ministre i regeringen 23. november:[30]
- Stephanie Lose, næstformand i Venstre og regionsrådsformand for Region Syddanmark, blev ny økonomiminister efter Troels Lund Poulsen. Lund Poulsen fortsatte som forsvarsminister og vicestatsminister.
- Mia Wagner, kendt i offentligheden fra tv-programmet Løvens Hule, afløste Marie Bjerre som digitaliserings- og ligestillingsminister. Wagner havde ikke tidligere været kendt som politiker, og da hun blev minister, havde hun kun været medlem af Venstre "i en uges tid."
- Morten Dahlin, som netop var gået på barselsorlov fra Folketinget 20. november efter at have været politisk ordfører for Venstre, blev ny minister for byer og landdistrikter, kirkeminister og minister for nordisk samarbejde i stedet for Louise Schack Elholm.
7. december 2023
[redigér | rediger kildetekst]Mia Wagner forlader regeringen af helbredsmæssige årsager. Marie Bjerre genintræder i regeringen som digitaliserings- og ligestillingsminister.[31]
29. august 2024
[redigér | rediger kildetekst]Der gennemførtes en ministerrokade, hvor der oprettedes tre nye ministerier: Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab med Torsten Schack Pedersen som minister, Ministeriet for Grøn Trepart med Jeppe Bruus som minister samt Ældreministeriet med Mette Kierkgaard, der fortsatte som ældreminister. Tillige blev der oprettet en post som Europaminister, som gik til Marie Bjerre, da Danmark overtager EU-formandskabet i 2025. Europaministeren betjenes af Udenrigsministeriet. Dan Jørgensen blev af Mette Frederiksen dagen før indstillet som ny, dansk EU-kommissær og posten som minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik blev nedlagt, og sager vedrørende udviklingssamarbejde blev henlagt under udenrigsministeren og sager vedrørende global klimapolitik blev henlagt under klima-, energi- og forsyningsministeren.[32][33][34] Som følge af rokaden blev Caroline Stage Olsen ny digitaliseringsminister, Rasmus Stoklund ny skatteminister og Sophie Hæstorp Andersen ny social- og boligminister. Hidtidig social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil udtrådte af regeringen som følge af rokaden.
Fodnoter
[redigér | rediger kildetekst]- ^ Da regeringen tiltrådte var det med 89 mandater en de facto flertalsregering, da den foruden de 89 mandater også blev støttet af mindst 3 nordatlantiske mandater. Den 19. marts 2024 mistede regeringen dog sit indenrigspolitiske flertal, da Mads Fuglede meldte sig ud af Venstre. ved[1]
- ^ a b Besad tidligere den samme ministerpost i regeringen Mette Frederiksen I siden den 27. juni 2019.
- ^ Besad tidligere den samme ministerpost i regeringen Mette Frederiksen I siden d. 2. maj 2022.
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ a b https://www.dr.dk/nyheder/politik/mette-frederiksen-reagerer-nu-paa-regeringens-situation-efter-mads-fugledes-exit
- ^ a b c Olivia Høj; Emil Eller (13. december 2022). "Mette Frederiksen: Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne går i regering sammen". dr.dk.
- ^ Mette Frederiksen har dannet flertalsregering | Kristeligt Dagblad
- ^ https://nyheder.tv2.dk/politik/2022-11-02-mette-frederiksen-udnaevnt-som-kongelig-undersoeger-indkalder-til-forhandlinger
- ^ Kongehuset (13. december 2022). "Regeringsdannelse". Pressemeddelelse. Hentet 13. december 2022.
- ^ Theodora Zander Renard; Emil Eller (13. december 2022). "Radikale er ude af regeringsforhandlinger: 'Jeg tror, vi kan gøre en større forskel ved at stå udenfor'". dr.dk.
- ^ https://denstoredanske.lex.dk/Margrethe_2._-_dronning_af_Danmark
- ^ Ansvar for Danmark. Det politiske grundlag for Danmarks regering, Statsministeriet, 14. december 2022, Wikidata Q115727854 .
- ^ Statsministeriet (15. december 2022). "Regeringen Mette Frederiksen II". Pressemeddelelse.
- ^ Statsministeriet (15. december 2022). "Statsministeriets forestilling om udnævnelse af et nyt ministerium". Hentet 16. december 2022.
- ^ "Statsministeriets forestilling om udnævnelse af et nyt ministerium" (PDF). stm.dk. Statsministeriet. 15. december 2022. Hentet 15. december 2022.
{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link) - ^ Statsministeriet (15. december 2022). "Regeringen Mette Frederiksen II" (dansk). Pressemeddelelse. Hentet 15. december 2022.
- ^ a b Bohr, Jakob Kjøgx (15. december 2022). "Her er SVM-regeringens ministre". tv2.dk. Hentet 15. december 2022.
- ^ Lund, Sine Riis (15. december 2022). "Sådan flytter regeringen rundt på ressortområder". Altinget. Hentet 15. december 2022.
- ^ Jørgensen, Peter (15. december 2022). "Her er hele regeringens ministerhold". Politiken. Hentet 15. december 2022.
- ^ Eller, Emil (15. december 2022). "Ni socialdemokrater mister ministerposter: 'Det var sjovere at køre her for 3,5 år siden'". dr.dk. Hentet 15. december 2022.
- ^ Christensen, Maiken Brusgaard (15. december 2022). "Han havde opgivet ministerhåbet og var trukket i "hyggebuksen", da Løkke pludselig ringede". tv2.dk. Hentet 15. december 2022.
- ^ Svane, Elisabet (15. december 2022). "Elisabet Svane: Old boys network sidder tungt på regeringen". Politiken. Hentet 15. december 2022.
- ^ Eller, Emil (15. december 2022). "Løkke hiver to ministre ind udefra: Den ene kender Christiansborg - den anden kender stofområdet". dr.dk. Hentet 15. december 2022.
- ^ "Mette Frederiksen ærgrer sig over få kvinder i regeringen". Politiken. Ritzau. 15. december 2022. Hentet 15. december 2022.
- ^ Lønstrup, Katrine Falk; Bruhn, Malte (15. december 2022). "Her er den nye regering: Ellemann skal være forsvarsminister – Løkke er udenrigsminister". Altinget. Hentet 15. december 2022.
- ^ https://www.dr.dk/nyheder/politik/mia-wagner-udtraeder-af-regeringen-marie-bjerre-bliver-minister-igen
- ^ https://www.dr.dk/nyheder/politik/mads-fuglede-har-meldt-sig-ud-af-venstre-og-ind-i-danmarksdemokraterne
- ^ To folketingsmedlemmer skifter til Danmarksdemokraterne - TV 2
- ^ "Ellemann går på orlov på ubestemt tid efter ildebefindende". Berlingske. Ritzau. 6. februar 2023. Hentet 23. oktober 2023.
- ^ Statsministeriet (9. marts 2023). "Ændringer i regeringen marts 2023". Hentet 23. oktober 2023.
- ^ Statsministeriet (31. juli 2023). "Vicestatsministeren og forsvarsministeren overtager igen ledelsen af Forsvarsministeriet". Hentet 23. oktober 2023.
- ^ Schulz, Rasmus Bragh (22. august 2023). "Jakob Ellemann: Derfor stopper jeg i Forsvarsministeriet". Berlingske. Hentet 23. oktober 2023.
- ^ Hagedorn, Maja (23. oktober 2023). "Ellemann-exit udløser udskiftning i regeringen". Altinget. Hentet 23. oktober 2023.
- ^ Ida Meesenburg (23. november 2023), Den nye regeringsrokade er på plads med tre nye ministre, DR
- ^ Astrup, Søren (7. december 2023). "Mia Wagner træder helt ud af regeringen efter alvorligt ildebefindende". Politiken. Hentet 7. december 2023.
- ^ Regeringen præsenterer tre nye ministerier nyheder.tv2.dk 28. august 2024
- ^ Dan Jørgensen udpeges som kandidat til EU-kommissærpost tv2.dk 28. august 2024
- ^ Kongelig Resolution af 29. august 2024, Statsministeriet, tilgået den 29. august 2024
| Foregående: | Danmarks regeringer | Efterfølgende: |
| Regeringen Mette Frederiksen I 27. juni 2019 – 15. december 2022 |
Regeringen Mette Frederiksen II Siden 15. december 2022 |
