Myra
Myra (tyrkisk: Demre) var en antik græsk by i Lykien, som en periode var landets hovedstad.
Byen lå tyve stadier fra havet ved den lille flod Myros (nu Demre Çay). Byen har mange fortidsminder; Speciel er de i akropolis vestlige side indhuggede klippegrave, der imiterer træhuse med søjleprydede facader, nogle med gavlfelter med relieffer og lykiske indskrifter. Ved foden af klippen ligger et velbevaret teater, delvis indhugget i klippen, delvis bygget. Blandt byen biskopper kendes især Sankt Nikolaus, hvis kirke, som lå nedsunken i jorden til dels fyldt med jord, blev udgravet af russiske arkæologer i 1890'erne. Som byen havn brugtes Andriaka (nu Andraki), hvor Paulus landede på sin rejse til Rom (Apostlenes gerninger 27:5).
Der er også adskillige ruiner af kirker, bade og et stort kornmagasin, med en indskrift med kejser Hadrian navn.
I dag ligger den tyrkiske by Kale (Demre) på stedet i provinsen Antalya.
Eksterne kilder og henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- Myra i Nordisk familjebok (2. udgave, 1913)
- Virtuel rundtur i Myra Arkiveret 14. april 2012 hos Wayback Machine