Spring til indhold

Morten Bruun

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed.
Morten Bruun
Personlig information
Fulde navn Morten Bruun
Født 28. juni 1965 (59 år)
Højslev Stationsby, Danmark
Position Forsvar
Midtbane
Klubinformation
Nuværende
Stoppet
Seniorkarriere*
År Hold Kampe (Mål)
1988-2001 Silkeborg IF 424 (35)
Landshold
1990-1992 Danmark 11 (0)
Træner for
2001-2002 Silkeborg IF
2005-2006 SønderjyskE
* Seniorklubkampe og -mål tælles kun for den hjemlige liga.

† Kampe (mål).

Morten Bruun (født 28. juni 1965 i Højslev Stationsby) er en tidligere dansk fodboldspiller og nuværende fodboldkommentator, som i dag er ansat som kommentator og fodboldekspert. Han er også kommentator på TV2, hvor han kommenterer spansk fodbold og landskampe.

Han var kendt som "Mr. Silkeborg" for sin lange karriere i Silkeborg IF. Han kom til klubben i 1988 og var anfører, indtil han stoppede sin karriere i 2001.

Trænerkarriere

[redigér | rediger kildetekst]

I oktober 2001 fyrede Silkeborg IF deres træner Benny Johansen, hvorefter Bruun overtog cheftrænerposten.[1] Han stod i spidsen for Silkeborg IF resten af sæsonen og var med til at redde klubben fra nedrykning til 1. division. I 2002 blev han afløst som cheftræner af Viggo Jensen og tiltrådte i stedet i stillingen som pressechef for klubben.[2]

I september 2005 blev Morten Bruun udpeget til ny cheftræner i SønderjyskE, en stilling han dog kun havde i 8 måneder, da han blev fyret pga. uoverensstemmelser med spillertruppen. En spillertrup, der i høj grad udviste manglende tillid til Bruun. [3] I sin tid som træner for SønderjyskE gav han debut til Johnny Thomsen, som senere fik en lang Superliga-karriere samt tre landskampe.[4]

Efter fodbold

[redigér | rediger kildetekst]

Sideløbende med fodbolden uddannede han sig til journalist og fortsatte som pressechef i Silkeborg IF efter karrierestoppet. Senere overtog han stillingen som klubbens pressechef – en stilling, han fratrådte i juni 2005 efter at have takket nej til klubbens direktørpost for i stedet at blive kommentator på Kanal 5[5] og 6'eren.

Han har også fungeret som fast ekspertkommentator hos DR-sporten. Desuden arbejde han som fodboldtræner/rådgiver på Idrætshøjskolen Århus.

Morten Bruun udgav i 1999 bogen På banen: 11 år med dansk topfodbold, hvor han fortæller om udviklingen i dansk fodbold med udgangspunkt i sin egen karriere.

I 2019 udgav han bogen Matchday: Turen går til engelsk fodbold om engelske fodboldstadions med udgangspunkt i egne oplevelser som kommentator.[6]

  1. ^ "Morten Bruun træner i Silkeborg". bold.dk. 22. oktober 2001. Hentet 12. september 2013.
  2. ^ "23. DECEMBER: MORTEN BRUUN". Silkeborg IF. silkeborgif.com. Arkiveret fra originalen 7. april 2016. Hentet 12. september 2013.
  3. ^ Hüttemeier, Christian (1. maj 2006). "Spiller: Derfor blev Morten Bruun fyret". Politiken. Hentet 2. maj 2011.
  4. ^ "Johnny Thomsen, 2005/2006". superstats.dk. Hentet 17. juli 2020.
  5. ^ "Silkeborg mister direktør og Morten Bruun". Tipsbladet. 11. april 2005. Hentet 12. september 2013.
  6. ^ "Matchday". Politikens Forlag. politikensforlag.dk. Hentet 7. november 2019.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]