Spring til indhold

Modkultur

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Modkultur er en kultur, der gør oprør mod gældende sociale normer. Begrebet bliver mest brugt om vestlige subkulturer som f.eks. hippierne, antiglobaliseringsbevægelsen, punkerne, new age, feministerne og queer-kulturen. Ordet blev skabt i 1969 af den amerikanske samfundstænker Theodore Roszak, i bogen The Making of a Counter Culture (1969)[1][2][3]. Modkulturen vender sig især imod konformitet og forbrugerisme. Den kan også være politisk motiveret, idet den nuværende kultur ses som et bur, der holder befolkningen fanget i forbrugsmønstre, hvilket nødvendiggør en kulturel revolution for, at de politiske mål opnås.

Modkulturer kan være mere eller mindre radikale. I ekstreme tilfælde kan modkulturer udvikle sig til et modborgerskab, hvor man vender ryggen til centrale værdier i flertalskulturens normsæt og eksempelvis tager afstand fra demokrati og legitimerer brugen af vold. Flere ekstremistiske grupper kan ses som de yderste eksempler herpå.[4]

  1. ^ Roszak, Theodore, The Making of a Counter Culture: Reflections on the Technocratic Society and Its Youthful Opposition, 1968/1969, Doubleday, New York, ISBN 0-385-07329-1; ISBN 978-0-385-07329-5.
  2. ^ Andrea Gollin (2003-04-23). "Social critic Theodore Roszak *58 explores intolerance in new novel about gay Jewish writer". PAW Online. Hentet 2008-06-21.
  3. ^ F.X. Shea, S.J., "Reason and the Religion of the Counter-Culture", Harvard Theological Review, Vol. 66/1 (1973), pp. 95-111, JSTOR-3B2-X
  4. ^ "Medborgerskab og modborgerskab - et overblik til underviseren. Artikel af Stine Thuge på folkedrab.dk, senest opdateret august 2015, besøgt 10. juli 20021". Arkiveret fra originalen 10. juli 2021. Hentet 10. juli 2021.