Spring til indhold

Mikkel Bischoff

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Mikkel Bischoff
Personlig information
Fulde navn Mikkel Rufus Mutahi Bischoff
Født 3. februar 1982 (42 år)
København, Danmark
Højde 193 cm
Position Forsvar
Klubinformation
Nuværende
Pensioneret
Ungdom
KB
Fremad Amager
AB
Seniorkarriere*
År Hold Kampe (Mål)
2001-2002 AB 10 (0)
2002-2006 Manchester City 1 (0)
2004-2005Wolverhampton (leje) 11 (1)
2006Sheffield W. (leje) 4 (0)
2006-2007 Coventry City 3 (0)
2007-2011 Brøndby IF 55 (1)
2011 Lyngby BK 0 (0)
Landshold
2002-2003 Danmark U/21 4 (0)
* Seniorklubkampe og -mål tælles kun for den hjemlige liga.

† Kampe (mål).

Mikkel Bischoff (født 3. februar 1982) er en dansk tidligere professionel fodboldspiller. Med en højde på 193 cm gjorde han ethvert forsvar højere og kunne spille back, centerforsvarer og også angriber. Han har spillet fire kampe for det danske U/21-landshold.

Spillerprofil

[redigér | rediger kildetekst]

Mikkel Bischoff fik sin debut på seniorniveau i den danske klub Akademisk Boldklub, hvor han spillede elleve danske ligakampe.

Manchester City

[redigér | rediger kildetekst]

Den 15. maj 2002 skiftede han til den engelske klub Manchester City for £750,000. Han var den femte dansker i Manchester City på mindre end et år, da Peter Schmeichel, Kasper Schmeichel, Niclas Jensen og Kevin Stuhr Ellegaard allerede var i City. Bischoff havde sin U/21 debut kort efter sin ankomst til City. Efter sin første og eneste ligakamp for City mod Blackburn Rovers i september måned 2002, gennemgik han en operation for brok, og var ikke i stand til at få succes i City. Han var under kniven igen i sommeren 2003 efter en fodskade, han havde fået under en U/21 kamp.

Tingene blev ikke bedre for Bischoff i 2003-04 sæsonen. Han fik comeback i kun en enkelt kamp mod den walisiske klub TNS i UEFA Cuppen i august. Han blev skadet og var ude til årsskiftet, hvor han vendte tilbage til reserveholdet, men blev endnu en gang skadet og var ude indtil den sidste uge i sæsonen, hvor han kom tilbage til træningen.

Wolverhampton (leje)

[redigér | rediger kildetekst]

I slutningen af september 2004 skiftede Mikkel Bischoff til Championshipklubben Wolverhampton Wanderers på en månedlang lejeaftale for at få førsteholdsrutine. Efter syv kampe og et mål for Wolverhampton, blev han på Molineux Ground, da han forlængede sit ophold til resten af sæsonen på transfervinduets sidste dag.

Sheffield Wednesday (leje)

[redigér | rediger kildetekst]

Bischoff kom tilbage til Manchester City i slutningen af sæsonen, men efter et halvt år som indskifter, blev han lejet ud til Sheffield Wednesday i marts 2006 og fik debut mod QPR dagen efter. Under opholdet blev han igen skadet, men han gjorde sit til at forhindre en nedrykning fra Football League Championship for Sheffield Wednesday. Efter sæsonen blev han og ni andre holdkammerater fritstillet af Manchester City på grund af kontraktudløb.

Han skiftede til Coventry City i juni måned 2006[1]. Her blev det kun til to kampe på syv måneder, hvorefter han tog han tilbage til Danmark.[2]

I januar måned 2007 skrev Brøndby IF kontrakt med ham på en fri transfer[3]. Her var han frem til sommeren 2011, hvorefter han forlod klubben.[4]

Umiddelbart efter stoppet i Brøndby IF skrev Bischoff en ét-årig kontrakt med Lyngby BK.[5] Efter blot 3 måneder i Lyngby ophævede han samarbejdet med klubben, da der var lange udsigter til at komme tilbage på fodboldbanen efter en skadesperiode. Han nåede således aldrig at debutere for Lyngby.[6]

Et halvt år efter stoppet i Lyngby valgte Bischoff endegyldigt at indstille karrieren, da der ikke var udsigt til en kontrakt med en klub i Superligaen.[7]

Dato Klub Beløb
01 / 08 - 2001 Akademisk Boldklub Fra ungdomsholdet
01 / 07 - 2002 Manchester City £750,000
30 / 09 - 2004 Wolverhampton Leje
24 / 03 - 2005 Wolverhampton Leje
10 / 03 - 2006 Sheffield Wednesday Leje
12 / 06 - 2006 Coventry City Fri Transfer
02 / 01 - 2007 Brøndby IF Fri transfer
28 / 06 - 2011 Lyngby BK Fri transfer
Historik
Klub Sæson Liga FA Cup Liga Cup Europa Andre I alt
Kampe Mål Kampe Mål Kampe Mål Kampe Mål Kampe Mål Kampe Mål
Man City 2002-03 1 0 0 0 0 0 0 0 0 0 1 0
2003-04 0 0 0 0 0 0 1 0 0 0 1 0
Wolves (Leje) 2004-05 11 1 0 0 0 0 0 0 0 0 11 1
Sheff Wed (Leje) 2005-06 4 0 0 0 0 0 0 0 0 0 4 0
Coventry City 2006-07 3 0 0 0 0 0 0 0 0 0 3 0
Total 19 1 0 0 0 0 1 0 0 0 20 1

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ Coventry skriver med dansker bold.dk, 13. juni 2006
  2. ^ Bischoff skifter til Brøndby bold.dk, 2. januar 2007
  3. ^ "brondby.com | Brøndby styrker defensiven". Arkiveret fra originalen 29. januar 2007. Hentet 21. april 2007.
  4. ^ Fem spillere færdige i Brøndby bold.dk, 30. maj 2011
  5. ^ Bischoff får et år i Lyngby-trøjen bold.dk, 28. juni 2011
  6. ^ Bischoff forlader Lyngby bold.dk, 2. september 2011
  7. ^ Bischoff har indstillet karrieren bold.dk, 10. august 2012