Merlin A/S
Merlin A/S | |
---|---|
Virksomhedsinformation | |
Hovedsæde | Odense, Danmark |
- Denne artikel omhandler Merlin A/S. Opslagsordet har også en anden betydning, se Merlin (flertydig).
Merlin A/S var en dansk butikskæde, der handlede med radio- og tv-udstyr.
Butikskæden blev grundlagt i Odense i 1926 af Magnus Merlin. Merlin A/S forblev i familiens eje frem til 1990, hvor en kontrollerende aktiepost på 76 procent blev overtaget af FDB, der i 1992 erhverver de resterende 24 procent.[1]
16. september 2005 blev kæden solgt til et islandsk konsortium bestående af bl.a. Baugur Group. I samme forbindelse solgte Merlin desuden Electronic World til konkurrenten Elgiganten.
27. oktober 2008 blev Merlin, i forbindelse med økonomiske problemer i moderselskabet, solgt til Elbodan der også ejer Expert og Punkt1. Planen var at videreføre kæden i nogle måneder, hvorefter butikkerne skulle skifte navn til Expert.[2]
28. oktober 2008 blev der holdt ophørsudsalg, og butikkerne blev tømt på få timer.[3]
6. maj 2009 genåbnede Merlin A/S med en ren e-handelsbutik.[4]
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ "FDB's historie og udvikling". Arkiveret fra originalen 31. oktober 2011. Hentet 7. februar 2012.
- ^ "Merlin offer for islandsk krise". TV 2/Fyn. 27. oktober 2008. Hentet 31. december 2019.
- ^ Alice Krøger (28. oktober 2008). "Merlin blev plyndret". Århus Stiftstidende. Hentet 31. december 2019.
- ^ Christian Richter (6. maj 2009). "Merlin genopstår på nettet". Ekstra Bladet. Hentet 31. december 2019.