Max Beckmann
Max Beckmann | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 27. februar 1884 Leipzig, Sachsen, Tyskland |
Død | 27. december 1950 (66 år) New York City, New York, USA |
Dødsårsag | Hjerteanfald |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Großherzoglich-Sächsische Kunstschule Weimar, König-Albert-Gymnasium |
Medlem af | Accademia delle Arti del Disegno, Berliner Sezession, Bayerische Akademie der Schönen Künste |
Beskæftigelse | Kunstmaler, gravør, billedhugger, bygningstegner, universitetsunderviser, forfatter, illustrator |
Fagområde | Malerkunst |
Deltog i | Documenta I, Documenta II, Documenta III |
Arbejdsgiver | Washington University i St. Louis, Staatliche Hochschule für Bildende Künste – Städelschule |
Arbejdssted | Frankfurt am Main, Boulder, Firenze, Nice, Haag, St. Louis, New York City, Berlin, Zürich, Amsterdam med flere |
Elever | Karl Tratt |
Kendte værker | Fuglens Helvede, Selvportræt i Smoking, Selvportræt med rødt halstørklæde, Afgang |
Genre | Portræt, dyrekunst, stilleben, interiørscene, landskabsmaleri med flere |
Bevægelse | Neue Sachlichkeit, ekspressionisme |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Villa Romana-prisen (1906) |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Max Beckmann (født 12. februar 1884 i Leipzig i Sachsen i Tyskland, død 27. december 1950 i New York i USA), var en tysk maler.
Beckmann var medlem i Berliner Secession i nogle år og var efter dennes splittelse en af grundlæggerne af Freie Secession.[1]
Under første verdenskrig arbejdede Max Beckmann som feltlæge, men blev hjemsendt efter et nervøst sammenbrud. Han var professor ved Städelschule i Frankfurt am Main, men blev afskediget af det nazistiske regime. Beckmanns malerier blev anset som uønskede af regimet og blev vist på udstillingen Entartete Kunst i 1937. Samme år slog han sig ned i Amsterdam, for senere i 1947 at flytte til USA.
Det er ikke let at placere Beckmann inden for nogen speciel retning. Hans tidlige malerier holder sig i en af Lovis Corinth influeret stil, men hans krigsoplevelser forandrede ham voldsomt, og hans værker, med motiver fra hverdagen, gik igennem en periode af expressionistiske forvrængninger og realisme i tråd med idealerne i retningen neue Sachlichkeit. Beckmann efterlod sin en lang række af selvportrætter. Som grafiker arbejdede han i en stil, der minder om Edvard Munchs.
Noter
[redigér | rediger kildetekst]- ^ "Max Beckmann 1884-1950". Lebendiges Museum Online (LeMO). Stiftung Deutsches Historisches Museum & Stiftung Haus der Geschichte der Bundesrepublik Deutschland. Hentet 7. september 2015.
Galleri
[redigér | rediger kildetekst]-
Elskovsparret, 1912
-
Nudo sdraiato, 1929
-
Skyen
-
Dame med hat, 1941