Luna-programmet
Luna-programmet var en fællesnævner for de sovjetiske månesonder i perioden 1958-1974. Fordi Sovjetunionen holdt månesonderne hemmelige frem til opskydningen, gættede den vestlige presse i begyndelsen fejlagtigt på, at de hed "Lunik" (á la Sputnik). Af samme grund blev de første sovjetiske marssonder fejlagtigt kaldt "Marsnik" i vestlig presse.[1]
Sovjetunionen havde også en hemmeligt program for en bemandet månerejse, som dog fejlede. Luna-programmet regnes som det mest omfattende ubemandede udforskningsprogram om Månen.[2]
Sonder, der ikke nåede ud i rummet, er her benævnt "Luna-1958A", "Luna-1958B" osv. Månesonder, der ikke forlod jordkredsløbet, blev kaldt "Kosmos-60" osv.
Opsendt med R-7 Semjorka-raketter
[redigér | rediger kildetekst]- 390 kg tunge sonder, der skulle kollidere med Månen:
- Luna-1958A, 1. maj 1958.
- Luna-1958B, 25. juni 1958.
- Luna-1958C, 22. september 1958.
- Luna-1958D, 15. november 1958.
- Luna 1, 2. januar 1959 — ramte ved siden af med 5.955 km. Luna 1 var den første sonde, der forlod Jordens tyngdefelt og gik i en selvstændig bane om Solen.[2]
- Luna-1959A, 16. juni 1959.
- Luna 2, 12 september 1959 — ramte ned i Mare Imbrium (Regnskyllenes Hav).
- 278 kg tunge sonder, der skulle fotografere Månens bagside ved forbiflyvning:
- Luna 3, 4. oktober 1959 — optog 29 billeder på råfilm, fremkaldt om bord.
- Luna-1960A, 12. april 1960.
- Luna-1960B, 18. april 1960.
- 100 kg tung semi-blødlander:
- Luna-1963A, 4. januar 1963 (Sputnik 25).
- Luna-1963B, 2. februar 1963.
- Luna 4, 2. april 1963 — 8.500 km fra Månen.
- Luna-1964A, februar 1964.
- Luna-1964B, 20. april 1964.
- Kosmos 60, 12. marts 1965.
- Luna 5, 9. maj 1965 — knust på Månen.
- Luna 6, 8. juni 1965 — 160.000 km fra Månen.
- Luna 7, 4. oktober 1965 — knust på Månen.
- Luna 8, 3. december 1965 — knust på Månen.
- Luna 9, 31. januar 1966 — første månelanding, første overfladebilleder fra Oceanus Procellarum (Stormenes Hav).
- Luna 13, 21. december 1966 — tredje månelander, Oceanus Procellarum.
- 245 kg tung månekredser, der kunne afspille Internationalen:
- Kosmos 111, 1. marts 1966.
- Luna 10, 31. marts 1966 — første månekredser.
- 1.136 kg tunge kredsere til fotorekognoscering af mulige landingssteder:
- Luna-1966A, 30. april 1966.
- Luna 11, 24. august 1966 — tredje månekredser.
- Luna 12, 22. oktober 1966 — fjerde månekredser.
- Luna 14, 7. april 1968 — 10. månekredser.
Opsendt med protonraketter
[redigér | rediger kildetekst]- 1.880 kg tung lander, der returnerede med måneprøver:
- Luna1969A, 19. januar 1969.
- Luna1969B, 4. juni 1969.
- Luna 15, 13. juli 1969 — knust mod Månen ved Mare Crisium (Dommenes Hav).
- Kosmos 300, 23. september 1969.
- Kosmos 305, 22. oktober 1969.
- Luna-1970A, februar 1970.
- Luna 16, 12. september 1970 — returnerede med 100 gram fra Mare Fecunditatis (Frugtbarhedens Hav).
- Luna 18, 2. september 1971 — knust mod Månen.
- Luna 20, 14. februar 1972 — returnerede fra 50 gram fra Appollonius.
- Luna 23, 28. oktober 1974 – ødelagde sit bor.
- Luna-1975A, 19. oktober 1975.
- Luna 24, 9. august 1976 — returnerede med 170 gram fra Mare Crisium.
- 756 kg tung ottehjulet, fjernstyret Lunokhod:
- Luna 17, 10. november 1970 — Lunokhod 1.
- Luna 21, 8. januar 1973 — Lunokhod 2.
- 1.900 kg tung 3. generationsmånekredser:
- Luna 19, 28. september 1971 — fotorekognoscering.
- Luna 22, 29. maj 1974 — fotorekognoscering.
Noter
[redigér | rediger kildetekst]- ^ Thomas A.E. Andersen: Luna i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 16. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=118856
- ^ a b Lunik 1-24 – Dansk Selskab for Rumfartsforskning
Se også
[redigér | rediger kildetekst]Kilder
[redigér | rediger kildetekst]- Ridpath, I: The Illustrated Encyclopedia of Astronomy and Space, 1979, Thomas Y. Crowell, ISBN 0-690-01838-X
- Wilson, A: Solar System Log, 1987, Jane's, ISBN 0-7106-0444-0
- Månegeografi oversat af Astrid Gjesing Arkiveret 14. marts 2007 hos Wayback Machine
 |
Wikimedia Commons har medier relateret til: |