Louis Martel
Denne artikel eller dette afsnit er forældet. Teksten er helt eller delvist kopieret fra et gammelt opslagsværk (Salmonsens Konversationsleksikon), og det er rimeligt at formode, at der findes nyere viden om emnet. (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked) |
Louis Martel | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 13. december 1813, 13. september 1813 Saint-Omer, Frankrig |
Død | 4. marts 1892 Évreux, Frankrig |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Dommer, advokat, politiker |
Arbejdssted | Paris |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Louis Joseph Martel (13. september 1813 i Saint-Omer, Pas-de-Calais—4. marts 1892 i Évreux, Eure) var en fransk politiker.
Han var først sagfører og senere dommer i sin fødeby, valgtes 1849 til Nationalforsamlingen og stemte her sammen med Højre, men protesterede 1851 imod statskuppet og genoptog derefter sin virksomhed som sagfører. 1863—70 var han medlem af den lovgivende forsamling og var med at grundlægge det mellemparti, som krævede politisk frihed under kejserdømmet. 1871 valgtes han til Nationalforsamlingen og hørte oprindelig til højre centrum (blev formand i benådningskommissionen og medlem af forfatningsudvalget), men gik senere over til Thiers' parti. Han var stadig en af næstformændene og gentagne gange republikanernes kandidat til formandsposten (imod Buffet). 1875 var han den anden valgte af de 75 livsvarige senatorer; blev december 1876—maj 1877 justitsminister under Jules Simon (dadlede skarpt de dommere, som efter statskuppet 1851 havde taget sæde i de blandede kommissioner) og var 1879—80 senatets formand.
Kilder
[redigér | rediger kildetekst]- Martel, Louis i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1924)