Lawn Tennis Association of Australasia
Lawn Tennis Association of Australasia LTAA | |
---|---|
Sportsgren | Tennis |
Geografisk område | Australien New Zealand |
Grundlagt | 1904 |
Opløst | 1922 |
Lawn Tennis Association of Australasia (LTAA) var et tennisforbund, der blev dannet i 1904 ved sammenslutning af New Zealand Lawn Tennis Association (nu Tennis New Zealand) og tennisforbundene i de seks australske stater.[1] New Zealand trådte ud af forbundet i 1922 og forårsagede dermed opløsningen af LTAA. LTAA var et af de stiftende medlemmer af International Lawn Tennis Federation (ILTF) (nu International Tennis Federation), der blev oprettet på en konference i Paris, Frankrig den 1. marts 1913.[2]
Hovedformålet med sammenslutningen af tennisforbundene i New Zealand og Australien var at udvikle en international tennisturnering med US National Championships og Wimbledon-mesterskaberne som forbillede, og det resultaterede i oprettelsen af Australasian Championships i 1905. Turneringen blev senere til Australian Championships i 1927, og endelig Australian Open i 1969.[3] Organisationen arbejdede tillige med udviklingen af tennis i både Australien og New Zealand.[4][5]
Fra 1905 til 1914 stillede forbundet ligeledes op med et fælles Davis Cup-hold for de to nationer, som fire gange vandt Davis Cup-trofæet.
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ "History of the Australian Open – the Grand Slam of Asia/Pacific". Australian Open. Hentet 26. marts 2011.
- ^ "History of the ITF". International Tennis Federation. Arkiveret fra originalen 6. december 2010. Hentet 26. marts 2011.
- ^ "The Origin of Australian Open Tennis History". Tennis Theme. Arkiveret fra originalen 1. februar 2011. Hentet 26. marts 2011.
- ^ Tristan Foenander. "History of the Australian Open – the Grand Slam of Asia/Pacific". Australian Open. Hentet 26. marts 2011.
- ^ Grolier Society of Australia (1983). The Australian encyclopaedia, Volume 10. Sydney, Australia: Grolier Society of Australia. s. 145 (Sydney). ISBN 0-9596604-2-9.