Spring til indhold

Ketting

Koordinater: 54°58′2″N 9°53′56″Ø / 54.96722°N 9.89889°Ø / 54.96722; 9.89889
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Ketting
Tinggården Det gamle mejeri
Genforeningssten ved kirken
Genforeningssten ved kirken
Overblik
Land Danmark
RegionRegion Syddanmark
KommuneSønderborg Kommune
SognKetting Sogn
Postnr.6440 Augustenborg
Demografi
Ketting by207[1] (2020)
Kommunen74.233[1] (2024)
 - Areal496,57 km²
Andet
TidszoneUTC +1
Hjemmesidewww.sonderborg.dk
Oversigtskort
Ketting ligger i Region Syddanmark
Ketting
Ketting
Kettings beliggenhed 54°58′2″N 9°53′56″Ø / 54.96722°N 9.89889°Ø / 54.96722; 9.89889

Ketting er en byAls med 207 indbyggere i byområdet (2020)[1], beliggende 3 km nordøst for Augustenborg, 16 km sydøst for Nordborg, 8 km sydvest for Fynshav og 10 km nordøst for Sønderborg. Byen hører til Sønderborg Kommune og ligger i Region Syddanmark.

Ketting hører til Ketting Sogn, og Ketting Kirke ligger i byen. Den var også sognekirke for Augustenborg Sogn indtil 1852, hvor Augustenborg Slotskirke, opført 1775, var forbeholdt hertugfamilien og dens hoffolk.

Bispegården er opført i 1776 af herredsfoged Bendix Mathiesen, som senere blev overinspektør på Augustenborg Slot. Stefan Tetens, der var biskop over Als og Ærø, ansøgte kongen om at købe ejendommen for at gøre den til embedsbolig for biskopper på Als, fordi den havde en passende beliggenhed midt på øen. Ejendommen blev købt, en større ombygning fandt sted og Tetens ejede gården 1819-47. Efter krigen i 1864 blev Bispegården overtaget af den prøjsiske domæneforvaltning. I 1865 blev den solgt, og den er senere handlet flere gange som almindelig landejendom. Det herskabelige stuehus med 575 m² boligareal blev fredet i 1950.[2] [3]

Den ældste bygning er fra 1777, og kroens hovedbygning, der er sammenbygget med rejsestalden, begge i to etager, er fra 1868. Kroen blev fredet i 1989, bl.a. fordi der er middelalderlige dele i bygningerne.[4] Nu er krobygningerne indrettet til boliger under navnet Tinggården.[5]

Amtsbanerne på Als

[redigér | rediger kildetekst]

Amtsbanerne på Als blev åbnet i 1898 og nedlagt i 1933. Ketting havde trinbræt med sidespor (tysk: Haltestelle) på strækningen Sønderborg-Nordborg. Trinbrættet lå 3-400 m fra kroen, der ikke også blev station som det ellers var almindeligt på de tyske kredsbaner. Men trinbrættet fik i 1902 ventesal i en nyopført privatbolig.

Genforeningssten

[redigér | rediger kildetekst]

I trekanten hvor Kirkevænget munder ud i Smedegade, står en sten der blev rejst i 1930 til minde om Genforeningen i 1920.[6][7]

Ketting og Augustenborg sogne lavede i 1966 en kommunesammenlægning, og ved kommunalreformen i 1970 dannede de sammen med to andre sogne Augustenborg Kommune, der ved kommunalreformen i 2007 indgik i Sønderborg Kommune.

Eksterne kilder/henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
  • "Målebordsblade, preussiske 1877-1920, danske 1920-71". SDFE kortviser.