Spring til indhold

Jenisej

Koordinater: 71°49′47″N 82°42′58″Ø / 71.8297°N 82.7161°Ø / 71.8297; 82.7161
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Jenisej
russisk: Енисей
mongolsk: Енисей мөрөн
Udsigt fra jernbanebroen i Krasnojarsk over Jenisej mod vestsydvest med Sosnovy øen i baggrunden
Overblik
LandRusland Rediger på Wikidata
Geografi
UdspringVed sammenløbet af Store og Lille Jenisej
51°43′41″N 94°27′11″Ø / 51.72806°N 94.45306°Ø / 51.72806; 94.45306 (udspring)
- højde
619,5 m.o.h.
UdmundingJenisejbugten, der udmunder i Karahavet[1]
71°49′47″N 82°42′58″Ø / 71.82972°N 82.71611°Ø / 71.82972; 82.71611 (udmunding)
- højde
0 m.o.h.
Fysiske kendetegn
Længde3.487[1] km
Middelvandføring19.800 /s
Afvandingsarealca. 2.580.000[1] km²
Afvandings­område Mongoliet
 Rusland
  Republikken Tyva
  Krasnojarsk kraj
  Republikken Khakasija
  Irkutsk oblast
  Republikken Burjatia
  Zabajkalskij kraj
Jenisej-bækkenet med Bajkalsøen
Skibshejseværk på Jenisej ved dæmningen ved Divnogorsk syd for Krasnojarsk.

Jenisej (russisk: Енисей, tr. Jenisej; mongolsk: Енисей мөрөн, tr. Enisej mөrөn) er det største flodsystem, der flyder ud i Ishavet. Floden er lidt kortere, men har en 1,5 gange så stor vandgennemstrømning som Mississippi-Missouri.

Navnet stammer fra enten kirgisisk "Эне-Сай", tr. Ene-Saj, dansk: ~ moder flod eller fra evenkisk "Ионэсси", tr. Ionessi, dansk: stort vand.[2] I Sibirien benyttes kælenavnet "Far Jenisej" ofte.[3][4][5][6]

Jenisej starter ved Kyzyl i Republikken Tyva i Rusland, hvor de to kildefloder, Store Jenisej og Lille Jenisej (den sidste udspringer i Mongoliet), forenes.[1] Floden følger en primært nordlig rute og afvander store dele af det centrale Sibirien. Fra udspringet af Lille Jenisej er flodløbet 4.102 km, fra udspriget af Store Jenisej er det 4.092 km. Den længste strøm, som følger Jenisej-Angara-Selenge, er ca. 5.075 km.[1]

Den gennemsnitlige vandføring i Jenisej (m³/s) målt ved målestationen i Igarka i perioden 1936-1999

Med en årlig vandføring på 624 km³[1] er Jenisej den vandrigeste flod i Rusland. Den gennemsnitlige årlige vandføring ved udmundingen er på 19.800 m³/s, den maksimale vandføring ved Igarka er 154.000 m³/s.[1]

Jenisejs nedre løb (længst mod nord) fryser til i slutningen af oktober, den midterste del i midten af november, og tilfrysningen når Krasnojarsk i slutningen af november/begyndelsen af december. På nogle steder er der områder med kraftig is. Opbruddet af isen i Jenisej sker først i den øvre del i slutningen af april, i den midterste i første halvdel af maj, og i det nedre løb i begyndelsen af juni. Foråret er ledsaget af oversvømmelser.[1]

Jenisej er den vigtigste vandvej i Krasnojarsk kraj. Regelmæssig skibsfart - fra mundingen af den førnævnte (3013 km ). De vigtigste godstransporter går fra Krasnojarsk til Dudinka. Havnen ved Dudinka kan besejles af oceangående skibe, der sejler malm til Murmansk.[7] Større havne på Jenisej er blandt andet: Dudinka, Abakan, Krasnojarsk, Jenisejsk, Igarka, Ust-Port og Kyzyl.[1]

Jenisej flodbækkenet (ud over Bajkalsøen og Khantajka flodens søer) er hjemsted for 55 fiskearter, herunder to endemiske: gobio sibiricus (en karpefisk) og thymallus nigrescens (en stalling).[8] De fleste fisk i vandløbssystemet er relativt udbredte euro-sibiriske eller sibiriske arter, såsom det nordlige gedde (esox lucius), skalle (rutilus rutilus), strømskalle (leuciscus leuciscus), finnestribet ferskvandsulk (cottus poecilopus), aborre (perca fluviatilis), bajkal hvidfisk (coregonus autumnalis), nelma (stenodus nelma), hvidfisk (coregonus muksun) og dam-karusse (carassius gibelio). Floden er også hjemsted for mange laksefisk (ørred, helt, fjeldørred, stalling, sibirisk flodlaks (hucho taimen) og beslægtede) samt sibirisk stør (acipenser baerii) og belugastør (huso huso).[1]

Der er omfattende fiskeri i floden, blandt andet ud fra Igarka, og i Ust-Port er der bygget et stort kølerum i permafrosten.[1]

  1. ^ a b c d e f g h i j k Den Store Sovjetiske Encyklopædi: Jenisej, (russisk), hentet 15. marts 2015.
  2. ^ Словаря современных географических названий Arkiveret 27. oktober 2007 hos Wayback Machine (dansk: Ordbog over moderne geografiske navne), hentet 15. marts 2015, (russisk)
  3. ^ "Krydstogter". UN Member States Portal. Arkiveret fra originalen 4. juli 2012. Hentet 2012-06-09.  (Webside ikke længere tilgængelig)
  4. ^ Печёрская Т. Ф. "Конспект урока по чтению, 1-й класс ([[dansk_(sprog)|dansk]]: Lektioner i læsning, 1. klasse)". Фестиваль педагогических идей «Открытый урок» (russisk). Издательский дом «Первое сентября». Arkiveret fra originalen 4. juli 2012. Hentet 2012-06-09. {{cite web}}: Konflikt mellem URL og wikilink (hjælp)
  5. ^ Долгополова М. "Наш удивительный красавец Енисей ([[dansk_(sprog)|dansk]]: Vores fantastisk smukke Jenisej)" (russisk). Информационный туристический портал Красноярского края. Arkiveret fra originalen 4. juli 2012. Hentet 2012-06-09. {{cite web}}: Konflikt mellem URL og wikilink (hjælp)
  6. ^ Кузнецов Н. (2006-05-31). "Есть настоящая жизнь! или Как доплыть до Северного Ледовитого океана ([[dansk_(sprog)|dansk]]: Hvordan at svømme til det Arktiske Ocean)" (russisk). Газета «Оренбургский университет». Arkiveret fra originalen 4. juli 2012. Hentet 2012-06-09. {{cite web}}: Konflikt mellem URL og wikilink (hjælp)
  7. ^ Jesper Gormsen, "Smeltevand spærrer mineby inde", Ingeniøren, 26. maj 2007.
  8. ^ Freshwater Ecoregions of the World (2008). Yenisei. Arkiveret 18. oktober 2018 hos Wayback Machine Retrieved 16 July 2014.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
Spire
Denne artikel om russisk geografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.

71°49′47″N 82°42′58″Ø / 71.8297°N 82.7161°Ø / 71.8297; 82.7161