Jeannette Ehlers
Jeannette Ehlers | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 1973 |
Bopæl | København |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Det Kongelige Danske Kunstakademi |
Beskæftigelse | Videoinstallationskunstner, videokunstner |
Arbejdssted | København (2001-2012) |
Eksterne henvisninger | |
Jeannette Ehlers' hjemmeside | |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Jeannette Ehlers (født 1973) er en dansk kunstner. Jeannette Ehlers er datter af en dansk mor og en far fra Trinidad, der tidligere var en britisk koloni. Hun er bosat og arbejder i København. Hun er uddannet på Det Kgl. Danske Kunstakademi i 2006 og i 2010 modtog hun Statens Kunstfonds 3-årige arbejdslegat.[1]
Udstillinger om dansk kolonihistorie
[redigér | rediger kildetekst]I 2014 åbnede hun udstillingen "SAY IT LOUD" i Nikolaj Kunsthal i København, i hvilken hun angreb danmarkshistoriens skønmaleri af sig selv som koloninationen, der var de første til at ophæve slavehandlen. Hendes kunstneriske arbejde centrerer sig omkring et kritisk blik på vores koloniale fortid og de racistiske strukturer, som hun peger på stadig findes i dag.[2][3] Hun har blandt andet også udstillet i gruppeudstillingen "COOL, CALM AND COLLECTED" på ARoS i Aarhus og i udstillingen "Blinde Vinkler - Billeder af kolonien Dansk Vestindien" i Den Sorte Diamant i København. Ehlers er arvtager til en tradition for at fremhæve den racegjorte krop for at bruge den som et medium for kritik af racismen mod sorte og brune mennesker ‒ en form for racisme med dybe rødder i den vestlige kolonialisme.[4]
I 2015 åbnede Ehlers en udstilling på Astrid Noacks Atelier på Nørrebro med titlen "Because the Spirits. A Conversation.”. På udstillingen brugte hun den folkekære forfatter H.C. Andersens skuespil Mulatten til at diskutere dansk kolonihistorie og slaveoprør. I skuespillet diskuterer to sorte, om de skal gøre oprør. Ehlers' udstilling var en del af en udstillingsrække, der åbnede i protest mod Golden Days, og som blev udgivet i bogen Heritage Is Commoning samme år.[5][6]
Bogudgivelse
[redigér | rediger kildetekst]I 2016 udgav hun bogen SAY IT LOUD!, og heri præsenteres Ehlers' virke, hovedsageligt med fotografier fra udstillingen på Nikolaj Kunsthal. Billederne er i selskab med tekster af Mathias Danbolt, Alanna Lockward, Lotte Løvholm, Rolando Vázquez, Nikolaj Kunsthal og kunstneren selv. Det har resulteret i en bog, der i billeder og ord på forskellig vis diskuterer emner som identitet, etnicitet og historieskrivning - hele tiden med Danmarks kolonihistore som omdrejningspunkt.[7]
Statue af oprørskvinde fra danskvestindien
[redigér | rediger kildetekst]Den 31. marts 2018 blev en skulptur med titlen I Am Queen Mary afsløret. Skulpturen er udført af Jeannnette Ehlers sammen med kunstnerne La Vaughn Belle fra de Amerikanske Jomfruøer, de tidligere dansk vestindiske øer. Skulpturen er opstillet foran Vestindisk Pakhus (København) som det første rigtige minde om kolonitiden på Jomfruøerne.[8] Det var her varer fra Vestindien ankom til København.[9] Det er samtidig den første skulptur der portrætterer en sort kvinde på dansk jord. Selv om det er den største arbejderopstand, der har været i Danmark, er den ikke særligt kendt i herhjemme.[10] På Jomfruøerne bliver Queen Mary og de andre ledende kvinder fra opstanden hædret som de kvinder, der turde tage kampen op mod den undertrykkende overmagt.[11] Queen Mary er blevet en rollemodel for befolkningen; historien overleveres primært mundtligt, gennem sang og historier, da ingen af de fire ilddronninger skrev deres egen historie ned. Den tidligere Kongevejen på St. Croix blev i 1972 omdøbt til Queen Mary Highway som en hyldest til Mary Thomas.[12] The Fireburn bliver årligt markeret med en march, teaterforestillinger og taler i Frederiksted.
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ Fjorside, Jannie Elisa (1. februar 2018), Kunstner-queen lader skyggerne spille, Kulturmagasinet Fine Spin, hentet 12. marts 2019
- ^ Jeannette Ehlers (PDF), jeannetteehlers.dk, hentet 12. marts 2019
- ^ Jeannette Ehlers - Atlantic (PDF), jeannetteehlers.dk, hentet 12. marts 2019
- ^ Petersen, Anne Ring (december 2018), "Den sorte krops plads i den hvide historie: Jeannette Ehlers' dekoloniale undersøgelse af "den vestlige modernitets mørkeste side"", Perspective, arkiveret fra originalen 20. marts 2019, hentet 12. marts 2019
- ^ Borello, Matthias Hvass (28. oktober 2015), Heritage Is Commoning – et vigtigt rod, Kunsten.nu, hentet 12. marts 2019
- ^ Scherfig, Albert; Bencke, Morten (25. oktober 2015), Opgøret med den uskyldige kolonialisme, Baggrund.com
- ^ Nicolaisen, Frida Kuhn (8. september 2016), "Jeannette Ehlers siger det højt i ny bog", Kopenhagen, arkiveret fra originalen 25. oktober 2016, hentet 11. marts 2019
- ^ Cramer, Nina (2018), "I Am Queen Mary: An Avatar in the Making", Peripeti, vol. 29-30, s. 147-155, hentet 12. marts 2019
- ^ Schmidt, Gudrun Marie (28. marts 2018), "København får kæmpestort monument over kolonitiden", Politiken
- ^ Scherfig, Albert; Damkjær, Nicklas Weis (1. oktober 2016), Kvinderne i Danmarks største arbejderopstand, Friktion, hentet 12. marts 2019
- ^ Halberg, Rikke Lie; Coley, Bertha Rex (2016), "10", Dansk Vestindien - fra dansk koloni til amerikansk territorium, Frydenlund, s. 99-102, hentet 12. marts 2019
- ^ Sampson, Philip (8. marts 2017), Fireburn-dronningerne – Danmarks glemte heltinder, POV, hentet 12. marts 2019