Habibullah Khan
Habibullah Khan | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 3. juni 1872, 1872 Tasjkent, Usbekistan, Samarkand, Usbekistan |
Død | 20. februar 1919, 1919 Afghanistan |
Gravsted | Kabul |
Far | Abdur Rahman Khan |
Søskende | Nasrullah Khan |
Børn | Amanullah Khan, Inayatullah Khan |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Politiker |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Storkorsridder af Sankt Mikaels og Sankt Georgs Orden, Storkorsridder af Bath-ordenen |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Habibullah Khan (3. juni 1872 – 20. februar 1919) var emir af Afghanistan fra sin far, Abdur Rahman Khans død i 1901 til han selv blev myrdet under en jagt i 1919.
Biografi
[redigér | rediger kildetekst]Habibullah var en forholdsvis reformvenlig regent og forsøgte at modernisere landet og bringe vestlig teknologi til Afghanistan. I 1904 oprettede han Habibya College, der omfattede landets første offentlige bibliotek. Blandt de andre nyskabelser der blev indført i Habibullahs regeringstid var det første statslige hospital (1913), et militærakademi (1904-06), vandtilførsel til Kabul, en telefonlinje mellem Kabul og Jalalabad (1908) samt en ugentlig avis.
Efter et besøg i Indien i 1907, blev Habibullah blot bekræftet i sin tro på vestlig teknologi, men de reformer han indførte rakte sjældent længere end til Kabuls bygrænse.
Han valgte at holde landet neutralt under 1. verdenskrig på trods af krav fra sultanen af Tyrkiet om deltagelse i hellig krig.
Eksterne kilder/henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- Afghanistan – A Country Study, Illinois Institute of Technology Arkiveret 27. november 2004 hos Wayback Machine
- The Life and Times of Amir Habibullah Khan Arkiveret 15. oktober 2004 hos Wayback Machine