Guy Simonds

Guy Granville Simonds
Guy Granville Simonds
23. april 1903 - 15. maj 1974
	Generalløjtnant Guy Simonds inspicerer 2. canadiske korps i Meppen i Tyskland, 31. maj 1945
Født	23. april 1903; Bury St Edmunds, England
Død	15. maj 1974 (71 år); Toronto, Canada
Begravet ved	Mount Pleasant Cemetery
Troskab	Britiske Imperium
Rang	Generalløjtnant
Enhed	Canadiske hær
Chef for	Generalstaben i Canadas hær ; 1. canadiske armé; 2. canadiske korps
Militære slag og krige	2. Verdenskrig Operation Husky; Operation Overlord; Slaget ved Schelde;
Udmærkelser	Companion of the Order of Canada; CB; CBE; DSO; Canadian Forces Decoration

Generalløjtnant Guy Granville Simonds, CC, CB, CBE, DSO, CD (23. april 1903 – 15. maj 1974) var en officer i den canadiske hær, som ledede 2. canadiske korps under 2. Verdenskrig. Han var fungerende chef for 1. canadiske armé og førte de allierede styrker til sejr i slaget ved Schelde i oktober-november 1944. I 1951 blev han udnævnt til generalstabschef for den canadiske hær. Han var den yngste nogensinde i den canadiske hær til at opnå generalsrang.

Uddannelse

Han blev født i Bury St Edmunds, England den 23. april 1903. Han udvandrede med sin familie til Canada. Han blev uddannet på Royal Military College of Canada i Kingston, Ontario mellem 1921 og 1925 og fik sin eksamen med glans. Han modtog adskillige udmærkelser for sine akademiske præstationer og disciplin. Han blev optaget i de canadiske styrker i 1926 og gjorde tjeneste ved artilleriet i Petawawa og Winnipeg. Mellem 1936 og 1938 gennemgik den unge kaptajn videre uddannelse ved Staff College i Camberley, England. Han var kendt for sin intelligens og forståelse af militær teori såvel som de problemer, som kendetegner moderne krigsførelse. Simonds blev belønnet med en rosende omtale fra Collagets kommandør i forbindelse med hans afsluttende eksamen.

Tilbage i Canada blev Simonds optaget i staben på Royal Military College i foråret 1938. Hans skrifter om mekaniseret krigsførelse, som blev offentliggjort i tidsskriftet Canadian Defence Quarterly, bekræftede hans status som en af de dygtigste teoretikere i det canadiske militær. Efter krigsudbruddet den 10. september 1939 blev Simonds, som dengang var major, udpeget som generalstabsofficer af 2. grad ved 1. infanteridivision og i december blev han udstationeret i England sammen med divisionen.

Generalmajor C. Vokes (4. pansrede division), General H. D. C. Crerar (Hærchef), Feltmarskal Sir Bernard L. Montgomery, Generalløjtnant B. G. Horrocks (30. britiske korps, tilknyttet den canadiske armé), generalløjtnant G. C. Simonds (2. korps), Generalmajor D. C. Spry (3. infanteridivision) og generalmajor A. B. Mathews (2. division)

I juli 1940 blev Simonds overført til 1. feltregiment af Royal Canadian Artillery, en demoraliseret enhed, som netop var blevet evakueret fra Dunkerque. Han blev der kun i en kort periode. I november 1940 bad general Andrew McNaughton Simonds om at starte et intensivt officerstræningsprogram – Canadian Junior War Staff Course.

Da han blev vurderet højt for sine bemærkelsesværdige militære og planlægningsmæssige evner, steg Simonds lynhurtigt i graderne: generalstabsofficer af 1. grad ved 2. infanteridivision i 1941, chef for 1. infanteribrigade i september 1942, chef for 1. canadiske infanteridivision i april 1943. På daværende tidspunkt var han generalmajor.

Simonds' første kamperfaringer var under invasionen af Sicilien, mens han var chef for 1. infanteridivision. Han havde dygtigt organiseret sine kampvogne, artilleri og infanteri og førte sikkert tropperne gennem slagene ved Nissoria, Agira og Regalbuto. Han blev bemærket af chefen for 8. armé, general Bernard Montgomery. Fra 1. november 1943 til januar 1944 var Simonds leder af 5. canadiske pansrede division. I januar 1944 blev han forfremmet til generalløjtnant og chef for 2. canadiske korps, som han måtte træne som forberedelse til D-dag.

2. canadiske korps opslog sit hovedkvarter i Frankrig i juli på et tidspunkt, hvor felttoget i Normandiet så ud til at være gået i stå. I juli og august stod Simonds i spidsen for fire vigtige operationer mod tyske stillinger: Atlantic, Spring, Totalize og Tractable. Dette var vanskelige operationer mod en fjende, som indædt kæmpede for hver en tomme jord i et terræn, som den kendte grundigt. Trods den lunkne succes i Operation Totalize den 7. august var Simonds strategi snedig med henblik på at neutralisere de tyske pansrede køretøjer og anti-tank forsvar. Det var på dette tidspunkt, at Simonds opfandt "Kangaroo", en improviseret pansret mandskabsvogn, ved at fjerne kanonerne fra en "Priest" selvkørende kanon. I operation Tractable 14. – 22. august 1944 lykkedes det Simonds canadiske og polske tropper at lukke Falaise-lommen.

1. canadiske armé

Den 27. september 1944 overtog Simonds midlertidigt kommandoen over 1. canadiske armé fra general Harry Crerar og anførte den ved befrielsen af Schelde mundingen i oktober-november. Da Crerar vendte tilbage, genoptog Simonds ledelsen af 2. canadiske korps ved befrielsen af Nordvesteuropa.

Efter krigen

Simonds vendte tilbage til Canada i 1949 for at blive kommandant på Royal Military College of Canada. Han var også kommandant på National Defence College og Canadian Army Staff College i 1949 og 1950.

I 1970 blev han udnævnt til Companion of the Order of Canada. Han døde i Toronto den 15. maj 1974.

Vurdering

I sin bog "The Normandy Campaign" betegner Victor Brooks Simonds som den mest effektive korpschef i de allierede styrker i Normandiet. Han skrev:

	Den korpskommandør blandt enhederne, som udgjorde 21. armégruppe, som formentlig havde den største personlige effekt på felttoget i Normandiet, var generalløjtnant Guy Simonds. Den øverstkommanderende for 2. canadiske korps skabte et af de mest effektive samarbejder mellem kampvogne og infanteri i de allierede styrker ved en stor grad af improvisation under fremstødet mellem Caen og Falaise. Denne general var alsidig og iderig, men kunne ikke generere det momentum, som mere effektivt ville have lukket Falaise-lommen på et tidligere tidspunkt. Trods dette fortjener Simonds ros for sin effektive ledelse.^[1]

Tidslinje

Dato	Hændelse
23. april 1903	født
1912	familien flytter til British Columbia
1921	optaget på Royal Military College of Canada
1925	eksamen fra RMC; overgår til Royal Canadian Horse Artillery (RCHA)
1928	RCHA Winnipeg batteri
1929	midlertidig kaptajn
1932	gift
1933	datter født
1935	søn født
1936, 1937	gik på Staff College, Camberley
1938	optaget i lærerstaben på RMC
September 1939	Generalstabsofficer af 2. grad, 1. canadiske infanteridivision
December 1939	Oversøisk tjeneste
Juli 1940	Chef for 1. feltregiment Royal Canadian Artillery
November 1940	Udnævnt til at lede Canadian Junior War Staff Course
Maj 1941	GSO1 2. canadiske infanteridivision
August 1941	brigadegeneral i generalstaben for Canadiske korps.
Maj 1942	Exercise Tiger. Bemærkes af Bernard Montgomery
September 1942	Chef for 1. canadiske infanteribrigade i 1. division
April 1943	Forfremmet til generalmajor og chef for 2. canadiske infanteridivision i en alder af 40. På 3½ år forfremmet fra major til generalmajor
29. april 1943	Udnævnt til chef for 1. canadiske infanteridivision efter generalmajor Harry Salmon, som døde ved et flystyrt.
10. juli 1943	Invasionen af Sicilien, Operation Husky; "Første canadiske officer, som anførte sine tropper ved en invasion og i et længerevarende felttog", "Yngste canadier nogensinde, som har anført en division i kamp"
16. juli 1943	Under beskydning for første gang (på Sicilien)
September 1943	Invasionen på det italienske fastland
Oktober 1943	Udpeget til chef for 5. canadiske pansrede division
Januar 1944	Udpeget til chef for 2. canadiske korps. Hævdes at være den yngste korpschef i det britiske imperium
11. juli 1944	2. korps aktiveret i Normandiet
7. august 1994	Operation Totalize
14. august 1944	Operation Tractable
21. august 1944	Falaise-lommen lukket
27. september 1944	Fungerende chef for 1. canadiske hær på grund af Harry Crerars sygdom
2. oktober - 8. november 1944	Slaget ved Schelde, Walcheren
29. november 1944	Antwerpen åbnes som havn for de allierede
1945-1949	Afslutter studier ved Imperial Defense College; fortsætter som instruktør
1949	Vender tilbage til Canada, chef for National Defense College, Kingston
1951-1955	Generalstabschef
1960	Pensionering
1970	Companion of the Order of Canada
15. maj 1974	Dør

Noter

^ Brooks (2002), p.276

Referencer

The Price of Command: A Biography of General Guy Simonds / Dominick Graham (1994) ISBN 0-7737-2692-6
Brooks, Victor (2002). The Normandy Campaign : from D-Day to the liberation of Paris. Cambridge, MA: Da Capo Press. ISBN 978-0306811494.
"Lieutenant-General Guy G. Simonds". Juno Beach Centre. Hentet 13. februar 2005.
Neillands, Robin (2005). "Chapter 7: The Battle for the Scheldt". The Battle for the Rhine. Weidenfeld & Nicolson. ISBN 978-0297846178.
Granatstein, Jack (1993). "6". The Generals. Stoddart Publishing. ISBN 0-7737-2730-2.

Eksterne kilder

[1] Brooks (2002), p.276

[1]