Garnisons Kirkegård

Garnisons Kirkegård
Garnisons Kirkegård
Generelle informationer
Sted	København, Danmark
Grundlagt	13. juli 1671; 353 år siden
Type	Offentlig
Drives af	Garnisons Sogn
Eksterne henvisninger
	www.garnisonskirkegaard.dk
Oversigtskort
	Garnisons Kirkegård Garnisons Kirkegårds placering i København.; 55°41′42″N 12°35′2″Ø / 55.69500°N 12.58389°Ø

Garnisons Kirkegård eller Soldaterkirkegården er en begravelsesplads beliggende på Dag Hammarskjölds Allé i København. Kirkegården ligger uden for sit sogn, Garnisons Sogn.

Grundlæggelse

I 1664 blev der efter dekret fra kong Frederik III anlagt en ny gravplads uden for den såkaldte demarkationslinje, dvs. udenfor det område op mod Københavns volde, der af militære hensyn skulle fritholdes for bebyggelse m.v. Nogenlunde samtidig med anlæggelsen af Soldaterkirkegården anlagde man også Skibskirkegården, den nuværende Holmens Kirkegård. Således havde hæren og flåden særlige begravelsespladser. Skibskirkegården blev lagt under flådens kirke, Holmens Kirke, men en tilsvarende ordning fandtes ikke for soldaterkirkegården. Det valgte område var dog ganske uegnet til formålet. Det er gammel strandeng, hvor grundvandet stod så højt, at det var svært at få ligene anbragt dybt nok nede. I 1671 gjorde man dog visse forbedringer ved at indhegne området med palisader og grave grøfter. 13. juli 1671 var der officel indvielse af kirkegården. Den var dog ikke særlig benyttet de første årtier. I 1706 indviedes den nye Garnisonskirke ved Sankt Annæ Plads, hvorfor de mest velbeslåede ønskede enten at blive jordet inde i selve kirken, eller på den tilhørende kirkegård tæt op ad kirkens mure.

Pestkirkegård

Men efterhånden var det dog ikke kun fattige menige, der blev begravet på kirkegården udenfor voldene. Man hører om problemer med en giftig stank i området, da de mange lig var lagt med for lidt jord over. I 1711 blev København angrebet af en frygtelig pestepidemi, der dræbte 23.000 københavnere. På grund af smittefaren skulle alle pestdøde være begravede indenfor 24 timer, uden nogen former for ceremoniel. Man blev nødt til at etablere endnu en kirkegård, Den kommunale Pestkirkegård, klos op ad Garnisonskirkegården for at få plads til de mange lig. På grund af pesten var det ikke kun militærpersonel, der blev jordfæstet her. Men først fra 1720 anvendtes Garnisons Kirkegård regelmæssigt som almindelig kirkegård. Navnet Garnisons Kirkegård har været anvendt siden 1728.

Fra vildnis til ordnede forhold

Det militære kommandantskab ville ikke ofre penge på kirkegårdens vedligehold, hvorfor den havde karakter af vildnis. I 1812 blev der dog skabt ordnede forhold ved anlæggelse af kvarterer, veje og stier. Samtidig tillodes opsætning af gravsten. Herefter ser man også, at kendte borgere får deres grav her, eksempelvis kgl. teaterchef F. C. Holstein (1853) og skuespiller Christian Niemann Rosenkilde (1861). 1800-tallets sønderjyske krige, Treårskrigen og krigen 1864, måtte naturligvis også sætte sine spor på soldaternes kirkegård. Olaf Rye er blandt de berømteste. Blandt veteranerne fra 1864 kan nævnes Christian de Meza og N.C. Lunding. De mange faldne fra 1864 blev i 1885 samlet i en stor fællesgrav, hvor over der året efter rejstes et monument med indskriftet "Herunder gemmes Støvet af 226 Krigere fra 1864", samt følgende linjer af Carl Ploug:

Ej Sejr de vandt, ej Bytte tog

men segned under Dannebrog

og Ære gror af deres Grav

som Alt for Fædrelandet gav.

Kirkegården i dag

Garnisons Kirkegård er stadig præget af, at det er soldaternes kirkegård. Den er en selvstændig, menighedsrådsdrevet kirkegård underlagt Hærens øverste myndighed.

Kendte begravet på Garnisons Kirkegård

Kilder

^ Mira Wanting på gravsted.dk

Eksterne henvisninger

Wikimedia Commons har flere filer relateret til Garnisons Kirkegård
Kirkegårdens hjemmeside
Garnisons Kirkegård på gravsted.dk

[1] Mira Wanting på gravsted.dk

[1]