Spring til indhold

Gammel Køgegård

Koordinater: 55°27′34.08″N 12°9′55.75″Ø / 55.4594667°N 12.1654861°Ø / 55.4594667; 12.1654861
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gammel Køgegård
Gammel Køgegårds klassicistiske hovedbygning er opført 1791 og de to sidefløje er fra 1856. Længen i bindingsværk (tv.) er rester fra en tidligere hovedbygning, opført i 1603
Opførelse påbegyndt1603
Opførelse afsluttet1791
RegionRegion Sjælland
KommuneKøge Kommune
SognKøge Sogn
Areal880 hektar
Første kendte ejerTure Klemmensen
Første kendte ejer (år)1356-1373
Nuværende ejerCarlsen-Langes Legatstiftelse
Nuværende ejer (år)1912
WebstedLink til Gammel Køgegårds hjemmeside Rediger på Wikidata
Oversigtskort
Gammel Køgegård ligger i Sjælland
Gammel Køgegård
Gammel Køgegård
Gammel Køgegårds beliggenhed

55°27′34.08″N 12°9′55.75″Ø / 55.4594667°N 12.1654861°Ø / 55.4594667; 12.1654861

Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Gammel Køgegård er en gammel hovedgård. Gården ligger i Køge Sogn i Køge Kommune. Hovedbygningen er opført 1603-1791. Gammel Køgegård Gods er på 880 hektar.

Navnet Gammel Køgegård kommer af, at det ældste middelalderlige Køge lå omkring en kirke cirka 200 m nord for gården. Der findes endnu rester i jorden bl.a. af brolægning.

Hovedgården går tilbage til middelalderen. De nuværende bygninger har forskellige aldre, men spiller smukt sammen. Hovedbygningen er fra 1791. Parken er grundlæggende ældre, men meget flot og pietetsfuldt renoveret i 1967 af Else Collet og landskabsarkitekten C.Th. Sørensen.

Siden 1760 har Gammel Køgegård tilhørt Carlsen-Lange-familien og siden 1912 Legatstiftelsen. Det er den, der har skabt og fredet Trylleskoven i Solrød Kommune og ved fredning af godset har sikret, at Køge har bevaret et fantastisk naturvenligt kulturmiljø tæt på centrum.

I den åbne del af parken ligger Grundtvig i det monumentale gravmæle, Claras kirkegård (opkaldt efter en tidligere frue på gården).

Der er også andre kulturspor omkring i park og skov: traceet efter den nedlagte Ringstedbane og forskellige former for dyrkningsspor, ligesom engene er levende landskabshistorie.

I de vestlige og nordlige dele ligger bl.a. spejderhytte, nedlagt militæranlæg og skydebane. Og en skrænt med gyvelbevoksning med to gamle mindestøtter for tidligere ejere. Og et suttetræ. Et særlig værdifuldt kulturhistorisk træk fra nyere tid er den naturgenopretning, der foregår. Ikke alene drives skovbrug m.m. efter naturvenlige idealer, men der er også genetableret ådalsnatur (flere småsøer og den store fuglesø mellem parken og Ringstedvej), og godset deltager i pleje af ørredbestanden og eksperimenterer med opsætning af isfuglekasser.[1]

Hovedbygningen fra 1791 med sidefløje fra 1856 og den sammenbyggede nordfløj af bindingsværk fra 1603 blev fredet i 1944. Hovedfløjen er en grundmuret rødstensbygning i to etager med kælder og helvalmet tegltag. Vinduerne er på begge etager nyere, traditionelt udførte, grønmalede krydspostvinduer med opsprosning.[2]Både parken og Vasegårdsmarkerne grænser direkte op til veje og huse i Køge by.

Naturfredning

[redigér | rediger kildetekst]

Et areal på næsten 400 hektar blev fredet i 1965 Gammel Køgegaard-fredningen falder naturligt i 5 dele omkring åsen: 1) Den skovklædte ås; 2) Selve gården med parken og de nærmeste driftsarealer; 3) Køge Å ådal langs åsens sydside; 4) Vasebækgårds jorder syd for Ringstedvej; og 5) skov og marker nord for Åsen. [1]

Ejere af Gammel Køgegård

[redigér | rediger kildetekst]

Det menes at gården oprindeligt tilhørte kronen.

Eksterne henvisninger og kilder

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ a b Om fredningen på fredninger.dk
  2. ^ Om Gammel Køgegård på kulturarv.dk