Frýdlant nad Ostravicí
| Frýdlant nad Ostravicí Frýdlant nad Ostravicí  | |||||
|---|---|---|---|---|---|
| |||||
 | |||||
| Overblik | |||||
| Land |  Tjekkiet | ||||
| Borgmester | Helena Pešatová[1] | ||||
| Postnr. | 739 11 | ||||
| Demografi | |||||
| Indbyggere | 9.923 (2024) | ||||
| - Areal | 21,9 km² | ||||
| - Befolkningstæthed | 453 pr. km² | ||||
| Andet | |||||
| Højde m.o.h. | 357 m | ||||
| Hjemmeside | www.frydlantno.cz | ||||
| Oversigtskort | |||||
  Frýdlant nad Ostravicí Frýdlant nad Ostravicís beliggenhed i Tjekkiet 49°35′34″N 18°21′35″Ø / 49.59278°N 18.35972°Ø | |||||
_-_coat_of_arms.png)
_-_flag.png)
Frýdlant nad Ostravicí (tjekkisk udtale: [ˈfriːdlant ˈnat ostravɪtsiː]; tysk: Friedland (an der Ostrawitza)) er en by i distriktet Frýdek-Místek i regionen Mähren-Schlesien i Tjekkiet med omkring 9.900 indbyggere.
Inddeling
[redigér | rediger kildetekst]Frýdlant nad Ostravicí består af tre bydele og landsbyer: Frýdlant, Lubno og Nová Ves.
Geografi
[redigér | rediger kildetekst]_-_view_from_Lys%C3%A1_hora.jpg)
Frýdlant nad Ostravicí ligger omkring 8 kilometer syd for Frýdek-Místek og 23 km syd for Ostrava. Det meste af byen ligger i de Mährisk-Schlesiske forbjerge; den sydlige del af kommunen strækker sig ind i de Mährisk-Schlesiske Beskider. Det højeste punkt er en konturlinje 730 m over havets overflade.
Byen ligger ved floden Ostravice, ved dens sammenløb med Čeladenka-strømmen. Den venstre bred af Ostravice med selve byen ligger i det historiske land Mähren, mens den højre bred med landsbyerne Lubno og Nová Ves ligger i det tjekkiske Schlesien.
Historie
[redigér | rediger kildetekst]Den første skriftlige omtale af Frýdlant er fra 1395. Byen blev grundlagt i anden halvdel af det 14. århundrede under tyske den tyske kolonisering i middelalderen. Den blev etableret som en købstad, der skulle være det lokale centrum for handel og kunsthåndværk. I 1402 blev Frýdlant solgt af herrer af Kravaře til hertug Przemyslaus 1. Noszak og sluttet sig til hertugdømmet Cieszyn. Frýdlant befandt sig i periferien, mistede sin position og blev en ren landsby. Økonomien blev også ramt af hussitkrigene.[2]
I det 16. århundrede blev Frýdlant solgt til Olomouc bispedømmet og blev en del af Hukvaldy-godset. Det var drivkraften til genudvikling af håndværk. I 1625 modtog landsbyen forskellige privilegier fra biskoppen Franz von Dietrichstein . Under Trediveårskrigen led Frýdlant under hyppige hærpassager.[2]
Mellem 1646 og 1648 blev de første hammermøller bygget, og Frýdland blev efterhånden et centrum for jernværker. Landsbyen senere kendt som Nová Ves blev grundlagt nær hammermøllerne i 1647. I 1675 blev der bygget højovne. Takket være udviklingen af jernværket og den velstående papirfabrik, forfremmede Maria Theresa i 1775 landsbyen til købstad igen.[2]
Jernbanen blev bygget i 1871. Store brande i 1886 og 1890 skadede købstaden alvorligt. I 1948 blev Frýdland forfremmet til en by.[2]
