FOSS Analytical A/S
FOSS Analytical A/S | |
---|---|
Virksomhedsinformation | |
Selskabsform | Aktieselskab |
Grundlagt | 14. december 1983 |
Organisation | |
Ejer | Foss |
Eksterne henvisninger | |
Virksomhedens hjemmeside | |
CVR-nummer | 73399815 |
OpenCorporates | dk/73399815 |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. |
FOSS er en dansk familieejet virksomhed, der producerer analyseinstrumenter til landbrugs- og fødevareindustrien samt til den kemiske og farmaceutiske industri. Den blev etableret i 1956 i Hillerød, Danmark af civilingeniør Nils Foss for at automatisere tidskrævende analysemetoder i landbrugssektoren. FOSS' første instrument, Ceratester, blev udviklet til at teste fugt i korn. Siden har man udviklet instrumenter og analyser til en række andre områder som bl.a. protein- og fedtindhold i mælkeprodukter eller sukkerindholdet i druer. Dette gøres ved forskellige metoder som spektroskopi, røntgen og multivariat analyse.
Virksomhedens hovedkvarter ligger fortsat i Hillerød, hvor et nyt Foss Innovation Centre blev indviet i 2014.[1][2]
FOSS har omkring 1700 medarbejdere over hele verdenen, og sælger deres løsninger gennem 28 salgs- og serviceselskaber.[3] Der er udvikling og produktion i Danmark og Kina. I 2020 omsatte virksomheden for omkring 1,5 mia. kr.[4] 10 % af virksomhedens omsætning bliver investeret i forskning og udvikling.[5]
I 1997 opkøbte FOSS Perstorp Analytical AB, som omfattede virksomhederne Tecator AB og Nirsystems Inc.
Ledelse
[redigér | rediger kildetekst]Nils Foss var administrerende direktør for FOSS indtil 1990, hvor hans søn Peter Foss overtog posten. I 2011 blev Peter Foss forfremmet til bestyrelsesformand og på samme tid tiltrådte Torben Ladegaard, efter 25 år i FOSS, som administrerende direktør.
Litteratur
[redigér | rediger kildetekst]- Andrup & Skotte, Mål & Mod – om erhvervsmand Nils Foss og FOSS, Børsen, 2007]
- Nils Foss, Efter min bedste overbevisning - Om iværksætteri, ledelse og samfundsansvar (Lindhardt og Ringhof, 2014)
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ "Foss indvier nyt forskningscenter". -Dagbladet Børsen. Hentet 18. marts 2016. (Webside ikke længere tilgængelig)
- ^ "Foss Innovation Center". -byggeplads.dk. Hentet 18. marts 2016.
- ^ "LSag: Holbæk Kaserne". -Kulturstyrelsen. Hentet 18. marts 2016.
- ^ Analytical A/S (Webside ikke længere tilgængelig). Proff.dk. Hentet 9/11-2021
- ^ Innovation that Matters. fossanalytics.com. Hentet 9/11-2021
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- Officiel hjemmeside
- Officiel hjemmeside (FOSS IQX)