Diskussion:Science fiction

Nye afsnit sættes i bunden af siden.

Gammel diskussion

en interessante artikel giver anledning til to spørgsmål:

Hvilken novelle af HCA hentydes der til? Det har jeg glemt,

Har Camille Flammarion skiftet køn? Hvilket køn har navet Camille?

Sebastjan

Det franske navn Camille er et drenge- eller mandsnavn. (Tænk bare på komponisten Camille Saint-Saëns, eller prøv at bruge Google.)

Sebastjan

Jeg slettede begge. Hvis H.C.Andersens skal nævnes som science fiction forfatter, skal det forklares og ind i en sammenhæng, for eksempel i et afsnit om sf der ikke er rubriceret som sådan fra mainstream forfattere. Camille Flammarion er ikke specielt kendt, og en diskussion af hans værker hører hjemme i en seperat side.--Per Abrahamsen 16. aug 2005 kl. 13:21 (CEST)

TC Sætningen Man kan sige at SF er en slags vidtskuenede fremtidsforskningen, og uden dette element reduceres SF til en banal ligegyldighed uden litterær kvalitet. virker mig en smule overdrevet. Jeg mener ikke at der "reduceres", men det imod det bliver til fantasy eller eventyr, eller slet og ret fiktion - at kalde dette banale ligegyldigheder er måske lidt groft. Jeg skal lige tænke over en formuleringe, men umiddelbart ville jeg blot fjerne den sidste halvdel af sætningen. Kommentarer?

Slettet.--Per Abrahamsen 16. aug 2005 kl. 13:21 (CEST)

Sætningen "Science fiction (SF) er en måde at beskrive den teknologiske udviklings konsekvenser for en mulig fremtid på en let tilgænglig måde." virker forsimplet, og for øvrigt POV. Hvis man tager meget gæns science fiction vil man finde at det har meget lidt at gøre med den teknologiske udviklings konsekvenser.

Slettet.--Per Abrahamsen 16. aug 2005 kl. 13:21 (CEST)

Interessant nok så er bliver det heller ikke gjort klart at der her er tale om en genre indenfor literatur, film mv.

Tilføjet.--Per Abrahamsen 16. aug 2005 kl. 13:21 (CEST)

Alt i alt bør der lægges en del arbejde i denne artikel. Hvis der ikke er nogle som har tid/lyst vil jeg kigge på den om et par uger, efter studieåret er omme.--Kristjan Wager 2. jun 2005 kl. 00:20 (CEST)

extrapoleringer

Min fremedordbog har ikke ordet! Slet detHaabet 16. aug 2005 kl. 02:06 (CEST)

Hvis din fremmedordbog heller ikke har extrapolation (eventuelt med -ks-), bør du finde en bedre fremmedordbog. --Palnatoke 16. aug 2005 kl. 02:13 (CEST)

Fremskrivninger er det nærmeste jeg kan komme på dansk, men er ikke sikker på at det dækker helt det samme---Per Abrahamsen 16. aug 2005 kl. 13:21 (CEST)

Nu "ekstrapoleringer". Ikke ideelt, men dog i RO.--Per Abrahamsen 16. aug 2005 kl. 16:44 (CEST)

Historisk

Jeg er absolut ikke ekspert i dette emne, men som læser forventer jeg også at læse om scince fiction rent historisk - meget gerne med eksempler fra Jules Vernes historier og måske endda med en arm ud til Da Vincis tegninger af helikoptere og undervandsbåde, som eksempler på at den extrapolerede fiktive verden kan blive virkelighed hen ad vejen. - Bare et indspark til artiklens indhold :-) Mvh Malene Thyssen 16. aug 2005 kl. 08:52 (CEST)

Jeg tilføjede et historieafsnit. Da Vinci´s tegninger vare nok mere science end fiction. Science fiction handler i øvrigt generelt ikke om fremtiden, men om nutiden.--Per Abrahamsen 16. aug 2005 kl. 13:21 (CEST)

Brian Aldiss har i sine bøger om genren argumenteret godt for at Mary Shelleys Frankenstein (Frankenstein, or The Modern Prometheus) fra 1818 er den første egenlige science fiction roman. Måske er det værd at nævne i forbindelse med historie afsnittet?

Ligeledes kunne det måske være på sin plads at nævne Hugo Gernsbacks indflydelse på genren, især i relation till pulpmagasinerne. Det er trods alt ikke uden grund at Hugo prisen er opkaldt efter ham. --Kristjan Wager 18. mar 2006 kl. 11:17 (CET)

QA

Jeg har givet artiklen et QA. Den er temmelig rodet, og der er også forskellige små sproglige problemer. --Troels Nybo 16. aug 2005 kl. 09:07 (CEST)

Mange sproglige problemer: "mainstream"? er det godt dansk?Haabet 16. aug 2005 kl. 10:33 (CEST)

mainstream er et almindeligt låneord på dansk, men ikke specielt godt. Hvad ville du foreslå i stedet?--Per Abrahamsen 16. aug 2005 kl. 13:21 (CEST)

På nuværende tidspunkt syntes jeg ikke artiklen er værre end så meget andet på Wikipedia, bortset fra at der sikkert er en masse sproglige småting der skal rettes i den nye tekst. Men jeg har efterhånden også erstattet al den gamle tekst. Kan jeg fjerne QA?--Per Abrahamsen 16. aug 2005 kl. 13:21 (CEST)

QA er fjernet. Rune Magnussen 16. aug 2005 kl. 16:54 (CEST)

QA Indsat

Der mangler noget meget væsnligt. Der mangler noget om Science fiction som debat bog. Om hvordan undgår vi en mulig fremtid ligesom den som forfatteren skildre så negativ. Her tænker jeg på 1984 og Tidsmaskinen. Haabet 16. aug 2005 kl. 17:04 (CEST)

Science fictionens Histori, mangler.

Den politiske motivation bag dystopier er nævnt her, og der er et historieafsnit her. --Per Abrahamsen 16. aug 2005 kl. 17:11 (CEST)

Efter min mening er artiklen i fin stand til ikke at have en QA-skabelon. Evt. manglende afsnit kan altid tilføjes ligesom med alle andre artikler. Derfor har jeg fjernet QA-skabelonen. --Maitch 16. aug 2005 kl. 17:28 (CEST)

Wikipedia er ikke en linksamling

Der er alt for mange eksterne henvisninger i denne artikel, fx dem om specifikke forfattere/emner (bl.a. Løyche og trekkies.dk), som ikke bør optræde i en generel artikel om science fiction.

- Kåre Thor Olsen (Kaare) 16. aug 2005 kl. 11:42 (CEST)

Slettet. --Per Abrahamsen 16. aug 2005 kl. 13:21 (CEST)

Mangler

Her er nogle steder jeg syntes der kunne gøres mere:

Det ville være rart hvis Generelle betragtninger fortalte en sammenhængene historie, frem for en masse løse observationer. På den anden side er Wiki formatet ikke særlig egnet til at fortælle sammenhængene historier, så måske er det ikke værd at bekymre sig over.
Historieafsnittet kunne godt bruge lidt mere kød.
Jeg ville gerne have mange flere elementer, og at de vigtigste fik hver sit undersafsnit.

Ellers syntes jeg vi er ved at være der.--Per Abrahamsen 16. aug 2005 kl. 16:41 (CEST)

Det forekommer mig, at der mangler et stykke tekst om sf som litterær genre. Det ville f.eks. være fint, hvis nogen kunne pege på grundene til, at finkulturelle litterater har været tilbøjelige til at nedvurdere sf-genren (Hvorfor er det finkultur at skrive gothic tales, som Karen Blixen gjorde, mens det er lavkultur at skrive sf?). Et andet påfaldende træk er det store antal kvindelige forfattere, som har skabt sig en karriere inden for sf: Skyldes det særtræk ved genren, eller er det blot et udslag af den generelle tendens til flere kvindelige forfattere i det hele taget?

--Sten Porse 24. aug 2005 kl. 12:55 (CEST)

Der er to sætninger med en mulig forklaring under ide-baseret på hvorfor denne type sf måske ikke helt får den respekt vi fans syntes den fortjener.

Er sf genren speciel kvindedomineret? Ursula LeGuin mener at rumvæsener (aliens) er en perfekt metafor for den fremmedsgjorthed (alienation) som kvinder føler i et mandsdomineret samfund. Det kunne så være en forklaring. --Per Abrahamsen 24. aug 2005 kl. 13:51 (CEST)

opremsning: komma eller punktform

Jeg foretrækker opremsninger navne, ord eller fraser til at bruge kommaform, ellers fylder de urimeligt meget i forhold til deres indhold. Hvis man derimod skriver en lille sætning til hver er punktformen at foretrække. Konkret gælder det afsnittet Elementer. Hvad mener I?--Per Abrahamsen 23. aug 2005 kl. 22:31 (CEST)

Jamen, det er fint at du rullede tilbage til kommaliste, da du tilføjede ekstra elementer. Det gør man når en punktliste bliver for lang. --Anjoe (Anders) 23. aug 2005 kl. 22:37 (CEST)

Billede

Jeg syntes billedet er kedeligt, og de grå aliens forbinder jeg egentlig mere med ufo'er end science fiction. Er der nogen der har et bedre billede? Mit favorit billede ville være i pulp stil. Et rumskib på en fremmed planet i bagrunden, i forgrunden en he-man i rumdragt med en laserpistol i hånden. Ved hans fod, en halvnøgen eksotisk kvinde. Evt. et grønt slimonster ude i siden, som hvor helt beskytter kvinden imod. Se det er rigtig sci-fi! --Per Abrahamsen 23. aug 2005 kl. 22:47 (CEST)

Forfattere

Er Mary Shelley og H.P.Lovecraft virkelig science fiction forfattere? Gal videnskabsmand skaber et moster kan godt regnes for sf, men er vist ret perifær. Og Lovecraft? --Per Abrahamsen 24. aug 2005 kl. 00:58 (CEST)

Historien var tænkt som science fiction, at historen er forældet på flere måder forandre ikke at den var science fiction en gang.Haabet 24. aug 2005 kl. 01:23 (CEST)

Jeg checkede google, og det ser ud til at du har ret m.h.t. Frankenstein. Den byggede på sin tids videnskabelige opdagelser, og var tænkt som en udforskning af deres mulige virkninger, og derfor prototypisk sf. Til gengæld kunne jeg ikke finde nogen der seriøst kategoriserede Lovecraft som sf, undtagen den som lægger al horror og fantasy under sf. Så ham sletter jeg fra listen.--Per Abrahamsen 24. aug 2005 kl. 10:52 (CEST)

Ikke så hurtigt. Lovecraft skrev også en del sf og de fleste af hans historier forsøger han at indeholde horroren i et videnskabeligt univers. Et klart eksempel er hans Venus-historie "In the Walls of Eryx", men jeg vil også kalde fx "At the Mountains of Madness" for sf. Han kaldte selv sin stil for weird fiction, men det siger bare at han spændte videre end udelukkende sf. --Anjoe (Anders) 24. aug 2005 kl. 11:46 (CEST)

Forbedringer

Jeg har omformuleret artiklens indledningsafsnit. Forhåbentligt uden at ændre substansen. Det er ikke et område, jeg er særlig velbevandret i...

Artiklen tegner fint, men jeg mener nu, at den ville have godt af lidt mere gennemskrivning - og også gerne lidt yderligere uddybning, inden den sættes på som dagens (eller ugens) artikel. Så kan den blive rigtig god.

Ellers har jeg bare et par små observationer:

hvorfor ikke bruge "fremskrivning" isf. ekstrapolation?
genren fik sit gennembrud i radioen med Orson Welles berømte radiospil Klodernes kamp (efter H.G.Wells roman), der satte store dele af USA på den anden ende. Det fortjener at nævnes under den historiske gennemgang.
Hører visse pc-spil under genren?

--Sir48 (Thyge) 24. aug 2005 kl. 03:06 (CEST) PS! Og så dækker indledningen ikke rigtigt over værker om slimmonstre - hverken den forrige eller den nye intro.

Det er en udbredt misforståelse at sf handler om fremtiden. At bruge ordet "fremskrivning" i indledningen styrket denne misforståelse, så det er et ord jeg helst vil undgå. Ekstrapolation er det rigtige ord, men måske for indforstået. Jeg prøvede med "forstørret".

Den historiske udvikling relflekterer skreven science fiction, andre genrer har stort set ikke flyttet sig siden pulp tiden. Det er derfor at folk der kun kender sf fra film kan finde på at kalde The Matrix for "dyb og filosofisk". Klodernes Kamp er Wells satiriske kommentar til britisk empirialisme, og passer ikke rigtig ind på det punkt i tidslinien. Men jeg ved ikke hvilket spin på historien Welles brugte i radioudgaven. Måske skulle der være et selvstændigt afsnit om andre medier? Skreven sf er bare det jeg ved mest om, og anser for grundstammen i sf. En anden ting er at opremsningen er idehistorisk og taler om strømninger, snarere end enkeltværker. Måske burde der også være en list af enkeltværker, der har haft stor inflydelse på genren, enten i form af senere værker eller udbredelse.

Mange PC spil foregår i et sf miljø, eller inkorporerer sf elementer (specielt ekstrapoleringer på det militære område). Så ja, de er bestemt med i genren i bred forstand.

Slimmonstre er ofte mutanter eller rumuhyrer, og er således "ekstrapoleringer" fra enten biologi eller rumforskning.

--Per Abrahamsen 24. aug 2005 kl. 10:47 (CEST)

Hej Per Abrahamsen - din ændring til ordet "forstørret" synes jeg gør sætningen til tågesnak. Hvordan "forstørrer" man elementer i videnskaben eller teknologien?

Ekstrapolation og fremskrivning forekommer mig at være samme ord med samme bibetydning i retning af noget lineært. Hverken ekstrapolation eller fremskrivning dækker helt, fordi der sagtens kan gøres helt vilde spring og usandsynlige antagelser. Det havde jeg klaret ved at tilføje sætningen om, at fremskrivningen har vide rammer - også til at medtage det usandsynlige. Det er bedre at uddybe det yderligere end at bruge et andet, uklart ord.

Du gør dig skyldig i en misforståelse eller unøjagtighed, når du skriver, at SF ikke handler ikke om samfund i fremtiden, der er ændret markant på et eller flere punkter. Det gør SF da som hovedregel. Men at SF skal tolkes til at sige noget om tilværelsens vilkår i nutiden er noget helt andet, som også med rette nævnes i artiklen for at tage påpege en almindelig fejltydning. Men det er egentlig en banalitet, for det gælder al god kunst.

Som nævnt brugte jeg ordet "fremskrivning" som en forbedring af ekstrapolation med et uddybende tillæg. Det kan sagtens være, at dette ikke er tilstrækkeligt, men så bør det uddybes mere og ikke erstattes med et tåget udtryk som "forstørret".

Alt i alt vil jeg mene, at din ændring er en forringelse. Hvis min indledning skal rettes, bør det være på en anden måde.

--Sir48 (Thyge) 24. aug 2005 kl. 11:30 (CEST)

Jeg er ubetinget enig i din brug af "fremskrivning" og din begrundelse for den og havde selv tænkt på at indsætte denne ændring. --Troels Nybo 24. aug 2005 kl. 12:03 (CEST)

At skrive "fremskrive" er simpelt, elegant og forkert.

SF historier foregår ofte i fremtiden, det betyder ikke at de handler om fremtiden. Fremtiden er et sted hvor man kan undersøge elementer af nutiden ved at forstørre dem.

Et eksempel er 1984 (George Orwell), hvor overvågningen af borgerne i 1948 i høj grad var forstørret.

Men jeg er heller ikke ubetinget glad for forstørre. Versionen før din ændring var den bedste.

Ekstrapolere betyder i at udtale sig om en funktions værdi udenfor det interval hvor man har målepunkter. Aksen behøver ikke være tid, og værdierne behøver ikke være rimelige. Der er ingen fremskrivning i Star Wars, der foregår for længe siden i en galakse langt væk. Der er derimod en ekstrapolation af rumfart der går fra sateliter og månelandingen til et galaktisk emperie. Der er intet krav i ordet ekstrapolere om at udtalelsen skal være sandsynlig.--Per Abrahamsen 24. aug 2005 kl. 12:47 (CEST)

At bruge "fremskrive" som jeg gjorde - med en yderligere forklaring til afdækning af ordets mangler - er simpelt, elegant og korrekt - for nu at blive i den lettere arrogante sprogbrug.

Hvis forklaringen ikke er tilstrækkelig tydelig, bør den udbygges og ikke forkortes.

Jeg véd godt, hvad "ekstrapolere" indebærer. Og man kan ikke bruge ordet om at komme fra noget kendt og til noget, som er ren fantasi. Fantasi er iøvrigt et ord, som måske kunne bruges i en yderligere uddybning. --Sir48 (Thyge) 24. aug 2005 kl. 13:07 (CEST)

En lille tilføjelse: Du skelner stadig ikke mellem handlingens tid og sted og dens tolkning. --Sir48 (Thyge) 24. aug 2005 kl. 13:12 (CEST)

Den nye formulering hvor vi blot konstaterer en ændring er fin, jeg havde selv noget lignende i tankerne (den engelske side gør det samme). Jeg fjernede diskussion af (manglende) rammer og særkende fra indledningen. Begge er debatteret blandt fans, og egner sig ikke til et indledningsafsnit. De bliver nævnt senere. I stedet flytte jeg diskussionen om markedsføring og oprindelse op fra andet afsnit, i min formulering er den ret ukontroversiel.--Per Abrahamsen 24. aug 2005 kl. 14:27 (CEST)

Lad venligst være at vende tingenen på hovedet. Jeg redegør for mine ændringer - mens du bare fjerner efter forgodtbefindende. Der er ikke noget i mit afsnit, som ikke hører hjemme i en indledning eller som har med debat blandt fans at gøre. Sprogligt er dion rettelse også dårlig --Sir48 (Thyge) 24. aug 2005 kl. 17:26 (CEST)

Min kommentar overfor er fra 14:27. Det er fem sekunder efter at jeg fjernede din tekst om rammer og særkende fra indledningen. Den er også knap to timer før du omgjorde den redigering, uden nogen begrundelse her og med beskrivelsen "Genindsættelse af relevante sætninger i indledningen". Jeg tror på at du oprigtigt mener jeg ikke har begrundet mine ændringer, og at du har begrundet dine, og at det hele derfor skyldes et kommunikationsbrist, snarere end ond vilje. Men jeg har altså efter bedste evne forsøgt at begrunde dem. Hvis du ikke genkender min kommentar af 14:27 som et forsøg på en begrundelse beklager jeg. Jeg vil prøve at uddybe det her:

"Er debateret blandt fans" betyder at hvis den ene sides holdning skal præsenteres, bør det være med en passende "nogle mener at" forbehold for at beskrivelsen skal være ud fra et neutralt synspunkt. Og den anden side bør også repræsenteres. Det mener jeg er alt for omstændigt til et indledningsafsnit, og at vi derfor bør holde os til formuleringer hvor der er konsensus.--Per Abrahamsen 24. aug 2005 kl. 17:45 (CEST)

Her er ikke tale om nogen debat blandt fans. Men noget tyder på, at du forveksler det almindelige danske ord fantasi med fantasy. Hvis der er debat om fantasy, så beskriv gerne synspunkterne nede i artiklen. --Sir48 (Thyge) 24. aug 2005 kl. 17:49 (CEST)

Nej, jeg refererer til skelnen mellem hård og blød science fiction, som bekrevet i artiklen. Din formulering inkluderer blød science fiction. Den hævder også at science fiction handler om nutiden. Det er begge ting synpunkter jeg er enige i, og beskriver længere nede i siden, hvor der er plads til at lægge de forbehold ind som gør at artiklen som helhed er NPOV. Det er den ikke med din indledning.--Per Abrahamsen 24. aug 2005 kl. 18:11 (CEST)

Når du bekræfter, at indledningens beskrivelse af genren dækker både blød og hård SF, så er jeg tilfreds. Det er ikke stedet at udelukke noget. Det ville være POV. Lad os afvente, hvad andre mener. --Sir48 (Thyge) 24. aug 2005 kl. 18:49 (CEST)

Det er heller ikke stedet at inkludere noget som er omstridt. Mange hævder hårdnakket at tro på treenighedsdogmet er et krav for at være kristen. Mange andre hævder lige så hårdnakket at det ikke er et krav. Introduktionen til kristendom skal ikke give den ene eller anden gruppe ret. Det er ikke npov at inkludere alle, når det er omstridt hvem der skal inkluderes.--Per Abrahamsen 24. aug 2005 kl. 19:00 (CEST)

Jeg er enig med Per Abrahamsen. Når definitionen af science fiction er omstridt, skal artiklen (eller dens indledning) ikke favorisere noget bestemt synspunkt i striden, men på neutral måde referere partnernes synspunkter. Jeg foreslår Pers formulering genindsat. Byrial 24. aug 2005 kl. 19:17 (CEST)

Jeg har sjældent set ingenting blæst op til det format. Hvad er det for noget, der er omstridt, og hvad har det med indledningen at gøre? Jeg har set Abrahamsen postulere nogen modsætninger, som jeg aldrig har hørt om noget sted før, og som jeg bestemt ikke dyrker eller har til hensigt at dyrke i indledningen.

Det kunne være rart at se noget dokumentation af, hvordan almindeligt dansk skulle kunne favorisere et eller andet obskurt modsætningsforhold. Eller en dokumentation af, at science fiction-genren defineres anderledes andre steder. Spørgsmålet om religion, treenighed og kristendom har ingen som helst relevans for den her diskussion. Det er rent tidsspilde og forplumring at bringe det på bane. --Sir48 (Thyge) 25. aug 2005 kl. 00:53 (CEST)

Forholdet med de forskellige definitioner af science fiction er uddybet i afsnittet Forholdet til naturvidenskaben. Læs det afsnit, specielt 2. afsnit, 1. punktum. Problemet med din indledningstekst er at den omtaler science fiction på en måde som ikke alle er enige i. Prøv at læse Pers kommentar fra 24. aug 2005 kl. 18:11 (CEST) ovenfor en gang til. Han er enig i det synspunkt som din version af indledningen giver, men problemet er at indledningen vælger side. Du er måske blevet forvirret af at Per er enig i synspunktet, og overset hans argumentation for at synspunktet slet ikke være i indledningen. Byrial 25. aug 2005 kl. 06:34 (CEST)

Det afsnit ser ud til at tage fejl, hvis man går efter en:Hard science fiction, hvor det mere handler om intern konsistens i de fysiske love end om teknologiudvikling. --Palnatoke 25. aug 2005 kl. 08:27 (CEST)

Udtrykket "intern konsistens" bruges om universer hvor de fysiske love er anderledes end i vores univers. Diskussionen om hutigere-end-lyset transport er mere relevant. Men ja, hård science fiction er ligesom science fiction et udtryk hvor mange forskellige definitioner konkurerer, og de to linier jeg skrev om emnet dækker langt fra alle synspunkter. To konkrete eksempler jeg har i tanker er Larry Niven, der i bogen N-Space (tror jeg, det kunne også være i Playgrounds of the Mind) har en anekdote om hans første sf-novelle der handlede om det koldeste sted i solsystemet. Pointen i historien er at dette sted er bagsiden af Merkur, der på det tidspunkt forventedes at have et døgn og et år på samme længde, hvilket vil sige at den samme side altid vendte bort fra Solen. Desværre opdagede man efter at Nivens manuskript var indsendt og før det var publiceret at Merkurs døgn og år ikke var identiske. Niven prøvede skamfuld at trække det tilbage, men han redaktør sagde at det var nok at man troede der var muligt da det blev skrevet, ikke nødvendigvis når det blev trykt. Det andet eksempel er Joseph W. Cambell der ofte bliver citeret for at sige at der er science fiction når en forfatter der selv er kvalificeret inden for feltet, tror det kan lade sig gøre. Han forklarede senere at kvalificeret betød ph.d. niveau. (Niven var så i øvrigt ikke kvalificeret, han har kun en bachelor i matematik). --Per Abrahamsen 25. aug 2005 kl. 14:10 (CEST)

Det egentlige spørgsmål må være om jeg er en idiot og løgner, eller ej. Jeg har været vidne til, og deltager i, mange diskussioner om science fiction. Det er her jeg har det meste af min viden om hvad der er og ikke er konsensus om. Hvis jeg er hvad jeg giver mig ud for, så må mit videneudsagn være nok til hvad der er *ikke* er konsensus om være nok, med mindre det modbygges af mere troværdige vidner (der er mere velbevandrede i science fiction kulturen end mig) eller anden dokumentation. Hvis jeg derimod er en idiot og løgner, vil det bedste nok være at revertere artiklen (bortset fra indledningen) til sådan som den var før jeg fik fingrene i den. På nuværende tidspunkt har jeg skrevet stort set al resten af teksten.--Per Abrahamsen 25. aug 2005 kl. 14:10 (CEST)

Sir48: redigeringskrig

Jeg har ingen intentioner om at gå ind i en redigeringskrig med Sir48. I min kommentar lige overfor (dateret 24. aug 2005 kl. 14:27 (CEST)) begrundede jeg nogle ændringer i indledningen. Dem har Sir48 omgjort uden at kommentere her. Jeg genindsatte dem, og indsatte en html kommenter på selve artikelsiden i det håb om at han blot havde overset begrundelsen. Den blev også fjernet, med en påstand om at mine ændringer er umotiverede. Jeg ved ikke hvad yderligere jeg kan gøre.--Per Abrahamsen 24. aug 2005 kl. 17:31 (CEST)

Jeg overser ingen begrundelse, og overser heller ikke dine gentagne indsættelser af POV-holdninger skjult i artiklen. Jeg har gentagne gange forsøgt at forbedre artiklens indledning, og du barberer korrekte sætninger væk uden videre. Din kommentar er ingen begrundelse overhovedet. Du har gentagne gange fremført, at sf vedrører nutiden - og når jeg så sætter det synspunkt ind, så sletter du det uden diskussion. Du er velkommen til at fremsætte ændringsønsker her, så kan andre være med til at bedømme dem. Jeg gør det samme. --Sir48 (Thyge) 24. aug 2005 kl. 17:43 (CEST)

Se mit svar af 17:45 i "Forbedringer". --Per Abrahamsen 24. aug 2005 kl. 17:48 (CEST)

Karakterorienteret?

Kaare skriver at karakterorienteret bør være figur- eller personorienteret. Jeg er ikke sikker på at han har ret. Det er rigtigt at man på dansk vil tale om figurerene i en historie, og ikke karaktererne. Det sidste er en dårlig oversættelse fra engelsk "character". Men på den anden side vil man snakke om karakterroller, ikke figur og eller personroller. Og man vil snakke om figurernes karakter. Er det ikke den vi undersøger når vi har en "character oriented" tilgang til litteratur?

På den anden side, google giver 1 hit på figurorienteret, 4 på karakterorienteret, og 300+ på personorienteret. Mest i forbindelse med personorienteret pleje eller sagsbehandling. Selv når man inkluderer "litteratur" refererer personorienteret som oftest til at man organiserer efter forfatter snarere end efter emne. Men i det mindste er personorienteret et ord, uanset hvad det betyder, så det bør vi nok bruge.--Per Abrahamsen 24. aug 2005 kl. 18:02 (CEST)

H.C. Andersen

H. C. Andersen skrev egentlig science fiction i form af to noveller nemlig Om Aartusinder (1853) og Den store Søslange (1872)

Snarere end Den store Søslange fortjente Lykkens Kalosker (1838) at nævnes. Heri forekommer både en rejse bagud i tiden (til kong Hans' dage) og en rejse til Månen. -- Sebastjan 23. maj 2006 kl. 09:40 (CEST)