Copenhagen Pride
Copenhagen Pride | |
---|---|
Generelle informationer | |
Type | Festival |
Interesse | LGBT |
Hjemsted | København, Danmark |
Grundlagt | 1996 |
Nøgleperson | Forperson Benjamin Hansen (2024- ); Sekretariatschef Steve Taylor (2022- ) |
Eksterne henvisninger | |
copenhagenpride.dk | |
CVR-nummer | 26121000 |
Copenhagen Pride er en LGBT- og menneskerettighedsfestival, der afholdes hvert år i august i København. Festivalen åbner normalt om tirsdagen i Pride-ugen, og kulminerer om lørdagen med en parade. Fra 2009 har paraden gået ruten fra Frederiksberg Rådhus til Københavns Rådhusplads og markerer afslutningen af festivalen. I 2019 var der omtrent 35.000 deltagere i paraden, og det estimeres, at op mod 300,000 mennesker var på gaden for at opleve den.[1] I 2021 bliver København vært for årets World Pride, og det forventes, at flere end 60.000 mennesker vil slutte sig til paraden det år.[2]
Historie
[redigér | rediger kildetekst]Allerede i begyndelsen af 1970'erne, blev der afholdt mindre pride-arrangementer i København[3]. Copenhagen Pride begyndte i 1996, da København var Europæisk Kulturby og hjemsted for årets Europride. Fra 1998 kaldtes festivalen Mermaid Pride og i 2004 skiftede den navn til Copenhagen Pride. Fra 1999 blev Priden flyttet fra juni til august. I 2001 var der en episode, hvor nogle unge rødder kastede med sten efter priden, som den gik ned ad Nørrebrogade, det blev løst med dialog mellem Pride-arrangører, politiet og drengenes forældre.[4] I 2009 voksede priden sig endnu større i anledning af World Outgames med sport, kultur og konference.[5]
Winter Pride
[redigér | rediger kildetekst]I februar 2015 blev den første Copenhagen Winter Pride afholdt, og det er sidenhen blev til en årlig tradition. Fokus under Winter Pride er at komme hinanden nær indendøre, og programmet byder på en lang række debatter, foredrag og aktiviteter, som giver LGBTQIA+ miljøet mulighed for at mødes og socialisere. Traditionelt set er ugen blevet rundet af med en fest i Pumpehuset, men i 2020 bliver festen for første gang arrangeret af de to fest-koncepter FAMiLiA og EURYDICE, som begge har rødder i LGBTQIA+ miljøet.
Ruten
[redigér | rediger kildetekst]Den første københavnske pride fandt sted lørdag d. 29. juni 1996 med start kl. 20 og var samtidig den fælleseuropæiske Europride. Den gik fra Frederiksberg Runddel ad Frederiksberg Allé og Vesterbrogade og sluttede på Rådhuspladsen.
I 1997 var der ikke noget pride-optog, men i stedet arrangerede den nystiftede forening Mermaid Pride en stationær kulturfestival i Ørstedsparken.
Fra 1998 til 2000 var pridens start ved Landbohøjskolen på Frederiksberg, hvorfra den gik ad Falkoner Allé, Frederiksberg Allé og Vesterbrogade over H. C. Andersens Boulevard og Stormgade til Christiansborg Slotsplads.
I 2001 flyttede priden til Nørrebro, hvor den d. 18. august kl. 14 startede på Borgmestervangen ved Nørrebro Station og gik ned ad Nørrebrogade, over Dronning Louises Bro, ad Nørre Søgade og Gyldenløvesgade, over Jarmers Plads til Rådhuspladsen. På Nørrebrogade blev der to gange kastet sten mod optoget, men politiet fik det hurtigt stoppet.[6]
I 2002 gik priden samme rute som året før.
I 2003-2005 blev startstedet flyttet til parkeringspladsen ved Nørrebrohallen for at få plads til de stadig flere vogne i optoget, men ruten var ellers den samme.
I 2006 ville man prøve noget nyt, og derfor startede priden ved Nordre Toldbod, gik ad Esplanaden, over Kongens Nytorv og endte på Rådhuspladsen.
Den nye rute var dog en begrænset succes, så i 2007 vendte priden tilbage til den tidligere rute fra Nørrebrohallen. Den samme rute blev anvendt i 2008.
I 2009 skulle World Outgames holdes i København, og derfor var priden meget større end tidligere. Samtidig var arbejdet med Den Røde Plads gået i gang, så der ikke var plads til de mange vogne. Derfor startede priden i stedet ved Frederiksberg Rådhus, hvorfra den gik ad Falkoner Allé og Jagtvej og herfra slog ind på den tidligere rute ad Nørrebrogade og endte på Rådhuspladsen.
I 2010 var renoveringen af Nørreport Station begyndt og gav vanskeligheder, og sammenholdt med de gode erfaringer fra det foregående års samarbejde med Frederiksberg Kommune gjorde dette, at man valgte at lægge ruten helt om, så man i stedet gik fra Frederiksberg Rådhus ad Pile Allé og Vesterbrogade til Rådhuspladsen.
I 2011 startede man igen fra Frederiksberg Rådhus og gik ad Allégade, Pile Allé og Vesterbrogade indtil Tivoli, hvor man drejede til venstre ad Hammerichsgade, krydsede Jarmers Plads og herefter fulgte Vester Voldgade til Rådhuspladsen.
Samme rute blev anvendt i årene 2012–2016.
I 2017 var der vejarbejde på ydre dele af Vesterbrogade, så derfor drejede optoget fra Allégade ned ad Frederiksberg Allé (i stedet for Pile Allé), men fra Sankt Thomas Plads gik optoget igen ud på Vesterbrogade og fortsatte af samme rute som de tidligere år.
Den nye rute ad den brede Frederiksberg Allé blev populær og blev brugt også ved optogene i 2018 og 2019.
Happy Copenhagen
[redigér | rediger kildetekst]I 2015 blev organisationen Happy Copenhagen stiftet i et samarbejde mellem Copenhagen Pride og PanIdræt. Happy Copenhagen blev stiftet med det formål, at bringe EuroGames og World Pride til København i 2021 som et "mega-event" med titlen Copenhagen 2021.[7] I juni 2019 blev stafetten overrakt til Copenhagen Pride under World Pride i New York.
Eventet bliver en kombination af Pride, menneskerettigheder, kultur, og sport og vil inkludere både hovedstadsområdet og Malmø. Projektet er støttet af af Københavns Kommune og Region Hovedstaden.
Forpersoner
[redigér | rediger kildetekst]- 1994 Joakim Larsen
- 1995–96 talspersoner: Alis Engberg & Michael Nord
- 1999: Alis Engberg
- 2000: Stine Ringvig
- 2001: Klaus Bondam
- 2002: Helle Cobold/John Møgelvang
- 2003 - 2004: John Bertelsen
- 2004 - 2006: Thomas Bilgram
- 2007: Morten Hougaard
- 2008: Martin Fønss Dufke
- 2008 - 2013: Ole Santos
- 2013 - 2021: Lars Henriksen
- 2021 - 2024: Politisk forperson Lars Henriksen og Organisatorisk Forperson Benjamin Hansen
- Fra 2024: Benjamin Hansen
Værter
[redigér | rediger kildetekst]Værter for forskellige shows i løbet af Pride-ugen.
- 2007: Audrey Castañeda[8]
- 2008: Audrey Castañeda[8]
- 2009: Audrey Castañeda, Dan Rachlin[8], Jim Lyngvild[9]
- 2010: Jim Lyngvild[9]
- 2011: Jim Lyngvild[9], Julie Berthelsen[10]
- 2012: Jim Lyngvild[9], Julie Berthelsen[11]
- 2013: Camilla Ottesen[9], Raz, Michael Carøe, Bill Holmberg[12]
- 2014: Christian Vincent[13], Glamboy P (Patrick Spiegelberg), Megan Moore, Christina Bjørn[14]
- 2015 Winter Pride: Glamboy P (Patrick Spiegelberg), Megan Moore[15]
- 2015: Patrick Spiegelberg, Megan Moore, Christina Bjørn
- 2016: Ole Henriksen[16][17]
- 2017: Sofie Linde
- 2018: Abdel Aziz Mahmoud
- 2019: Sara Bro
- 2020 Veninderne, Megan Moore og May Lifschitz
Officielle Pride-sange
[redigér | rediger kildetekst]Pride-sangen er en sang, der hvert år fra 2009-2016 er udvalgt til at repræsentere Copenhagen Pride.
- 2009: Arnar Thor Vidarsson – "Pride"[18][19]
- 2010: Annikafiore – "Forbidden Love"[20]
- 2011: Hera Björk – "Feel the Love Tonight"[21]
- 2012: Claus Nors feat. Julie Berthelsen – "Movin' to the Groovin'"[11]
- 2013: Army of Lovers – "Crucified (2013)"[22]
- 2014: Lucaléy – "Dance To The Drum Of Our Hearts"[23]
- 2015: Patrick Spiegelberg – "Dig og mig mod verden"[24]
- 2016: Jonas Hedquist – "Survivors"[25]
Optrædende
[redigér | rediger kildetekst]Musikere og andre optrædende, der har optrådt i forskellige shows af Copenhagen Pride:
- 2010: Vengaboys, Patrick Spiegelberg, Ida Corr, Great Garlic Girls, AnnikaFiore, Matilde, RebeccaMaria, Katrine Brøndsted, Karen, Thomas Holm, Silas & Kat, Camille Jones, Apollo, Rune RK, Dan Rachlin[26]
- 2011: Laust Sonne, Rasmus Walther, Hera Björk, Electric Lady Lab, Erann DD, Joey Moe, Cecilie Fleur, Rune RK, CVlara Sofie, Morten Breum, Xander, Sarah, Nicoline Toft, Rasmus Thude, Alexander Brown, Morten Hampenberg og Yepha[10]
- 2012: Hera Björk, Infernal-duoen Paw & Lina, Rune RK, Jean von Baden, Rosa Lux, Alberte og Josefine Winding, George Michael Jam[27]
- 2013: Army of Lovers, Hera Björk, Emmelie de Forest, BLITZKIDS mvt., Le Freak, Zahra, Shila Mariposa + DJ Kelde, Unico feat. Nanamarie, Lynx & Pico feat. Glamboy P (Patrick Spiegelberg), Martin Kundsen, Kat Stephie Holst & DJ Kende, David Jay, 8Ball feat. Gustav, Michael Carøe, Juanna ft. DanyComaro, DeeJay Mikael Costa, A Friend in London[12]
- 2014: DJ Tonny Liljenberg, Thomas Buttenschøn, Lucaléy, Sada Vidoo, World of Girls, Garek, Mettro, Silje Svea og Lynx, Our Lady J, Basim, Zindy, Sassa, Holestar, Campari Camping, Luux, Cisilia, Hector Lopez, Sy Lee, Annella Zarina Luckcrown, Scarletta Jackson, Miss Divet, Glamboy P (Patrick Spiegelberg), Megan Moore, Pink Pistols, Hvide Løgne, Chili Goes Chili, Fjer, Amanda Wium, Freja Kirk, Tek Yon, DJ Mai Schaarup, Conchita Wurst[28]
- 2015 Winter Pride: Glamboy P (Patrick Spiegelberg), DJ Tonny Liljenberg, Betty Bronx[29], Christina Chanée, Harley Queen
- 2015: Thomaz, Rickard Söderberg, Magnus Carlsson, Anna Book,[30] Silje Svea & Lynx, Jonas Hedqvist, Ida Corr, Dj Dragdaddy & The C.U.N.T. Collective, Clara Sofie, Patrick Spiegelberg, Campari Camping, Thomas Madvig & Simon Witzansky, Borneland - live, Megan Moore, Steed Lord, Bronx & Ashibah, MNEK, DJ Robin Skouteris[31], Lighthouse X, O’HARA feat. Ramona Macho, Danny Polaris, Scarlette, Royal Feet Factory, Vinnie Who, Glitter Boys vs. Witzansky[32]
- 2016: Big Dipper Band, Lighthouse X, Anne Herdorf, Signe Spang Colding, Lise Haavik, Susanne Overgaard, Karina Willumsen, Opus Pokus, Jonas Rosé, Efter Festen, Erika Kulnys, Danny Polaris, Amanda Wium, David Lavi, Fallulah, Alex Palmeiri, Megan Moore, Alaska Thunderfuck, DJ Hansell, Leyva, Jonas Hedqvist, Madlick, Lux & Witzansky, Bjørnskov, Dragdaddy & The C.U.N.T, Collective, Mendoza, Kings of the Universe.
- 2017: Big Dipper Band, Sanne Amanda Sommer, We Do Madonna, Me Jane, Sam & Sky, Kuuk, Nils Bech, Cloudbusting, Sada Vidoo, Rest in Beats, Bryan Rice, Shelly & Rotem, Royal Feet Factory, Nabiha, DJ Undress, Katya Zamolodchikova, DJ Gul, Thanks, Aliium, Ida Kudo, DJ Entree, Tinus, Disturbing Business, Aura, Anja Nissen, Oharasound & Ramona Macho, DJs Witzansky & Madvig, Malte, Dragdaddy and the C.U.N.T Collective, Peaches, DJ Robin Skouteris
- 2018: Big Dipper Band, Me Jane, Silas Holst & The Flamingo Orchestra, Annie Heger, Sigmund, Feel Freeze, Theo X, Jeanett Albeck, Ramona Macho & Rosa Lux, Anne Linnet, DJ Wonderboy CPH, Megan Moore, Glitter Boys, DJ Gul, Lucas, Moody, Housefrau, Ivy, Iris Gold, Jonezy, Ida Corr, Kill J, L.I.G.A, Attention Whores, Mendoza, Zebra Katz, Robin Skouteris
- 2019: Stockmann Stage, Birthe Kjær & Feel Good Band, Hvide Løgne, David Bowie Tribute, Karina Willumsen, Jonas Hedquist, Kristian Kjærlund feat Anne Rani, Lydmor, Neigh, Tina Dickow, DJ Wonderboy CPH, Vivacious, DJ Gul, Lydia, Carlos & Selma, Elba, Betty Bitschlap, DJ Nah Care, Rebecca Lou, Hoison Bascoe, Yakuza, Bronx & Ashibah, Infernal, Robin Skouteris
Kilder
[redigér | rediger kildetekst]- ^ "Farverig og flot Copenhagen Pride parade 2019". oaonline.dk. 19. august 2017. Hentet 11. februar 2020.
- ^ WorldPride | Copenhagen 2021
- ^ Pridens historie i Danmark outandabout.dk. Hentet 22. juni 2020.
- ^ "Stenkast ødelagde bøsseparade". 2200.dk. Arkiveret fra originalen 15. september 2016. Hentet 22. august 2016.
- ^ "LGBT historie i Danmark". lgbt.dk. Arkiveret fra originalen 30. maj 2019. Hentet 8. marts 2015.
- ^ Stenkast mod homoseksuelle i København (jp.dk, 18. august 2001)
- ^ https://issuu.com/happycopenhagen, /docs/copenhagen2021
- ^ a b c "Audrey Castañeda og Dan Rachlin fejrer retten til at elske". www.out-and.about.dk. Hentet 7. marts 2015.
- ^ a b c d e Tommy Grøn. "Homofejden fortsætter: Jim Lyngvild fyret som Mr. Gay-dommer". politiken.dk. Hentet 8. marts 2015.
- ^ a b Siri Holm. "Copenhagen Pride Week har masser af musik". gaffa.dk. Arkiveret fra originalen 26. marts 2015. Hentet 7. marts 2015.
- ^ a b Marie Nielsen. "Nu er den officielle Pride sang 2012 her". www.xq28.dk. Hentet 7. marts 2015.
- ^ a b "MrGay.dk finaleshow ved Copenhagen Pride på Rådhuspladsen 23 august 2013". copenhagen.gaycities.com. Hentet 7. marts 2015.
- ^ Kenneth Kjæp Larsen. "Lokal vært for Copenhagen Pride". folketindende.dk. Hentet 7. marts 2015.
- ^ "Formanden er ikke Gud, meen!". xq28.dk. Hentet 7. marts 2015.
- ^ "Winter Pride Reception & Kick-off 2015". allevents.in. Arkiveret fra originalen 4. marts 2016. Hentet 7. marts 2015.
- ^ Pride-vært Ole Henriksen: Jeg føler mig forpligtet til at hjælpe folk ud af skabet | Kultur | DR. Tilgået 2016-08-20.
- ^ "Her er programmet for Copenhagen Pride 2016 - Nationalt | www.b.dk". Hentet 2016-08-20.
- ^ Tejs O. T. Lindhardt. "Hør den officielle Pridesang her". www.profil-haderslev.dk. Hentet 7. marts 2015.
- ^ "Pride (Official Gaypride Song of Copenhagen 2009)". www.amazon.co.uk. Hentet 7. marts 2015.
- ^ Frank Holm. "Copenhagen Pride 2010 skudt i gang". www.profil-haderslev.dk. Arkiveret fra originalen 3. marts 2016. Hentet 7. marts 2015.
- ^ Marie Nielsen. "Dansk Copenhagen Pride sang". www.xq28.dk. Hentet 7. marts 2015.
- ^ "Army of Lovers: 'Crucified 2013′ (new single and video!)". www.scandipop.co.uk. Hentet 7. marts 2015.
- ^ "Årets officielle temasang for Copenhagen Pride er på gaden". www.homotropolis.com. Arkiveret fra originalen 16. februar 2021. Hentet 7. marts 2015.
- ^ Frank Holm. "Hør årets pride-sang". www.out-and-about.dk. Hentet 6. marts 2015.
- ^ Video: Hør årets officielle Pride sang live fra ‘From Sweden with Love’, tilgået 2016-08-20.
- ^ Rolf Larsen. "Copenhagen Pride Parade og show på Rådhuspladsen". netavisen-sjaelland.dk. Hentet 7. marts 2015.
- ^ "Klar til lørdagens parade og pridefester?". www.homotropolis.com. Arkiveret fra originalen 4. marts 2016. Hentet 7. marts 2015.
- ^ "Copenhagen Pride Show 2014". copenhagen.gaycities.com. Hentet 7. marts 2015.
- ^ "Very first Copenhagen Winter Pride Reception". meetup.com. Hentet 2. april 2015.
- ^ "Tirsdag 11/8". copenhagenpride.dk. Arkiveret fra originalen 2. august 2015. Hentet 2. august 2015.
- ^ "Lørdag 15/8". copenhagenpride.dk. Arkiveret fra originalen 2. august 2015. Hentet 2. august 2015.
- ^ "Under the Rainbow - Pride Edition 2015". Hentet 2. august 2015.
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]