Spring til indhold

Suppeskildpadde

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Chelonia)
Suppeskildpadde
En suppeskildpadde svømmer over et koralrev på Hawaii
En suppeskildpadde svømmer over et koralrev på Hawaii
Bevaringsstatus

Truet  (IUCN 3.1)[1]
Ugyldigt statussystem [2]
Videnskabelig klassifikation
DomæneEukaryota
RigeAnimalia (Dyr)
RækkeChordata (Chordater)
KlasseReptilia (Krybdyr)
OrdenTestudines (Skildpadder)
OverfamilieChelonioidea (Havskildpadder)
FamilieCheloniidae
SlægtChelonia
Brongniart, 1800
ArtL. mydas
Videnskabeligt artsnavn
Chelonia mydas
(Linnaeus, 1758)
Hjælp til læsning af taksobokse

Suppeskildpadde (Chelonia mydas) er en art havskildpadde i familien Cheloniidae. Det er den eneste art i slægten Chelonia.[3] Dens udbredelsesområde strækker sig gennem tropiske og subtropiske have i hele verden, med to forskellige bestande i Atlanterhavet og Stillehavet, men den findes også i Det Indiske Ocean.[4][5]

Suppeskildpadens fladtrykte krop er dækket af et stort, dråbeformet rygskjold. Den har et par store paddellignende luffer. Det er normalt lys i farven, selvom dele af skjoldet i de østlige Stillehavsbestande kan være næsten sorte. I modsætning til andre medlemmer af samme familie, såsom ægte karette, er suppeskildpadden mest planteædende. De voksne lever normalt i lavvandede laguner hvor de hovedsageligt lever af forskellige arter af havgræs.[6] Skildpadderne bider spidserne af havgræssets blade, hvilket holder det sundt.

Ligesom andre havskildpadder vandrer suppeskildpadder over lange afstande mellem fødeområder og klækningsstrande. Mange øer over hele verden er kendt som Skildpaddeøen på grund af grønne havskildpadder fordi suppeskildpadden yngler på strandene. Hunnerne kravler ud på strandene, graver reder og lægger æg i løbet af natten. Senere kommer unger frem op og kravler ud i vandet. De, der når modenhed, kan leve op til 90 år i naturen.[4]

Suppeskildpadde er opført som truet af IUCN og CITES og er beskyttet mod udnyttelse i de fleste lande.[7] Det er ulovligt at indsamle, skade eller dræbe dem. Desuden har mange lande love og forordninger, der beskytter yngleområderne. Men skildpadder er stadig i fare på grund af menneskelig aktivitet. I nogle lande bliver skildpadder og deres æg stadig jaget som føde. Forurening skader indirekte skildpadder på både populations- og individniveau. Mange skildpadder dør efter at være blevet fanget i fiskenet. Derudover forårsager ejendomsudvikling ofte tab af levesteder ved at fjerne redestrande.

Taksonomi

[redigér | rediger kildetekst]

Suppeskildpadde er medlem af stammen Cheloniini.[8] En undersøgelse fra 1993 afklarede status for slægten Chelonia i forhold til de andre havskildpadder. De kødædende Eretmochelys, Caretta og Lepidochelys blev henført til stammen Carettini. De planteædende Chelonia fik status som en egen slægt, mens Natator var fjernede beslægtet med de andre slægter end tidligere antaget.[9]

Arten blev oprindeligt beskrevet af Carl von Linné i hans skelsættende 10. udgave af Systema Naturae fra 1758 som Testudo mydas.[10] I 1868 navngav Marie Firmin Bocourt en bestemt art af havskildpadde Chelonia agassizii,[11][12] til ære for den schweizisk-amerikanske zoolog Louis Agassiz.[13] Denne "art" blev omtalt som "sort havskildpadde".[14] Senere forskning fastslog, at Bocourts "sorte havskildpadde" ikke var genetisk forskellig fra C. mydas og dermed taksonomisk ikke en separat art.[15] Disse to "arter" blev derefter forenet som Chelonia mydas, og populationerne fik status som underarter: C. mydas mydas henviste til den oprindeligt beskrevne population, mens C. mydas agassizi kun henviste til Stillehavsbestanden kendt som Galápagos grønne skildpadde.[16][17] Denne underopdeling blev senere erklæret ugyldig, og alle artens medlemmer blev derefter betegnet Chelonia mydas.[3] Det ofte nævnte navn C. agassizi forbliver et ugyldigt juniorsynonym for C. mydas.

På engelsk betegnes suppeskildpadden som "grøn havskildpadde" (green sea turtle). Det henviser ikke til grøn ydre farve hos skildpadden, men kommer fra den grønlige farve på skildpaddernes fedt, som kun findes i et lag mellem deres indre organer og deres skjold.[18]

Beskrivelse

[redigér | rediger kildetekst]
Drawing of turtle carapace and plastron showing respectively, vertebral, costal, marginal, and supracaudal and intergular, gular, pectoral, abdominal, humeral, femoral, anal, axillary (anterior inframarginal), and inguinal (posterior inframarginal) shields
Opbygning af skjoldet
Udstoppet skjold af suppeskildpadde

Dens udseende er som en typisk havskildpadde. Suppeskildpadden har en affladet krop, et næbbet hoved for enden af en kort hals og paddellignende lemmer, der er veltilpassede til svømning.[19] Voksne suppeskildpadder vokser bliver op til 1,5 m lange.[20] Gennemsnitsvægten for voksne individer er 68-190 kg og den gennemsnitlige skjoldlængde er 78-112 cm.[21] Ekstraordinært store eksemplarer kan veje 315 kg eller endnu mere, og den største kendte suppeskildpadde, man kender vejede 395 kg og havde et rygskjold som målte 153 cm i længden.[22]

Anatomisk set er der nogle få karakteristika, der adskiller suppeskildpadden fra andre medlemmer af dens familie. I modsætning til sin nære slægtning ægte karette er suppeskildpaddens snude meget kort, og dens næb er uden kroget. Halsen kan ikke trækkes ind i skjoldet.[23] Skildpaddens overkæbe har en dentikuleret (takket) kant, mens underkæben har stærkere, savtakket og mere defineret dentikulation. Oversiden af skildpaddens hoved har et enkelt par præfrontale skæl. Dens rygskjold er sammensat af fem centrale plader flankeret af fire par plader mod siderne. På undersiden har suppeskildpadden fire par plader, der dækker området mellem skildpaddens ryg- og bugskjold. Voksne suppeskildpadders forben har kun en enkelt klo (i modsætning til den ægte karettes to), selvom en anden klo nogle gange er fremtrædende hos unge eksemplarer.[24]

Skildpaddens skjold har forskellige farvemønstre, der ændrer sig over tid. Unger af suppeskildpadden har ligesom andre havskildpadder for det meste sorte rygskjolde og lyse bugskjolde. Ungskildpaddernes rygskjold bliver mørkebrunt til olivenfarvet, mens de voksne skildpadders rygskjold enten er helt brunt, plettet eller marmoreret med brogede stråler. På undersiden er skildpaddens bugskjold gult. Suppeskildpaddens ben er mørke og med gule områder, og de er normalt markeret med en stor mørkebrun plet midt på hvert ben.[4][25]

Udbredelsesområde

[redigér | rediger kildetekst]
Ynglepladser for suppeskildpadder

Suppeskildpadde udbredelsesområde strækker sig over tropiske og subtropiske oceaner i hele verden. De to største underpopulationer er den atlantiske og den østlige Stillehavspopulationer. Hver bestand er genetisk forskellig og sine egne yngle- og fødeområder inden for bestandens kendte udbredelsesområde.[4] En af de genetiske forskelle mellem de to underpopulationer er den type af mitokondrie-DNA, der findes i individernes celler. Individer fra ynglepladser i Atlanterhavet og Middelhavet har en fælles type mitokondrie-DNA, mens individer fra Stillehavet og Det Indiske Ocean har en anden type mitokondrie-DNA.[26] Deres oprindelige udbredelsesområde omfatter tropiske til subtropiske farvande langs kontinentale kyster og øer mellem 30°N og 30°S. Da suppeskildpadder er en migrerende art, strækker deres globale udbredelse sig ud i det åbne hav. Forskellene i mitokondrie-DNA skyldes sandsynligvis, at populationerne er isoleret fra hinanden af sydspidserne af både Sydamerika og Afrika, hvor der ikke noget varmt vand som suppeskildpadderne kan vandre igennem. Det anslås, at suppeskildpadden lever i kystområder i mere end 140 lande med ynglepladser i over 80 lande verden over hele året. På USA's Atlanterhavskyst kan man finde suppeskildpadder fra Texas og nordpå til Massachusetts. På USA's stillehavskyst er fundet fra det sydlige Californien til den sydligste spids af Alaska. De største bestande af grønne havskildpadder inden for USA's kystlinje findes på Hawaii-øerne og i Florida. Globalt set findes de største bestande i Great Barrier Reef i Australien og Det Caribiske Hav.[27]

Galleri

[redigér | rediger kildetekst]
  • Green sea turtle swimming over the sand plateau at playa Grandi, Curaçao
    Suppeskildpadde som svømmer over sandplateauet ved Playa Grandi, Curaçao
  • Female returning to the sea after nesting in Redang Island, Malaysia
    Hun vender tilbage til havet efter atredebygning på Redang Island, Malaysia
  • Photo of two swimming turtles
    Umodne hawaiianske suppeskildpader
  • Photo of swimming turtle at twilight
    Svømning i et mexicanskkoralrev
  • Photo of turtle walking on beach
    På vej mod havet på en strand ved Pu'uhonua o Honaunau National Historical Park
  • Green sea turtle near Marsa Alam, Egypt
    Suppeskildpadde nær Marsa Alam, Egypten
  • Green sea turtle near Marsa Alam, Egypt
    Suppeskildpadde nær Marsa Alam, Egypten
  • Green sea turtle
    Suppeskildpadde
  • Coming up for a breath
    Kommer op for at trække vejret
  • A green sea turtle at Key West, US
    En suppeskildpadde ved Key West, USA

Referencer

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ Seminoff, J.A.; et al. (Southwest Fisheries Science Center, U.S.) (2004). "Chelonia mydas". IUCN's rødliste over truede arter. 2004: e.T4615A11037468. doi:10.2305/IUCN.UK.2004.RLTS.T4615A11037468.en. Hentet 12. november 2021.
  2. ^ "Appendices | CITES". cites.org. Hentet 2022-01-14.
  3. ^ a b "Chelonia mydas". Integrated Taxonomic Information System. Hentet 21. februar 2007.
  4. ^ a b c d "Green Sea Turtle (Chelonia mydas)". National Geographic – Animals. National Geographic Society. 29. december 2005. Arkiveret fra originalen 2007-02-05. Hentet 21. februar 2007.
  5. ^ Ferri, Vincenzo (2002). Turtles & Tortoises. Buffalo, New York: Firefly Books. ISBN 978-1-55209-631-4.
  6. ^ "Green Sea Turtle – Chelonia mydas japonica". Turtles of Pakistan. Wildlife of Pakistan. 2003. Hentet 21. februar 2007.
  7. ^ "Green sea turtle".
  8. ^ Aplin, K.P.; Smith, L.A. (2001). "Checklist of the frogs and reptiles of Western Australia" (PDF). Records of the Western Australian Museum Supplement. 6 (3): 51-74. doi:10.18195/issn.0313-122x.63.2001.051-074. Hentet 10. november 2022.
  9. ^ Bowen, Brian W.; Nelson, William S.; Avise, John C. (15. juni 1993). "A Molecular Phylogeny for Marine Turtles: Trait Mapping, Rate Assessment, and Conservation Relevance". Proceedings of the National Academy of Sciences of the United States of America. 90 (12): 5574-5577. Bibcode:1993PNAS...90.5574B. doi:10.1073/pnas.90.12.5574. PMC 46763. PMID 8516304.
  10. ^ "Testudo mydas". Integrated Taxonomic Information System. Hentet 23. februar 2007.
  11. ^ Chelonia agassizi Chelonia agassizi er en almindelig fejlskrivning af dette takson.
  12. ^ "Chelonia agassizi". Integrated Taxonomic Information System. Hentet 23. februar 2007.
  13. ^ Beolens B, Watkins M, Grayson M (2011).
  14. ^ "Chelonia agassizii". Integrated Taxonomic Information System. Hentet 23. februar 2007.
  15. ^ Karl, Stephen H.; Brian W. Bowen (1999). "Evolutionary Significant Units versus Geopolitical Taxonomy: Molecular Systematics of an Endangered Sea Turtle (genus Chelonia)". Conservation Biology. 13 (5): 990-999. Bibcode:1999ConBi..13..990K. doi:10.1046/j.1523-1739.1999.97352.x. S2CID 85192260.
  16. ^ "Chelonia mydas agassizi". Integrated Taxonomic Information System. Hentet 23. februar 2007.
  17. ^ "Chelonia mydas mydas". Integrated Taxonomic Information System. Hentet 23. februar 2007.
  18. ^ "green turtle". Marine Turtles. Marine Conservation Society. 2007. Arkiveret fra originalen 22. august 2007. Hentet 30. august 2007.
  19. ^ "Green sea turtle (Chelonia mydas)". North Florida Field Office. United States Fish and Wildlife Service. 29. december 2005. Arkiveret fra originalen 29. juni 2017. Hentet 21. februar 2007.
  20. ^ Kindersley, Dorling (2005). Animal. New York City: DK Publishing. ISBN 978-0-7894-7764-4.
  21. ^ "SEA TURTLES - Physical Characteristics". Arkiveret fra originalen 2013-07-28. Hentet 2012-04-03.
  22. ^ "Species Fact Sheet: Green Sea Turtle". Caribbean Conservation Corporation & Sea Turtle Survival League. Caribbean Conservation Corporation. 29. december 2005. Arkiveret fra originalen 24. februar 2007. Hentet 22. februar 2007.
  23. ^ "National Geographic". Green Sea Turtle. 11. april 2010. Arkiveret fra originalen 23. januar 2010.
  24. ^ "Green Sea Turtle". MarineBio.org. 21. maj 2007. Hentet 2. september 2007.
  25. ^ Boulenger, G. A. (1890). The Fauna of British India, Including Ceylon and Burma: Reptilia and Batrachia. London: Taylor & Francis. s. 541. ISBN 978-0-548-96848-2.
  26. ^ Bowen, B.W., Meylan, A.B.; Ross, J.P.; Limpus, C.J.; Balazs, G.H.; Avise, J.C..
  27. ^ Spotila, J. (2004). Sea Turtles: A Complete Guide to their Biology, Behavior, and Conservation. Baltimore, MD: Johns Hopkins University Press.
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Suppeskildpadde&oldid=11830741"