Spring til indhold

Carl Quist Møller

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Carl Quist Møller
Personlig information
Født24. juni 1964 (60 år)
FarFlemming Quist Møller
Uddannelse og virke
BeskæftigelseTv-skuespiller, filmskuespiller, stemmeskuespiller, animator, skuespiller, komponist, trommeslager Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Carl Quist Møller (født 24. juni 1964) er en dansk forfatter, tegner, illustrator, animator, skuespiller og trommeslager. Han er søn af tegneren og forfatteren Flemming Quist Møller.

Carl Quist Møller blev uddannet animator fra Dansk Tegnefilm Kompagni hos Jannik Hastrup og gik herefter på "Tegning og grafik"-linjen på Danmarks Designskole i København.

Blandt Carl Quist Møllers mest omtalte tegninger er Jungledyret Hugo, men det er ikke det eneste dyr i Carl Quist Møllers verden. Den indeholder også dyr som Dovendyret Erna, Brøleaben Ebbe og Ællingen Ægir, der opfandt rap-musikken. Han debuterede som forfatter i 1997 med børnebogen "Frøen og andre historier". Carl Quist Møller blev især kendt som fortæller på "Fjernsyn for dig", da han i 1997 fortalte den første række af "løgnehistorier", der var målrettet børn i alle aldre. Siden har Carl Quist Møller arbejdet med konceptet "løgnehistorier" i hele sit kunstneriske virke. Løgnehistorierne er bl.a. blevet udgivet som bøger og bragte ham i 1999 Dansklærerforeningens Forfatterpris. Carl Quist Møller fortæller i dag løgnehistorier til 700 børn ad gangen rundt om på landets skoler og biblioteker. Som skuespiller har han bl.a. medvirket i spillefilmene "Cirkus Casablanca", "Har du set Alice?", "Løgnhalsen" og "Barndommens gade". Sammen med Mikael Fock skrev han og optrådte i multimedieforestillingen "Den Tredje Tango" på Kaleidoskop.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
Artiklen om Carl Quist Møller kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede
Du kan hjælpe ved at afsøge Wikimedia Commons for et passende billede eller uploade et godt billede til Wikimedia Commons iht. de tilladte licenser og indsætte det i artiklen.