Bučovice
Bučovice Butschowitz | |||||
---|---|---|---|---|---|
| |||||
Overblik | |||||
Land | Tjekkiet | ||||
Borgmester | Jiří Horák[1] | ||||
Postnr. | 685 01 | ||||
Nummerpladebogstav(er) | VY | ||||
Demografi | |||||
Indbyggere | 6.891 (2024) | ||||
- Areal | 31,2 km² | ||||
- Befolkningstæthed | 221 pr. km² | ||||
Andet | |||||
Højde m.o.h. | 230 m | ||||
Hjemmeside | www.bucovice.cz | ||||
Oversigtskort | |||||
Bučovice (tjekkisk udtale: [ˈbutʃovɪtsɛ] ; tysk: Butschowitz ) er en by i distriktet Vyškov i regionen Sydmæhren i Tjekkiet med omkring 6.800 indbyggere.
Landsbyerne Černčín, Kloboučky, Marefy og Vícemilice er administrative dele af Bučovice.
Geografi
[redigér | rediger kildetekst]Bučovice ligger omkring 14. km syd for Vyškov og 26 km øst for Brno. Den ligger på grænsen mellem Litenčicebakkerne og Ždánice-skoven. Det højeste punkt er Radlovec-bakken på 426 m over havets overflade. Litava-floden løber gennem byen.
Historie
[redigér | rediger kildetekst]Den første skriftlige omtale af Bučovice er fra 1322. En stenkirke stod her dog allerede i 1200-tallet. I slutningen af det 14. århundrede blev den omtalt som en købstad med vinmarker.[2]
I det 16. århundrede blomstrede Bučovice og udviklede sig. Ejeren af herregården Jan Šembera Černohorský af Boskovice havde her bygget en af de mest storslåede renæssanceboliger i Mæhren. Slottet blev færdiggjort af hans svigersøn Maximilian af Liechtenstein i 1630'erne. Under Trediveårskrigen i 1645 blev Bučovice plyndret og beskadiget af de svenske tropper, men slottet blev forsvaret.[2]
I anden halvdel af det 18. og i første halvdel af det 19. århundrede var Bučovice et af de vigtigste centre for tøjproduktion i Mæhren. Ejerne af datidens tekstilvirksomheder tilhørte et stort jødisk samfund. I anden halvdel af det 19. århundrede udviklede Bučovice sig yderligere og fik karakter af en by. I løbet af det 20. århundrede blev den vigtigste økonomiske sektor i byen træindustrien. [2] Efter 2. verdenskrig blev slottet konfiskeret af staten.[3]
Seværdigheder
[redigér | rediger kildetekst]Bučovice er kendt for Bučovice-slottet. Renæssanceslottet blev bygget i stil med italienske villaer i 1575-1585. I dag ejes det af staten og er åbent for offentligheden.[3] Slottet har en værdifuld arkadegård med 90 søjler, som er dekoreret med i alt 540 relieffer. Midt i gården ligger et manieristisk springvand. Interiøret har en rig manieristisk udsmykning.[4]
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
- ^ a b c "Historie a současnost města" (tjekkisk). Město Bučovice. Hentet 30. november 2021.
- ^ a b "Lichtenštejni na Bučovicích" (tjekkisk). Bučovice Castle. Arkiveret fra originalen 2. juni 2023. Hentet 30. november 2021.
- ^ "Jediný zámek, kde zajíci běhají po stropě" (tjekkisk). Bučovice Castle. Hentet 30. november 2021.